Visigoter: Forskelle mellem versioner

'''Visigoter''' eller vestgoter ([[latin]] ''visigothi'' eller ''visigothæ''), et af de to [[goter|gotiske folk]], der var kendt i [[antikken]]. Før det [[5. århundrede]] hed folket egentlig Tervingi. Navnet visigoter betyder ikke "vestgoter", som man tidligere mente, men snarere "ædle goter". Men eftersom Tervingi-stammen var de vestlige goter, er vestgoter faktisk en bedre benævnelse for dem end visigoter, som de først kom til at hedde, efter at de etablerede sig i [[Aquitanien]] i [[418]]. Før [[hunnerne]]s ankomst var Tervingi/vestgoterne underlagt [[ostrogoter]]ne og blev derfor ikke styret af [[konge]]r, men af [[høvding]]e (''reiks''), der stod i spidsen for større grupper af folket.

 

 

Under Alarik indledtes på ny de vestlige goters kamp mod det romerske rige, og det førte først til, at [[Rom]] blev indtaget, og senere til, at folket slog sig ned i Sydgallien (det såkaldte [[Tolosanske rige]] efter hovedbyen ''Tolosa'', det nuværende Toulouse) under [[Ataulf]], [[Wallia]] (415-418) og [[Theoderik 1 (visigoter)|Theoderik 1]] (418-451). I de fleste sammenhænge kom goterne dog til at optræde som ''foederati'' (eksempelvis mod [[vandaler]]ne), og de spillede en meget vigtig rolle ved [[Aëtius]]’ sejr over [[Attila]] i slaget på de [[Katalauniske marker]] år [[451]], hvor kong Theoderik 1. faldt og Attilas fremrykning i [[Europa]] blev standset. Som en bieffekt blev den anden halvdel af goterne, [[ostrogoter]]ne, også befriet fra hunnisk overhøjhed.

 

[[Billede:Fíbula aquiliforme (M.A.N. Madrid) 01.jpg|thumb|280px|Ørneformet [[Fibula (spænde)|fibula]], fremstillet i det visigotiske Spanien i det [[6. århundrede]].]]

Under forvirringen ved det [[Vestromerske rige]]s fald år [[476]] frigjorde visigoterne sig helt fra afhængigheden af Rom, og under ledelse af Theoderik 1.s søn, [[Eurik]], konsoliderede de deres magt i Sydgallien og erobrede størstedelen af [[Spanien]]. Euriks søn, [[Alarik 2.]], (484-507) blev besejret i [[507]] af den [[frankerne|frankiske]] konge, [[Klodevig 1.]], og derefter blev det visigotiske magtområde hovedsageligt til et spansk rige ("''riget [[Toledo]]''"). Riget blev under [[Roderik 2.]] (710-711) omstyrtet af [[maurer]]ne (se artiklen [[Spaniens historie]]).

I forvejen blev det stolte, lysende rige plaget af sit indre, tærende onde, det verdslige og åndelige [[aristokrati]]. For begge disse magter underkuede klassen af frie borgere, mens kronen på den anden side ikke formåede at vinde tilstrækkelig styrke og tyngde. Vestgoterne udviklede [[privatret]]ten som de første blandt [[germaner]]ne, men de havde aldrig held til at skabe en varig [[forfatning]].

 

Efter bosætningen i Gallien og Spanien fik visigoterne tildelt to tredjedele af jorden der, og de forblev længe adskilt fra den romersk befolkning, eftersom indbyrdes giftermål var forbudt ved lov. De to folk havde også hver deres lovsystemer, for mens romerne levede under love, fastlagt af Alarik 2. (i form af et sammendrag af [[romersk ret]], kaldet ''Breviarium Alarici''), levede visigoterne under gotisk sædvaneret (antageligt kodificeret under kong Reccared 1. (586-601) under navnet ''Antiqua''). Goterne blev i første omgang pådømt af særskilte kongelige dommere, men den højere rettergang blev udøvet af fælles dommere, [[hertug]]er (''duces'') for [[provins]]ernes vedkommende og [[greve]]r (''comites'') i de enkelte grevskaber (''civitates''). Til forskel fra forholdet i ostrogoternes rige (se [[Theoderik den Store]]) var den romerske befolkning underlagt en pligt til at yde krigstjeneste. Dette blev det første trin mod en sammensmeltning af de to folk.

 

Hvor drastisk de folkefries antal var mindsket ses af kong Vambas (672-680) påbud om, at 9 ud af 10 [[træl]]le skulle have pligt til at yde krigstjeneste. Tidligere havde de folkefrie ellers været grundlaget for tilførsel af mandskab til krigsmagten. Denne udvikling, som skulle give startskuddet til [[feudalisme]]n i [[Frankerriget]], foregik tidligere i Vestgoterriget, men den førte ikke til en fuldstændig feudalisering, da ejendommene ikke blev overdraget som [[len]]. Den begyndende sammensmeltning af folkegrupperne visigoter og romere på grund af de sociale forandringer blev fuldbyrdet, efter at visigoterne under kong Reccared var konverteret fra [[arianisme]]n til [[katolicisme]]n, og som følge deraf kunne kongerne [[Kindasvind]] (641-652) og dennes søn, [[Reccesvind]], (652-672) gennemføre en fælles lovgivning, ''Lex visigothorum'', og Reccesvind ophævede også forbudet mod blandede ægteskaber. Eftersom den romerske befolkning var betydeligt mere talrig end den gotiske, kom den romerske kultur også til at forme den efterfølgende kultur i stigende grad. ''Lex visigothorum'' var i hovedsagen baseret på romerretten, og visigoterne opgav deres sprog til fordel for det [[vulgærlatin]], som blev talt af den romerske befolkningsdel (se [[spansk (sprog)|spansk]]).

 

En [[Asturien|asturisk]] adelsmand, [[Pelayo]], får æren af at have indledt den kristne ''[[Reconquista]]'' af den [[Iberiske halvø]] i [[718]], da han besejrede [[Ummayyaderne|umajadehæren]] i [[slaget ved Covadonga]] og skabte [[Kongeriget Asturien]] i den nordvestlige, bjergrige del af halvøen. Andre visigoter, der afviste at konvertere til [[Islam]] eller leve under [[maurer]]nes styre, flygtede nordpå til [[Frankerriget]], og visigoter havde nøgleposter i [[Karl den Store]]s rige nogle få generationer senere.

 

Selv om riget og befolkningen ændrede sig, fastholdt det til sin undergang navnet ''[[Goternes rige]]'' (lat. ''Regnum gothorum'').

 

* [[369]]–[[380]] [[Fritigern]]

* [[369]]–[[381]] [[Athanarik]]

 

* [[395]]–[[410]] [[Alarik 1.]]

* [[410]]–[[415]] [[Ataulf]]

* [[511]]-[[531]] [[Amalrik]], søn af Alarik 2.

 

* [[531]]-[[548]] [[Theudis]]

* [[548]]-[[549]] [[Theudigisel]]

* [[710]]-[[711]] [[Roderik]]

 

*[[Agila 2.]] ([[711]]–[[714]]?)

*[[Ardo]] ([[714]]?–[[718]]?)

 

*[[Al-Andalus]]

*[[Galla Placidia]]

*[[Visigotisk skrift]]

 

* [[Orosius]] (ca. 385-420): ''Historiae adversum Paganos''

* [[Sidonius Apollinaris]] (ca. 430- efter 479): breve

* Lovtekster, f.eks. ''Lex Visigothorum''

 

*Karen Eva Carr: ''Vandals to Visigoths : rural settlement patterns in early medieval Spain'', 2002 ISBN 0-472-10891-3

* Roger Collins: ''Visigothic Spain 409 - 711'', 2004, 0631181857

* Wolfgang Giese: ''Die Goten'', 2004, 3170176706

* Michael Kulikowski: ''Late Roman Spain and Its Cities'', 2004, ISBN 0-8018-7978-7

 

[[Kategori:Goter]]

[[Kategori:Romerriget]]

[[Kategori:Spanien]]

 

[[af:Wes-Gote]]