Norges historie: Forskelle mellem versioner

[[9. april]] [[1940]] blev Norge uventet invaderet af [[Nazi-Tyskland]]. Efter to måneders militær modstand måtte de norske styrker opgive kampen, mens kongen og regeringen gik i eksil. Landet blev besat og forblev dette frem til [[8. maj]] [[1945]]. For det meste var 250.000 tyske tropper stationeret i landet. Alle civile myndigheder var samlet i et tysk ''[[Reichskommissar]]iat'', som udnævnte en norsk "kommissarisk" regering, fra [[1942]] ledet af major [[Vidkun Quisling]], ''fører'' for det norske nationalsocialistiske parti [[nasjonalNasjonal samlingSamling]]. Modstanden mod den tyske besættelse og nazifiseringen af det norske samfund udviklede sig fra lunkent til rent had, og gav sig udslag i en modstandsbevægelse, som selv om det var af lille militær betydning, alligevel fik dyb indvirkning for befolkningens kollektive identitet i flere generationer efter [[2. verdenskrig|krigen]]. Norges handelsflåde var derimod særdeles vigtig for de allieredes krigsindsats. Krigen lagde også grundlaget for de udenrigspolitiske og kulturelle bånd med [[USA]] og [[Storbritannien]], der kom til at præge efterkrigstiden.