Tysklands nummerplader: Forskelle mellem versioner

'''Nummerplader''' i [[Tyskland]] er registreringsnumre på køretøjer, der er indregistret i Tyskland. Nummerpladens første kombination af bogstaver (1 til 3 bogstaver) angiver, hvor bilen er indregisteret. Når personer flytter til en anden registreringskreds eller køber en ny bil skal de anskaffe en ny nummerplade. Der kan købes nummerplader, der gyldige hele året eller kun for en del af et år (2 til 11 måneder). Dette giver mulighed for at skifte mellem f.eks. en sommerbil og en vinterbil. Biler der sælges indenfor samme registreringskreds beholder som regel sin gamle nummerplade. Det er således kun navnet på bilens ejer, der ændres.

 

[[Billede:Kfz-Kennzeichen Deutschlands.png|thumb|250px|Stedkoder for nummerplader i Tyskland]]

De nuværende nummerplader i Tyskland har været i brug siden [[1994]]. De fremstår med sort skrift på hvid baggrund. Længst til venstre på pladen angives Tyskland [[Nationale kendingsbogstaver (biler)|internationale kendingsbogstav]] "''D''" med et hvidt bogstav i et blåt felt med [[EU]]-flagets tolv stjerner i en cirkel.

Problemet med mønsteret for nummerpladerne er, at mellemrum udgør en vigtig del af identifikationen. For eksempel er B NW 555 ikke det samme nummer som BN W 555. Nummerplader fra før 1994 havde en bindestreg efter sted-bogstavkoden, men denne findes ikke længere. Politiet løser problemet ved altid at udtale selve stednavnet samt de efterfølgende bogstaver stavet med [[NATO's fonetiske alfabet|fonetisk alfabet]]. Derfor vil B NW 555 blive udtalt som "Berlin, Nordpol, Wilhelm, fünf-fünf-fünf" og BN W 555 som "Bonn, Wilhelm, fünf-fünf-fünf".

 

Ønskenummerplader er tilladt i Tyskland. De skal følge mønsteret for almindelige nummerplader, men kan give mange sigende kombinationer. F.eks. kan en person, der bor i [[Pirna]] vælge kombinationen ''PIR AT 777''. Med nogle byer eller kredse kan man med en ønskenummerplade denne hele byens navn, f.eks. [[Kiel]], [[Lauf]], [[Heide]], [[Regen]], [[Daun]], [[Unna]], [[Brake]], [[Baden]] eller [[Ulm]]. Andre kombinationer der ses, er personers initialer med fødselsår, f.eks. Peter Meyer født i 1957 kunne forsøge at få kombinationen PIR PM 57, hvis bilen er registreret i Pirna. Andre populære nummerplader er S EX i [[Stuttgart]], SE X og SE XY i [[Segeberg]] eller B MW i Berlin.

 

Nogle kombinationer regnes som politisk uacceptable og er forbudt eller undgås. Det er særligt kombinationer, der associerer til [[Nazi-Tyskland|nazitiden]]. Kreis [[Sächsische Schweiz]] bruger samme kombination som kredsbyen Pirna med ''PIR'', for at undgå kombinationen ''[[SS]]''. Kombinationen ''[[SA]]'' benyttes heller ikke. Derfor benyttes kombinationen ''LSA'' til biler der kører for regeringen og parlamentet i [[Sachsen-Anhalt]]. I [[2004]] i [[Nürnberg]] blev en bilejer nægtet nummerpladen N PD på grund af hentydningen til det politiske parti [[NPD]].

 

I Stuttgart udsteder man kun kombinationerne S EX og S AU (tysk for so) som ønskenummerplader, og i stadt [[Hanau]] udsteder man tilsvarende kun kombinationen HU RE (tysk for [[prostitution|luder]]) som ønskenummerplade.

 

De nuværende nummerplader benytter en skrifttype, der kaldes ''FE-Schrift'' ("fälschungserschwerende Schrift", forfalsknings-svær skrift). Den er designet, så bogstavet ''O'' ikke umiddelbart kan laves til et ''Q'' og et ''P'' kan ikke laves til et ''R'' osv.

 

Til en række forskellige formål anvendes der specielle koder på de tyske nummerplader:

 

[[Billede:Kfz-Kennzeichen THW.jpg|thumb|200px|right|Official registered vehicle for [[Technisches Hilfswerk]] (German Federal Agency for Technical Relief)]]

 

De første nummerplader, hvor man brugte stedkoder for udstedelsen var i [[1906]]. Man betegnede delstaterne med et romertal: <tt>I</tt>&nbsp;=&nbsp;[[Preussen]], <tt>II</tt>&nbsp;=&nbsp;[[Bayern]], <tt>III</tt>&nbsp;=&nbsp;[[Württemberg]] – efterfulgt af et bogstav for forvaltningsområdet: <tt>IA</tt>&nbsp;=&nbsp;[[Berlin]], <tt>IIA</tt>&nbsp;=&nbsp;[[München]], <tt>IIIA</tt>&nbsp;=&nbsp;[[Stuttgart]] og yderligere efterfulgt af en række cifre.

 

Da systemet med bogstavkoderne blev tilrettelagt i 1950'erne havde man inkluderet koder for det østlige Tyskland, som skulle reserveres indtil en genforening. Det omfattede både [[DDR]] og de polsk annekterede [[tyske østområder]] øst for [[Oder-Neisse-linjen]]. Efter genforeningen i [[1990]] benyttede man disse reserverede koder (f.eks. P for [[Potsdam]]), men da de østtyske kredse blev omlagt i midten af 1990'erne, er mange af bogstavkoderne tilsvarende ændret.

 

 

== Weblinks ==

Alle henvisninger er på {{de sprog}}

*[http://www.kfz-nummern.de/kfz-kennzeichen.php Søgemaskine til stedforkortelser på tyske nummerplader]

*[http://www.kennzeichen-guide.de/ Side om tyske og internationale nummerplader]

*[http://www.kennzeichengeschichte.de/ Historisk oversigt over tyske nummerplader]

*[http://www.iten-online.ch/kennzeichen/Deutschland/deutschland.htm Information om tyske nummerplader]

 

[[Kategori:Tyskland]]

[[Kategori:Identifikationssystemer]]

 

[[bar:Listn vo Kfz-Kennzeichen (Deutschland)]]