Rumobservatorium: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Bot: Adding {{Commonscat|Space telescopes}}; kosmetiske ændringer |
m Wikilinks. |
||
Linje 10:
[[Gammastråling]] ( [[Bølgelængde]] <math>\lambda</math> < 0,1 [[Ångstrøm|Å]]) dannes ved subatomare processer eller f.eks. stof-antistofannihilation. Astronomisk er gammaglimt interessante, men på grund af den korte varighed, kræves der hurtige reaktioner. Udsendes af hurtigroterende pulsarer og af stof der rammes af kosmisk stråling (c-beams).
Gammastråling kan ikke afbøjes og kan derfor ikke fokuseres. Gammastråling bremses ved indtrængen i et fast stof og der udsendes et lysglimt. Denne scintillationstæller kan ikke bestemme retningen, men det kan et gnistkammer. Gammafotonen kan spontant omdannes til et elektron-
*COS-B, ''Celestial Observation Satellite'' — [[ESRO]], 1975-82. ''37h orbit''
Linje 50:
== Ultraviolet ==
[[Ultraviolet stråling]] (100 Å < <math>\lambda</math> < 4.000 [[Ångstrøm|Å]]) udsendes primært af de varmeste stjerner (80.000°C), [[spektralklasse]] W, og af supernovarester. Andre stjerner udsender ligeledes UV-stråling.
Nær-UV bruger CCD-kameraer med UV-filtre og fjern-UV anvender billedforstærkere efter Geiger-Müller-princippet. UV-fotoner udløser elektroner der rammer en fosforiserende plade.
Linje 67:
== Synligt Lys ==
Synligt lys (4.000 Å < <math>\lambda</math> < 8.000 [[Ångstrøm|Å]]) udsendes af normale stjerner, spektralklasser O til M, og andet [[plasma]]. Synligt lys reflekteres af støvskyer og planeter.
Lufturoen i atmosfæren generer jordbaserede teleskoper og Solen, skyer og Månen er ligeledes et problem.
Linje 95:
== Mikrobølge ==
(0,1 mm < <math>\lambda</math> < 1 cm) Universets temperatur er 2,7° over det absolutte nulpunkt. Det er varmen fra [[Big
*COBE, ''COsmic Background Explorer'' — NASA, 1989. ''103min orbit''.
*WMAP, ''Wilkinson Microwave Anisotropy Probe'' — NASA, 2001. ''L<sub>2</sub>''
Linje 101:
== Radio ==
Intet i Universet er så koldt at det udsender radiostråling (1 cm < <math>\lambda</math> < 30 m). Elektroner der bevæger sig i magnetfelter udsender [[synkronotronstråling]] og brint, der skifter [[Spin (fysik)|spin]], udsender 21 cm-stråling.
Atmosfæren er transparent for de fleste radiobølger og generes ikke af Solen, skyer eller Månen. Et radioteleskop i rummet kan begrundes med [[interferometri]], hvor to teleskoper langt fra hinanden, men i fase, giver en opløsning svarende til et teleskop med en diameter på størrelse med de to teleskopers afstand.<br />
Radiostøj fra menneskeskabte apparater kan også undgås langt fra Jorden.
Linje 115:
== Ladede partikler ==
Solen udsender [[proton]]er, [[elektron]]er, [[positron]]er og andre ladede partikler. Disse afbøjes af Jordens [[Van Allen-bælterne|Van Allen-bælter]].
Hårde krystaller som [[diamant]], [[safir]] og [[kvarts]] udsættes i 28 måneder for [[solvind]]en. De ladede partikler penetrerer materialet og krystallerne returneres til Jorden.
| |||