|
'''Heitor Villa-Lobos''' ( [[5. marts]] [[1887]] - [[17. november]] [[1959]]) var en [[Brasilien|brasiliansk]] [[komponist]], som levede fra 1887 til 1959 og betragtes som en af Brasiliens mest kendte komponister i sin levetid.
Villa-Lobos blev født og voksede op i [[Rio de Janeiro]], hvor hans far underviste ham at spille [[cello]] frem til faderens død i [[1899]]. I hanssit barndomshjem blev han desuden blandt andet bekendt med [[klarinet]]ten, [[J.S. Bach|Bachs]] ''Das Wohltemperierte Klavier'' og [[almen musikteori]]. Han blev endvidere meget inspireret af Rios gademusikanter,{{kilde mangler|dato=Uge 10, 2009}} der ofte spillede nogle såkaldte "[[chôros]]" (en folkelig brasiliansk musikgenre) til [[karnival]] og på andre festlige tidspunkter. Som ung blev hanVilla-Lobos selv en del af dette chôromiljø og rejste i 1905 til det nordlige Brasilien, hvor han levede som omrejsende musiker og lejlighedsvis landarbejder. I 1907 rejste han videre til Rio, hvor han kortvarigt studerede på [[Conservatório de Música|det nationale musikinstitut]]. Her faldt han dog hurtigt fra, da han i langt højere grad viste interesse for folkemusikken. Han drog videre rundt i det nordlige Brasilien og besøgte, ifølge ham selv, blandt andet [[Amazon]]-landet, hvorfra han fik mange musikalske inspirationer, som han senere brugte. I 1923 rejste han til [[Europa]] og levede meget af sin tid i [[Paris]]. Flere gange rejste han frem og tilbage mellem Rio de Janeiro og Paris, men først i 1930 flyttede han tilbage til Brasilien, hvor han arbejdede for den brasilianske regering. Han blev desuden gift med Lucilia Guimarães, som han senere forlod til fordel for Arminda Neves de Almeida. <ref>http://www.vidaslusofonas.pt/villa-lobos2.htm</ref>
Han døde i 1959 i Rio de Janeiro.
Som nævnt, blev Villa-Lobos meget inspireret af disse grupper af gademusikanter, chôros, som han selv blev en del af. En chôrogruppe indikerer en gruppe af instrumenter, oftest bestående af [[fløjte]], klarinet, [[ophicleide]] (en slags messingblæser), [[basun]], [[akustisk guitar|guitar]] og [[cavaquinho]] (et ukulele-lignende instrument) med et af disse instrumenter som solist, og nogle få perkussionsinstrumenterslagtøjsinstrumenter. Disse chôroes dannede dog kun basis for Villa-Lobos' kompositioner, da han også nogle gange hentede træk fra indianer- og negermusikken og naturens lyde. Den første chôros han skrev, var ”Chôros-No.1” for sologuitar. I denne har han hentet mange originale træk, idet stykket er kort og fyldt med anakrusis (de ubetonede noder der lægger op til førsteslagetden følgende takts førsteslag) og 16-del/8-del/16-dels-figurationer, som er meget typiske træk for de brasilianske danserytmer<ref>Villa-Lobos af Simon Wright s.61</ref> .
I 1905 begyndte han at rejse rundt omkring i Brasiliens mindre tilgængelige områder, hele tiden med Rio de Janeiro som base, hvorhvorfra han sugede mange forskellige musikalske indtryk til sig. Brasilien havde mange kulturelle forskelligheder og var en blanding af portugisiske, afrikanske og indianske traditioner. Alle disse forskelligheder overvældede ham, og det var blandt andet disse inspirationerinspirationerne fra hansdisse rejser, der fik hans tanker langt væk fra nogen konservatorieuddannelse. Hvor meget han har været helt ude i urskoven vides ikke, eftersom de fleste af hans beretninger var røverhistorier, der meremest varfortaltes for deres underholdende værdier, for eksempel den, om at han skulle have mødt sin første kone ved at se hende, kort før hun skulle have været spist af nogle kannibaler, hvorefter han reddede hende ved at spille smuk cellomusik for kannibalerne, for så at få udleveret hende som gave. Nogle af hans inspirationer kan muligvis også være kommet fra hans far, der godt kunne lide at fortælle sine børn indianerlegenderneindianerlegender og mange af de traditionelle brasilianske historier<ref>Heitor Villa-Lobos: A Life af David P. Appleby s.21-22</ref>.
Det vides, at Villa-Lobos, i 1920’erne, under sit ophold i Paris, havde fundet en masse materiale omkring de brasilianske indianere, blandt andet transskriberede melodier, i bøger fra forskellige europæiske opdagelsesrejsende, på Bibliotèque Nationale. Det meste af dette materiale var ikke til at få fat på i Brasilien. Desuden deltog en mand ved navn E. Roquette Pinto i en brasiliansk ekspedition i junglen i 1907-15, hvor han interesserede sig meget for indianernes musik og optog adskillige melodier på cylindre (datidens lp’er). Ifølge hans familie skulle Villa-Lobos have lånt nogle af disse . Disse lån ogsamt de ting han har kunnet finde på Bibliotèque Nationale, kunne godt tænkes at have været nogle af de største inspirationer, som han har haft fra de mindre tilgængelige områder i Brasilien<ref>Heitor Villa-Lobos: A Life af David P. Appleby s.24-25).</ref>
== Fodnoter ==
|
