Nices historie: Forskelle mellem versioner

Herefter lægges grevskabet Nice sammen med fyrstendømmet Monaco til departementet [[Alpes-Maritimes|Alpes-Maritimes_historisk]]. Den franske tilstedeværelse opfattes af mange som en besættelse, hvilket betyder, at der opstår en modstandsbevægelse blandt områdets almindelige indbyggere, som med våben i hånd, gør deres til, at gøre livet surt for franskemændene. I [[1803]] udnævner [[Napoleon]] grev Dubouchage til [[præfekt]] i departementet og han forsøger, at udvikle området, som ellers er i en sørgelig forfatning, med en økonomi, som ligger i ruiner, bl.a. på grund af en [[kolera]][[epidemi]], som bryder ud i [[1800]] og koster i tusindvis af døde.<ref>Histoire de Nice et son Comte, s. 22</ref>. Han får tilknyttet arondissementet [[San Remo]] til departementet, for at sætte skub i økonomien, han påbegynder anlæggelsen af "La Grande Corniche", som er en hovedvej langs kysten og han grundlægger Imperiale gymnasiet på fundamentet af en [[Jesuit]]ter skole i [[1808]]. Den stigende frankoficering af området udløser en intellektuel modbevægelse, som giver sig udslag i, at flere værker bliver udgivet på det lokale sprog [[Niçois]], af blandt andet [[Joseph Rosalinde Rancher]] og [[Joseph Micéu]]. Denne bevægelse lever den dag i dag, hvor man stadig hæger om Niçois, som en del af byens identitet.<ref>[http://www.nicerendezvous.com/FR/C_dictionnaire.php?searchterm=nissard&searchtype=francais nissard Traduction en Français / Nissart, la langue régionale du Comté de Nice<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.

Afstemningen skulle dog vise sig, at være spil for galleriet, idet der kun blev udleveret stemmesedler hvor der stod "JA", hvis man ville stemme "NEJ", måtte man rette det i hånden, mens de franske gendarmer holdt øje. Resultatet blev derfor, at af 25.933 stemmer var de 25.743 ja-stemmer og sølle 160 var nej.<ref>Histoire de Nice et som Comte s. 26</ref>. Ikke desto mindre, blev resultatet udlagt som folkets accept af og ønske om, at komme tilbage til Frankrig.

Imellem [[1870]] og [[1914]] blev der opført 5.000 beboelsesejendomme i Nice.<ref>Histoire de Nice et som Comte s. 28</ref>. Grunden til denne udvikling var, at byen med jernbanens fremkomst igen var blevet populært mål for dem, der havde muligheden for, at flygte fra den nordeuropæiske vinter. Denne invasion krævede en masse lokal arbejdskraft til, at indlogere, bespise og transportere disse turister. Hotellerne skyder op langs kysten. Grand Hotel, Atlantic, Westminster, Ruhl og West End stammer alle fra denne periode, med [[Hotel Negresco]], som det ypperste og et vartegn for byen i årene fremover, der bliver opført i [[1912]]<ref>[http://www.hotel-negresco-nice.com/htfr/0001.htm Hôtel Negresco, Nice, un peu d'histoire<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>.[[Billede:La Jetée Promenade et le jardin Albert 1er.jpg|thumb|150px|right]] Til underholdning for turisterne opfører man et [[kasino]] ejet af byen i [[1884]], i [[1886]] opføres [[opera]]en i Nice og ved Paillons udmunding opfører man i [[1895]] et kasino på pæle i vandet.

Al denne aktivitet, sker imidlertid for lånte penge, med det reultat, at byens gæld, efter hans afgang i [[1990]] kan opgøres til 14.500 franc pr indbygger.<ref>Histoire de Nice et som Comte s. 49</ref>. En af de højeste i Frankrig. Byens indbyggere kom ikke alene til, at betale for hans ambitiøse projekter, som man dog får et vist afkast af, de kom også til, at betale for den korruption, der fulgte i kølvandet på hans tid som bykonge. Og som han derfor også senere blev anklaget og dømt for.