Dansk Estland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Litteratur: tilføjet litteraturhenvisninger |
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Næringsmæssige forhold: småret |
||
Linje 72:
=== Næringsmæssige forhold ===
==== Landbrug ====
Landbrug var hovednæringen. Hovedvægten lå på agerbrug, mens husdyrhold tilpassedes dette. Hovedvægten i husdyrholdet synes at have ligget på kvægavl, først og fremmest okser. Blandt andet nævner den arabiske geograf [[al-Idrisi]] i bemærkningerne til sit kort over området fra [[1154]] (hvor Tallinn optræder under navnet [[Kolyvan]]), at befolkningen i omegnen af byen holdt meget kvæg, og [[Henrik af Livland]] nævner i sin krønike, at tyske erobrere i [[1210]] tog store kvæghjorde på indtil 4000 okser med sig som krigsbytte. Kvæget blev udnyttet som trækkraft og som leverandør af gødning, omend samtidige kilder angiver mangel på gødning som årsag til manglende udvidelse af det dyrkede areal.<ref>Bartholdy m.fl., s. 19</ref> ▼
▲Landbrug var hovednæringen. Hovedvægten lå på agerbrug, mens husdyrhold tilpassedes dette. Hovedvægten i husdyrholdet synes at have ligget på kvægavl, først og fremmest okser. Blandt andet nævner den arabiske geograf [[al-Idrisi]] i bemærkningerne til sit kort over området fra [[1154]] (hvor Tallinn optræder under navnet [[Kolyvan]]), at befolkningen i omegnen af byen holdt meget kvæg, og [[Henrik af Livland]] nævner i sin krønike, at tyske erobrere i [[1210]] tog store kvæghjorde på indtil 4000 okser med sig som krigsbytte. Kvæget blev udnyttet som trækkraft og som leverandør af gødning, omend samtidige kilder angiver mangel på gødning som årsag til manglende udvidelse af det dyrkede areal.<ref>Bartholdy m.fl., s. 19</ref> Husdyrholdet var bredt: foruden kalve holdt man får, geder, svin, heste og høns samt fra gammel tid hund (og kat).<ref>Eesti Muinasaeg, s. 197</ref>
Fiskeri og jagt synes at have spillet en underordnet rolle, men var ikke uden betydning. Knoglefund viser, at man især har jaget køddyr som [[elg]], [[rådyr]] og [[vildsvin]].<ref>Bartholdy m.fl., s. 19</ref>▼
Sandsynligvis har rugen bredt sig kraftigt allerede i vikingetiden, idet rug udgør 95% af fund fra kulturlag i [[Soontaga]] i det sydvestlige Estland fra 11. århundrede. [[Vinterrug]] har sammen med [[havre]], [[hvede]], [[byg]], [[ærte]]r samt [[bønne]]r været dyrket, desuden [[hamp]]. Det er muligt, at [[trevangsbrug]]et (vårafgrøde, vinterafgrøde, brak) er indført ved siden af det "traditionelle" [[tovangsbrug]] (vårafgrøde, brak), men hvornår og i hvilken udstrækning, det slog igennem, er uafklaret.<ref>Eesti Muinasaeg, s. 196</ref> Kornet blev male på en hånddrevet drejekværn.<ref>Eesti esiajalugu, s. 389</ref>
==== Fiskeri og Jagt ====
▲Fiskeri og jagt synes at have spillet en underordnet rolle, men var ikke uden betydning. Knoglefund viser, at man især har jaget køddyr som [[elg]], [[rådyr]] og [[vildsvin]].<ref>Bartholdy m.fl., s. 19</ref> Derimod drev man på egnede steder fiskeri efter blandt andet gedde.<ref>Eesti Muinasaeg, s. 197</ref>
==== Håndværk ====
Håndværk spillede en vis rolle, først og fremmest ''smedehåndværk''. [[Smed]]ene fremstillede såvel landbrugsredskaber (le- og seglblade med mere) som våben (øksehoveder, lanse- og spydspidser, knive)<ref>Eesti Esiajalugu, s. 368ff</ref> foruden smykker af ædle metaller og ædelsten, spænder, dragtnåle, armbånd<ref>Eesti Esiajalugu, s. 350ff</ref> og synes at have brugt stedlig [[myremalm]] som råstofkilde.<ref>Bartholdy m.fl., s. 19f</ref> En sådan jernudvinding har blandt andet fundet sted i [[Võhma]]-[[Paatsa]]-[[Tuiu]]-[[Kiruma]]-området på det nordlige Saaremaa, hvor slaggebjerge af indtil 1 meters højde og 8-15 meter i tværmål forekommer. Det er sandsynligt, at smeden var den ældste specialiserede håndværker i det estiske samfund, idet ordet "''sepp''" (estisk for "smed") indgår som efterled i andre håndværk: ''puusepp'' (tømrer), ''pottsepp'' (pottemager), ''ratassepp'' (hjulmager) m.fl.<ref>Eesti Muinasaeg, s. 232f</ref>
Allerede i 11. århundrede udvikledes i det sydøstlige Estland en mangesidig, kunstdekoreret ''pottemagerkunst''. Det kan være, at metoden at lave [[drejekeramik]] er indført fra russisk område, idet udformninger og besmykning har ligheder med forholdene her. Keramikken bredte sig vest- og nordover i Estland i det 12. århundrede En del krukker var helt uden besmykning, andre med bånd og zigzag-mønstre rundt langs krukkekroppen.<ref>Eesti muinasaeg, s. 236f</ref>
==== Handel ====
Handel var en næringsvej i hansestæderne. I sommeren [[1230]] indkaldte [[Sværdbroderordenen]] henved 200 købmænd fra [[Gotland]] til [[Reval]] til fremme af handelen. Købmændene blev i stæderne organiseret i gilder, håndværkerne i lav. Med tiden blev såvel håndværk som handel forbeholdt folk af tysk herkomst.<ref>Bartholdy m.fl., s. 22</ref>
| |||