Spejlreflekskamera: Forskelle mellem versioner

Dette er i modsætning til et [[søgerkamera]], hvor søgeren har sin egen [[optisk linse|linse]].

 

 

Lyset fra motivet opfanges af ''objektivet'', som indeholder mekanik til at fokusere lyset. Derefter reflekteres lyset i et ''spejl'' op i en ''matskive'' hvor motivet bliver gentegnet. Billedet på matskiven bliver samlet af en ''samlelinse'', som ofte udført som en såkaldt [[fresnellinse]]. Lyset passerer gennem en ''pentaprisme'', som er et femkantet stykke glas, som kan spejle og vende billedet, så det kan ses retvendt gennem ''søgeren''.

 

Men langt de fleste modeller følger standardopbygningen.

 

[[Billede:Ihagee Exakta Varex 1961.jpg|thumb|200px|Klassisk spejlreflekskamera, Ihagee Exakta Varex ([[1961]])]]

Princippet med at spejle motivet på en matskive er kendt tilbage til [[1600-tallet]] og er blevet anvendt i [[camera obscura]]-apparater. Men som kameratype begyndte spejlreflekskameraet for alvor at blive udviklet i begyndelsen af [[1900-tallet]], først som [[storformat]]-kameraer og efterhånden som mindre formater kom frem, fulgte kameraudviklingen med.

 

[[Billede:Eos 20d v sst.jpg|thumb|right|200px|[[Canon EOS]] 20D, digitalt spejlreflekskamera ([[2004]])]]

 

Kameratypen er behæftet med både fordele og ulemper

 

Den grundlæggende fordel ved spejrefleks-princippet er, at man kan se motivet, som det bliver opfanget af objektivet. Dermed kan man undgå [[parallakse]], som ellers opstår, når søgeren har en anden position end objektivet. Desuden er man i stand til at vurdere [[skarphedsdybde]]n ved at betragte motivet efter nedblænding.

 

 

 

Spejlreflekskameraer er først og fremmest større og tungere end simplere kameratyper, fordi de skal have plads til spejlmekanismen og søgerprismen. I den forbindelse har det også betydning, at man er nødt til at have så meget plads mellem filmplanet og objektivets bagkant, at spejlet har plads til at svinge op. Den relativt store afstand tager ikke alene plads op, den gør det også vanskeligere at fremstille [[vidvinkel]]objektiver, hvor man må ty til avancerede [[retrofokus]]-principper.

 

Processen med et svingbart spejl har i sig selv et antal ulemper: Det tager tid, fra man har trykket på udløseren, til billedet kan tages, det giver akustisk støj, det giver kamerarystelser, og det gør, at søgeren bliver sort i eksponeringstiden - det sidste betyder i øvrigt også, at man aldrig ser en flashudladning i søgeren, da den jo falder sammen med eksponeringstidspunktet. Spejlet har før i tiden forhindret at digitale spejlreflekskameraer kan bruge sensoren som søgerenhed, men i de seneste år har modeller fra Olympus herunder Panasonic og Leica, Fujifilm, Nikon og Canon tilbudt Live view hvor man som bruger kan bruge skærmen bagpå som søger som det kendes fra de fleste kompaktkameraer. Teknikken kan være forskellig fra to sensorer i kameraet (Olympus) til, at spejlet klappes op mens der bruges liveview (Canon).

 

[[Kategori:Fotografi]]