Versionen fra 19. apr. 2009, 16:09 redigér Brumbassen (diskussion \| bidrag) 150 edits Ny side: I Danmark er der en lang tradition for administration og tilsyn med de væbnede styrker, men formen og benævnelsen har ændret sig adskillige gange i tidens løb. I 1200-tallet var det ko…		Versionen fra 19. apr. 2009, 17:04 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits wikificeret Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Krigskollegiet''' var en enhed i det danske embedsvæsen under enevælden. ~~I Danmark er der en lang tradition for administration og tilsyn med de væbnede styrker, men formen og benævnelsen har ændret sig adskillige gange i tidens løb.~~ Ved statsforandringen i 1660 gennemførtes en omlægning af centralforvaltningen, der i sine hovedtræk vedvarede til 1848, bestående af: I 1200-tallet var det kongens hærfører, marsken, der som den første fik et egentligt tilsyn med hær og hærvæsen lagt ind under sit embede. Kongen var dog stadig øverste krigsherre, og det var således ham, der suverænt bestemte, om der overhovedet skulle udnævnes en marsk. Embedet var derfor ofte ubesat. #[[Danske Kancelli]], #[[Tyske Kancelli]], #[[Skatkammerkollegiet]] (1660-[[1679]], derefter [[Rentekammeret]]), #Krigskollegiet, #[[Admiralitetskollegiet]], #[[Statskollegiet]] (ophævet [[1676]])<ref>Fabritius og Hatt, s. 137f</ref>. == Historie == I 1536 blev det under Christian III bestemt, at kongen havde pligt til at udnævne en tilsynsførende for hærvæsnet, men med enevældens indførelse i 1660 blev ordningen afskaffet.Enevælden betød dog ikke, at kongen personligt tog sig af al administration af hæren. Allerede i 1660 oprettede Frederik III et krigskollegium, der i såvel krigs- som fredstid skulle varetage både de praktiske og de administrative sider af hærens arbejde. Et tilsvarende råd var for søværnets vedkommende oprettet allerede i 1655 under navnet Admiralitetet. Krigskollegiet blev oprettet i [[1660]] og eksisterede under dette navn indtil [[1679]], idet det ophørte under [[Skånske Krig]]. Det blev i 1679 afløst af [[Krigskancelliet]], der eksisterede til [[1763]]<ref>Fabritius og Hatt, s. 164</ref>. Admiralitetet beholdt sit navn under enevoldskongerne, mens Krigskollegiet skiftede navn et par gange til først Krigskancelliet (1679) og siden Generalitets- og Kommisariatskollegiet. Det var dog først med enevældens afskaffelse, at administrationsformen ændredes radikalt. == Opbygning == Krigskollegiet blev ledet af [[krigssekretæren]] og bestod af et kontor kaldet Krigskancelliet<ref>Fabritius og Hatt, s. 164</ref>. == Forvaltningsområde == Kollegiet omfattede ulige indkomne sager, forhold vedrørende officerer samt [[lægdsrulle]]r<ref>Fabritius og Hatt, s. 164</ref>. == Litteratur == :Albert Fabritius og Harald Hatt: ''Håndbog i Slægtsforskning'', 3. udgave, (Fotografisk optryk 1979) København 1982, ISBN 87 569 0112 7 == Noter == {{Reflist}} == Externe henvisninger == [http://da.wikipedia.org/wiki/Forsvarsministeriet - Forsvarministeriet det tidliger Krigskollegiet ]

Krigskollegiet: Forskelle mellem versioner