Direktoriet: Forskelle mellem versioner

Direktoriets forudsætning var Robespierres fald juli 1794, som bragte de moderate kræfter i revolutionen til magten. Der gennemførtes en afvikling af terrorstyret, men samtidig også en indskrænkning i de formelle demokratiske rettigheder. Kontrarevolutionen lededes af bl.a. Barras, Jean Tallien og Abbé SieyésSieyès som herefter skabte en ny forfatning.

Direktoriets forfatning trådte i kraft 22. september [[1795]]. Statschefer blev 5 direktører, ledet af en overdirektør. Deres stilling gik på skift og som stod for den udøvende magt. Parlamentet bestod af to råd: "De Ældres råd" på 250 mand alle over 40 år (svarede til et [[senat]] eller et [[overhus]]) og "De 500's råd" (svarede til et [[underhus]]) alle over 30 år, som valgtes ved indskrænket valgret. Direktørerne udpegedes af de Ældres Råd på de 500's anbefaling. Gennem hele perioden var Barras overdirektør (svarende til republikkens præsident), mens Tallien, SieyésSieyès og Lazare Carnot i perioder fungerede som almindelige direktører. Reelt kom forfatningen aldrig til at fungere efter hensigten, da Barras sikrede sig den afgørende magt, trods konflikter med sine meddirektører. [[1797]] gennemførte han et statskup, hvorved statschefens magt styrkedes og alle formelle rettigheder afskaffedes. Blandt hans rådgivere var Napoleons to senere betroede mænd, [[Talleyrand]] der var udenrigsminister 1796-99 og Joseph [[Joseph Fouché]] som ledede politispionagen.

Det blev også hæren der gjorde ende på Direktoriet. Napoleon, der efterhånden havde opbygget en stærk position som krigshelt, vendte tilbage efteråret 1799, optog kontakt med utilfredse kredse omkring BarrsBarras som søgte en "stærk mand" og styrtede 9. november samme år Direktoriet ved et militærkup ("Brumairekuppet").