Rigsforstander: Forskelle mellem versioner

En '''rigsforstander''' er en person, der varetager [[regent|regeringen]] af et land, når [[monark]]en ([[statsoverhoved]]et) er bortrejst eller syg i længere tid, eller er [[umyndig]]. Begrebet benyttes især i [[Europa|europæisk sammenhæng]].

Rigsforstanderen skal være myndig og arveberettiget til tronen, eller en fuldmyndig person med dansk indfødsret, og høre til [[Folkekirken|den evangelisk-lutherske kirke]].

*Hans [[Kongelige og fyrstelige titler|Kongelige Højhed]] [[Prinsprins Joachim]] til Danmark.

*Hendes Kongelige Højhed [[Prinsesse]] [[Prinsesseprinsesse Benedikte|Benedikte]] til Danmark.

Både Prinsprins Joakim og Prinsesseprinsesse Benedikte er 'til Danmark', fordi de begge er i [[Arvefølge|arvefølgen]] til tronen.

HKH Kronprinskronprins Frederik er ikke rigsforstander, når HM Dronningdronning Margrethe er bortrejst, men fungerer som [[regent]] i hendes fravær.

Rigsforstanderhvervet markeres ved, at rigsforstanderflaget hejses på dennesrigsforstanderens residens.

Da [[Finland]] [[1917]] erklærede sig uafhængigt af [[Rusland]], havde landet været et [[storfyrstendømme]] med den russiske [[kejser]] som storfyrste siden [[1809]]. Finland var altså formelt set et [[monarki]], selv om det nu var uden monark. Indtil man havde bestemt sig for, hvordan statens førelse skulle arrangeres, fungerede først [[Pehr Evind Svinhufvud]] (1918) og siden [[Carl Gustaf Mannerheim|Carl Gustaf Emil Mannerheim]] (1918-1919) som rigsforstander.

[[1918]] blev [[Island]] et [[kongerige]] i [[personalunion]] med [[Danmark]]; den danske konge var også konge af Island. [[1940]] blev Danmark besat af [[Tyskland]], hvorefter Island blev besat af [[Storbritannien]], hvorved de to lande var effektivt afskåret fra hinanden. Eftersom kongen befandt sig i Danmark, udså man på Island [[Sveinn Björnsson]] til rigsforstander for at udføre kongens opgaver. Da Island [[1944]] besluttede sig for fuld uafhængighed og republik, blev samme Sveinn Björnsson landets første [[præsident]].

[[Sverige]] har haft rigsforstandere et antal gange i løbet af historien. Senest år [[1809]], da prins Karl fungerede som rigsforstander efter at [[Gustav 4. Adolf af Sverige|Gustaf IV Adolf]] var blevet afsat, og indtil han selv blev konge som [[Karl XIII]].

Hvis kongen/kejseren i det [[tysk-romerske rige]] døde, inden en ny konge var blevet valgt, blev Tyskland styret af to fyrster med titlen ''Reichsverweser'', alternativt ''Reichsvikar'' (Rigsvikar). Rigsforstanderne var altid [[kurfyrste]]rne af [[Pfalz]] og [[Sachsen]].

Da det i [[1848]] så ud, som om Tyskland var på vej til at forenes, udpegede nationalforsamlingen i Frankfurt den liberalt sindede ærkehertug [[Johann af Habsburg]] til rigsforstander. Han nedlagde dog sit embede året efter, da det stod klart, at Tysklands forening ikke var nært forestående.

Da kejser [[Wilhelm II]] i 1918 var gået i [[eksil]] og dermed i praksis abdiceret, ønskede [[SPD|socialdemokraternes]] leder [[Friedrich Ebert]], at [[Max af Baden]] skulle blive rigsforstander, mens spørgsmålet om statsformanstatsformen blev afgjort. Prins Max takkede imidlertid nej og Tyskland var således uden statschef, fremtilfrem til Ebert blev valgt til præsident året efter.