Vilhelm Grønbech: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Danske videnskabsfolk; kosmetiske ændringer |
Ktp72 (diskussion | bidrag) m →Grønbechs Primitiv Religion: link fix |
||
Linje 23:
1. Naturmennesket.
2. Mana i tabu, der jo får en helt anden betydning set i et helheds-perspektiv, end i den engelske [[etnolog]]s [[Robert Ranulph Marett]]s evolutionistiske øjne. Dog nærmer Marett sig, da Manabegrebet modsat Tylors animisme ikke er et personligt anliggende, men kollektivt.
3. [[Chaos|Kaos]] og [[kosmos]], [[kult]]en eller [[ritual]]erne opretholder kosmos, men Grønbech prøver at forstå kaosfrygten i helhedsrealismen: “Kaos er en fare der truer mennesket indefra. Det er altså i sin dybeste grund frygten for selvopløsning” (Grønbech 1996 (1915): 60). I dette afsnit nærmer Grønbech sig også sin kulturdefinition: “Kultur, det er resultatet af en assimilation, gennem hvilken verden omsættes til sjæleindhold, eller rigtigere udtrykt, kultur er en genskabelse af verden til en ny form i menneskets indre” (Grønbech 1996 (1915): 59). Kultur er altså noget [[psykologi]]sk for Grønbech.
4. [[Slægt]] og [[totem]], hvor Grønbech som i begyndelsen af bogen skriver om det bestemte slægtskab mellem visse ting: totem-forholdet, som den engelske [[orientalist]] og religionshistoriker [[William Robertson Smith]] introducerede. William Robertson Smith er da også den af evolutionisterne Grønbech nærmer sig mest. William Robertson Smith mener, at i totemistiske fester var samfundets medlemmer [[gud]]domeligheden i [[offermåltid]]et. Altså samhørighed med guden. Lige noget for Grønbechs helhedssyn. William Robertson Smith så også religion som samfundsbestemt praksis i lighed med Grønbech, men William Robertson Smith var evolutionist og så derfor totemisme som et led på kulturstigen, et almenmenneskeligt fænomen.
| |||