Antikvar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
typo |
tilføjelser omkring danske antikvarer og Holbergs kritik |
||
Linje 1:
'''Antikvar''' et ord, der historisk har antaget forskellige betydninger. Romerne brugte i [[antikken]] betegnelsen ''antiquarius'' om den, der yndede forældede udtryk ([[arkaisk|arkaismer]]), i [[middelalder]]en brugtes ordet om afskrivere af gamle bøger, mens det fra [[renæssance]]n blev brugt om en lærd, der beskæftigede sig med antikviteter eller oldsager, specielt gamle kunstværker. På dette tidspunkt var der intet skel mellem [[historiker]]e og [[arkæolog]]er, så det fungerede også som en betegnelse for en bestemt slags historikere.
Man kan i den tidligt moderne periode skelne mellem lærde antikvarer, der dyrker detailstudier og har et bredt interessefelt med fokus på [[antikken]] eller tilsvarende perioder i deres nationers historie, og moralsk orienterede historikere, der lægger vægt på [[retorik]] og den politiske [[historie]]. Antikvarisme er derfor for senere tiders historikere og arkæologer blevet lidt af et skældsord, da den betragtes som overdrevent fokuseret på (ofte ligegyldige) detaljer og besat af alt gammelt, blot fordi det er gammelt.
Blandt [[Danmark|danske]] antikvarer kan nævnes [[Ole Worm]] i kraft af sine studier af [[rune]]r og [[Bertel Bartholin]], der var kongelig antikvar og beskrev den antikke rejsekappes udseende i afhandlingen ''Commentarius de pænula'' ([[1655]]).
Denne form for kritik blev for eksempel fremført af [[Friedrich Nietzsche]] i bogen ''Historiens nytte'' ([[1874]]), hvor han skelner mellem et monumentalt, et antikvarisk og et kritisk historiesyn. Det antikvariske havde for Nietzsche sin nytte, men kunne udvikle sig til "en blind samlemani, en rastløs skraben sammen af alt, der engang har været til" (kapitel tre).▼
[[Ludvig Holberg]] var en dansk kritiker af den antikvariske tilgang. I ''[[Niels Klims underjordiske Rejse]]'' ([[1741]]) besvarer hovepersonen i kapitel 3, §6 et spørgsmål om emnerne for [[disputats]]er sådan (gengivet efter [[Niels Baggesen]]s oversættelse fra [[1789]]):
''Jeg sagde ham, at de handlede i Almindelighed om lærde og vigtige Materier, især saadanne, som angik Sæderne, Sproget og Klædedragten hos to gamle Nationer, der i forrige Tider havde fornemmelig blomstret i Europa. Jeg forsikkrede ham, at jeg selv i tre meget lærde Disputatser havde sagt alt hvad der kunde siges om disse to gamle Nationers Tøfler.''
Der ligger heri en slet skjult hentydning til [[Otto Sperling]]s afhandling om grækernes og romernes fodbeklædning, ''Diatribe de crepidis veterum vulgo Pantoffein dictis'' ([[1698]]). Potuanerne hos Holberg bryder ud i latter efter at have hørt om emnerne for disputatser i Niels Klims verden, hvilket må tages som et udtryk for Holbergs egen holdning til den type emner. Holberg hentyder også til Sperlings afhandling i digtet ''Democritus og Heraclitus'' fra ''Fire Skiemte-Digte'' ([[1722]]).
▲
På nutidsdansk bruges udtrykket oftest om en forhandler af brugte bøger. Udtrykket har dog stadig en vis forbindelse til oldsager, hvilket ses i brugen af ordet i stillingsbetegnelser som [[rigsantikvar]].
==Litteratur==
*Torben Damsholt: "Den nationale magtstat 1560-1760" i ''Historiens historie'', bind 10 i ''Danmarks historie'', Gyldendal:København 1992 ISBN 87-00-44413-8, s. 53-104
*Anne Katrine Gjerløff: "Syn for Sagn. Dansk arkæologi og historie i 1800-tallet", i ''[[Historisk Tidsskrift]]'' 99:2 (1999), 406-444. (online udgave: http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/99_2/99_2_406.pdf)
*Friedrich Nietzsche: ''Historiens nytte'', Gyldendal:København 1996 ISBN 8700185787 (tysk original fra 1874 med titlen ''Vom Nutzen und Nachteil der Historie für das Leben'')
| |||