Versionen fra 15. apr. 2009, 23:51 redigér Broadbot (diskussion \| bidrag) Botter 60.454 edits m Datomaerker kilder-skabeloner; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 9. maj 2009, 21:15 redigér fjern redigering 85.80.148.84 (diskussion) No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 10: Første gang amalgam blev anvendt til tandfyldning var i 1830. Allerede på dette tidspunkt konstaterede nogle læger og tandlæger skader på tænderne og deres omgivelser samt mere almene lidelser, især i [[centralnervesystem]]et. Det var også på dette tidspunkt det første tilfælde af dissemineret [[sklerose]] blev beskrevet. Det har vist sig, at en del af disse tungmetaller fra amalgamet langsomt siver ud i kroppen, hvor de ophobes i forskellige væv og organer. [[Immunforsvar]]et påvirkes, kroppens evne til afgiftning reduceres på grund af belastning af blod, nyrer, lever, lunger m.v. Følgende områder rammes ofte: centralnervesystemet, immunforsvaret, hormonale funktioner, mave-tarmsystemet, lever og nyrer. Man kan ikke vurdere indholdet af kviksølv i et menneske ud fra blod- og urinprøver, da kviksølv ikke er vandopløseligt, men lagres i cellerne. Verdenssundhedsorganisationen WHO har i en rapport fra 1991, skrevet af verdenskendte toksikologer, slået fast at den største kilde til kviksølv i menneskets krop kommer fra amalgamfyldningerne og at mængden er underordnet, idet der ikke kan fastsættes nogen undergrænse for, hvornår der opstår symptomer og skader. Dental amalgam er uden sammenligning hovedkilden til den totale menneskelige belastning med kviksølv. Det er bevist med mange obduktionsrapporter. Her har man fundet to til tolv gange mere kviksølv i kropsvæv fra individer med amalgam. Obduktionsstudier er de vigtigste og mest værdifulde, når det handler om at undersøge for kviksølvbelastning forårsaget af amalgam. == Symptomer ==

Kviksølvforgiftning: Forskelle mellem versioner