Versionen fra 6. okt. 2008, 16:37 redigér Alexbot (diskussion \| bidrag) 32.385 edits m robot Tilføjer: zh:斯莫蘭 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 12. mar. 2009, 22:33 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Bot: Adding {{Commonscat\|Småland}}; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: \|Kort = FC-Småland,_Sweden.png \|Landsdel = [[Götaland]] \|Län = [[Jönköpings län]], [[Kalmar län]],<br /> [[Kronobergs län]], [[Hallands län]]<br /> og [[Östergötlands län]] \|Areal = 32.076 \|Indbyggere = 710.409 <ref>[http://www.scb.se/templates/tableOrChart____100574.asp Folkmängd i landskapen 2005 samt areal]</ref> Linje 24: Begrebet "smålændinge" er der eksempler på så tidligt som i [[Upplandsloven]]. Ifølget sagnet udmærker smålændinge sig ved sejhed, opfindsomhed og foretagsomhed. Småindustrier, som dem i [[Anderstorp]], [[Ekenässjön]] og [[Gnosjö]], vidner om dette. [[1700-tallet]]s interesse for jerntråd fulgtes af nye produkter som [[hårnål]]e, [[kedel\|kedler]], [[strikkepind]]e, [[sikkerhedsnål]]e og rottefælder. [[Stormagtstiden]]s krig gav våbenfabrikken [[Husqvarna]] gode konjunkturer. [[Johan Edvard Lundström\|Brødrene Lundström]] åbnede i begyndelsen af [[1840'erne]] [[Jönköpings Tändsticksfabrik]], som blev en verdensindustri. == Historie == : ''Uddybende artikel: [[Smålands historie]]'' I [[vikingetiden]] produceredes [[jern]] i det mose- og sørige Småland. Fra begyndelsen af [[1400-tallet]] var der tale om [[bjergværksdrift]], da man begyndte at bryde [[malm]] i [[Taberg]]området. I løbet af [[1500-tallet\|1500-]] og [[1600-tallet]] fik anvendelsen af jern et opsving, da udenlandske [[smed]]e begyndte at lære nye metoder fra sig. Fra midten af 1800-tallet overtog [[skovbrug]] og [[glasværk]]erne jernværksdriftens rolle. Under [[industrialiseringen]] begyndte mange at arbejde på [[fabrik]], men mange beholdt også [[torp (jordbrug)\|~~torp~~torpet]]et for levebrødets skyld. Den store befolkningstilgang medførte [[sult]] og [[fattigdom]], hvorfor mange torpefamilier udvandrede til [[Nordamerika]]. I [[middelalderen]] var [[Kalmar]] Sveriges største by, hvor [[Tyskland\|tyske]] købmænd sikrede jerneksporten. Linje 33: Smålandske byer er flere gange blevet helt eller delvist ødelagt af ildebrand og krig. Växjö blev ødelagt af brand i [[1838]] og [[1843]], og kun lidt byggeri fra den gang er bevaret. [[Västervik]] blev flammernes bytte under danskernes plyndringstogter i [[1600-tallet]], også Jönköping blev ramt gentagne gange. [[Eksjö]] har bevaret det meste af sit middelalderlige udseende, på trods af en ødelæggende brand i midten af 1800-tallet. Halvdelen af byen blev ødelagt og man besluttede sig for at bevare den tilbageværende halvdel. Alle disse bybrande medførte efterhånden at byerne fik vejnetsplanlægning og i slutningen af 1800-tallet huse af sten. Heller ikke i nyere tid har byerne undgået brande. I [[1953]] udbrød der brand i det centrale [[Ljungby]], hvor store dele af det daværende centrum blev ødelagt, mens en del af [[Värnamo]] blev ødelagt af en brand i [[1955]]. I [[2002]] ødelagdes en stor del af Jönköpings bevarede træhuskvarter i den østlige del af centrum. == Geografi == === Større søer === [[Bolmen]] [[Helgasjön]] Linje 45: [[Åsnen]] === Større øer === [[Bolmsö]] [[Visingsö]] == Kendte smålændinge == [[Björn Afzelius]], sanger, komponist, tekstforfatter og guitarist [[Alice Babs]], sanger, svensk melodi grand prix-vinder i 1958 Linje 90: [[Elin Wägner]], forfatter, ''akademiledamot'' (medlem af [[Svenska Akademien]]) == [[Kommune]]r i Småland == === [[Jönköpings län]] === [[Aneby kommun]]e [[Eksjö kommun]]e Linje 105: [[Värnamo kommun]]e === [[Kalmar län]] === [[Emmaboda kommun]]e [[Hultsfreds kommun]]e Linje 117: [[Västerviks kommun]]e === [[Kronobergs län]] === [[Alvesta kommun]]e [[Lessebo kommun]]e Linje 127: [[Älmhults kommun]]e === [[Hallands län]] === [[Hylte kommun]]e == Se også == *[[Glasriget]] == Referencer == {{Reflist}} {{Sveriges landskaber}} {{Commonscat\|Småland}} [[Kategori:Småland]]

Småland: Forskelle mellem versioner