Gracchernes reformbevægelse: Forskelle mellem versioner

== Baggrund ==

== Begivenhederne ==

'''Tiberius''' bliver valgt som folketribun for året 133 f.v.t. Han forsøger gennem nye love at give plads til mindre landbrug, bl.a. ved at stille forslag om en begrænsning for hvor meget statsjord man kunne besidde. Af åbenlyse grunde var [[Romerske nobilitas|nobiliteten]] ikke begejstret for dette lovforslag, så for at forhindre det fik de en af de andre tribuner, Marcus Octavius, til at nedlægge veto imod forslaget. Tiberius var forståeligt nok rasende, men han kunne ikke gøre andet end at udsætte forslaget til næste møde, hvor der så skulle afholdes en [[Tribus (Romerriget)|tribeafstemning]]. Afstemningen viste klart, at folket ønskede lovforslaget vedtaget, og som den første tribun nogensinde blev Marcus Octavius afsat, en ny tribun blev valgt, og forslaget gik igennem. Kommissionen der blev nedsat bestod af Tiberius, hans bror Gajus og Appius Claudius, hvis datter var gift med Gajus, og inden længe foreslog Tiberius, at midlerne fra [[Pergamon]], det rige, der netop var blevet testamenteret til Rom, skulle bruges til at hjælpe de små landbrug til at starte igen. Dette blev for meget for senatorerne, og inden længe blev Tiberius myrdet under tumultagtige optøjer i senatet, da han søgte genvalg til tribunembedet. Påskuddet for mordet var at Tiberius ville lade sig krone til konge, en anklage, som var så [[Romersk modstand mod kongedømmet|alvorlig]] at det måtte medføre døden. Endvidere var der ingen præcedens for et genvalg af en [[folketribun]], således at genvalget ville have været direkte i strid med sædvanen, ''[[mos maiorum]]''.

Dette satte naturligvis en midlertidig stopper for jorduddelingen –– få fra byproletariatet ville vende tilbage til landet uden kapitalen til at oprette landbrug –– men i [[123 f.Kr.]] blev '''Gajus''', Tiberius’Tiberius’ bror, valgt til tribun. Han fortsatte broderens reformprogram ved at arbejde koncentreret på at bryde senatets magt. På eksemplarisk vis genfremsatte han først et af broderens forslag, som han vidste senatet ville stoppe –– at give borgerret til alle [[latiner]]e og de [[Italikere|italiske]] forbundsfæller–forbundsfæller– hvorefter han fulgte op med de forslag, som han egentlig ville have gennemført: offentlig kornuddeling til de fattige og overførsel af dommermagten fra senatet til [[Romerske ridderstand|ridderstanden]], den romerske ”middelklasse””middelklasse”. Gajus mødte modstand fra både [[Romerske nobilitas|nobiliteten]] og den fattigste klasse, [[Plebs|proletarerne]], som alle frygtede at miste indflydelse hvis hans reform program blev vedtaget. Hans modstandere benyttede Gajus’ fravær fra Rom, da han i en periode befandt sig i [[Romersk Africa|Afrika]] for at anlægge en koloni, til at mindske hans indflydelse, og senere ved valget for 121 f.v.t. taber han valget som folketribun til nobilitetens kandidat Marcus Drusus Livius. For at imødekomme hans modstanderes trusler imod ham, erklærede Gajus, at fra nu af ville alle de love han foreslog komme til afstemning på folkeforsamlingen. Dette fik folk fra hele Italien til at strømme til Rom, men senatorerne fik [[consul]]en til at udstede et dekret, der forbød ikke-romere at opholde sig i [[Rom]] under afstemningerne, for at forhindre at de fik indlydelse på afstemingerne.

== Betydning ==

== Litteratur ==