Forskel mellem versioner af "Svantevit"

725 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
afsnit, sprog, info fra en.wiki, korrigerer forkert etymologi, kat
(afsnit, sprog, info fra en.wiki, korrigerer forkert etymologi, kat)
'''Svantevit''' (''Svetovid, Suvid, Świętowit, Sutvid, Vidvar, Vid, Bela'' m.fl.) var en [[gud]] for krig, frugtbarhed og rigdom i [[slavisk mytologi]]. Svantevit er kendt som en hovedgud i [[vendisk mytologi]] på grund af beretningen om danskernes angreb på [[venderne]] under kong [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] i 1168.
'''Svantevit''' var nok den mest kendte [[gud]] i [[vendisk mytologi]]. Alligevel var han måske slet ikke en rigtig vendisk gud, men blot vendernes fejloversættelse af [[Skt. Vitus]]. Måske er det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiske [[hedning]]es side. Venderne blev i det 10.-13. årh. [[kristne]]t i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. [[Sakser]]ne fra Det Tysk-Romerske kejserrige endte med næsten at udrydde deres [[kultur]] godt hjulpet af [[daner]]ne.
 
Den russiske historiker Boris Rybakov har identificeret de fire ansigter på Svantevit med de slaviske guder [[Perun]], [[Svarog]], [[Lada]] og [[Mokosj]].
I midten af [[1100-tallet]] gennemførte [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] en række togter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af [[Rügen]] i [[1168]]. Her indtog de borgen ved [[Arkona]] og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits [[tempel]] ved Arkona på Rügen var Nord-Europas største hedenske helligdom, en [[træ]]bygning smykket med udskæringer, og det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. I det inderste rum hvor kun ypperste[[præst]]en måtte gå ind, stod [[statue]]n. Svantevit betyder: "Jeg ser verden", og han var gud for [[ungdom]], [[frugtbarhed]] og [[krig]]. Han havde fire [[hoved]]er, kort [[hår]] og studset [[skæg]] - og en snehvid [[hest]], som han red på i krig. Selv om hesten stod i sin stald hele natten, skete det, at den kunne være [[sved]]ig om morgenen, hvis Svantevit havde været i kamp om natten. Offergaverne var [[kvæg]], [[vin]] og [[honningkager]]. Man mener, at de fire hoveder [[symbol]]iserede, at han kunne se hvert af de fire [[verdenshjørne]]r, men andre teorier har også været bragt på bane, bl.a. at vendernes afgud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro. Så kan venderne selv have ment, at de praktiserede en form for kristen tro.[[Keltisk]]e guder havde ofte tre ansigter, eller optrådte som [[treenighed]]er.
 
Ifølge en forkert, russiskbaseret etymologi er betydningen af navnet "verdens-seer" (''svet'' = verden, ''vid'' = syn). Det første led i navnet er dog oldslavisk ''svętъ'' (hellig), mens sidste led kan være ''vit'' (herre, sejrherre) eller ''vid'' (ansigt). Det har også været foreslået at navnet er fra slavisk ''svantev, svitanje'' (morgengry) og adjektivsuffikset ''it''.
Fæstningen Arkona lå på et højt plateau beskyttet på tre sider af skrænter, mens den fjerde side lå bagved en høj jordvold med træpalisader. Men en ung korsfarer fik sine venner til at sætte [[spyd]] i [[torv]]en så han kunne klatre op og sætte [[ild]] til noget [[halm]] lige under det ene porttårn. Ilden bredte om sig, og korsfarerne gik så til angreb. Arkonas indbyggere overgav sig, men betingelserne blev hårde: De måtte blive kristne som man var det i Danmark, alle [[skat]]te til Svantevit skulle nu oversendes den danske konge, og alle kristne krigsfanger sættes fri. Templets ejendomme overgik til kirken, venderne måtte for fremtiden også deltage i kongens korstog, samt betale en skat på fyrre [[sølv]][[mønt]]er i året for hvert [[plov]]spand. For en sikkerheds skyld tog man også gidsler, og Svantevit-figuren blev hugget op til [[brændsel]] for hærens [[suppe]]gryder. <ref>Kurt Villads Jensen: ''Korstogene'' (s. 93-94), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
 
'''Svantevit'''En varalternativ nokteori dengår mestud kendte [[gud]]at iSvantevit [[vendisk mytologi]]. Alligevelikke var han måske slet ikke en rigtigoprindelig vendiskslavisk gud, men blotden vendernes fejloversættelse afkristne [[Skt. Vitus]]. Måskeindarbejdet eri det et forsøg på at gøre Skt. Vitus til en vendisk gud fra vendiskevendernes [[hedninghedensk]]ese sidereligion. Venderne blev i det 10.-13. årh. [[kristne]]t i flere omgange, da de gang på gang vendte tilbage til deres hedningetro. [[Sakser]]ne fra Det Tysk-Romerske kejserrige endte med næsten at udrydde deres [[kultur]] godt hjulpet af [[daner]]ne.
Fredsslutningen blev dog mødt med ærgrelse blandt [[hær]]ens folk. De havde ønsket hævn for alle vendiske angreb på danske [[kyst]]er, og nu fik de ingenting, heller ikke krigsbytte. [[Ærkebiskop Eskil]] påpegede, at ved at spare de vantro, ville andre af vendernes kystbyer se, at det lønnede sig at overgive sig. Så fik man dem også som allierede mod andre vantro. Af tømmeret fra [[kastemaskine]]rne satte man en trækirke op til at døbe Arkonas indbyggere i. Rügen blev så lagt under [[Roskilde]] [[bispedømme]].
 
I [[Polen]] har man fundet en næsten 3 meter høj Svantevit-lignende figur med de 4 ansigter. Den menes at være fra omkring år 1000.
 
==Angrebet på Arkona==
I midten af [[1100-tallet]] gennemførte [[Absalon]] og [[Valdemar 1. den Store]] en række togterhævntogter mod venderne, der kulminerede med indtagelsen af [[RügenRygen]] i [[1168]]. Her indtog de borgen ved [[Arkona]] og afbrændte en stor træfigur af den hedenske gud Svantevit. Svantevits [[tempel]] ved Arkona på Rügen var Nord-EuropasNordeuropas største hedenske helligdom, en [[træ]]bygning smykket med udskæringer, og det sidste hellige sted, som venderne havde tilbage efter de kristnes togter. I det inderste rum hvor kun ypperste[[præst]]en måtte gå ind, stod [[statue]]n. Svantevit betyder: "Jeg ser verden", og hansom var gud for [[ungdom]], [[frugtbarhed]] og [[krig]]. Han havde fire [[hoved]]er, kort [[hår]] og, studset [[skæg]] - og en snehvid [[hest]], som han red på i krig. Selv om hesten stod i sin stald hele natten, skete det, at den kunne være [[sved]]ig om morgenen, hvis Svantevit havde været i kamp om natten. Offergaverne var [[kvæg]], [[vin]] og [[honningkager]]. ManNogle mener, at de fire hoveder [[symbol]]iserede, at han kunne se hvert af de fire [[verdenshjørne]]r, men andrealternative teorier har også været bragt på bane, bl.a. at vendernes afgudgud oprindeligt havde haft tre hoveder, og at det fjerde hoved var Skt. Vitus, der var blevet implementeret i den hedenske tro. Så kan venderne selv have ment, at de praktiserede en form for kristen tro.[[Keltisk]]e guder havde ofte tre ansigter, eller optrådte som [[treenighed]]er.
 
Fæstningen Arkona lå på et højt plateau beskyttet på tre sider af skrænter, mens den fjerde side lå bagved en høj jordvold med træpalisader. Men en ung korsfarer fik sine venner til at sætte [[spyd]] i [[torvtørv]]enene så han kunne klatre op og sætte [[ild]] til noget [[halm]] lige under det ene porttårn. Ilden bredte om sig, og korsfarerne gik så til angreb. Arkonas indbyggere overgav sig, men betingelserne blev hårde: Dede måtte blive kristne som man var det i Danmark, alle [[skat]]teter til Svantevit skulle nu oversendes den danske konge, og alle kristne krigsfanger sættes fri. Templets ejendomme overgik til kirken, venderne måtte for fremtiden også deltage i kongens korstog, samt betale en skat på fyrre [[sølv]][[mønt]]er i året for hvert [[plov]]spand. For en sikkerheds skyld tog man også gidsler, og Svantevit-figuren blev hugget op til [[brændsel]] for hærens [[suppe]]gryder. <ref>Kurt Villads Jensen: ''Korstogene'' (s. 93-94), forlaget Cappelen, Oslo 2006, ISBN 82-02-26321-2</ref>
 
Fredsslutningen blev dog mødt med ærgrelse blandt [[hær]]ens folk. De havde ønsket hævn for alle vendiske angreb på danske [[kyst]]er, og nu fik de ingenting, heller ikke krigsbytte. [[Ærkebiskop Eskil]] påpegede, at ved at spare de vantro, ville andre af vendernes kystbyer se, at det lønnede sig at overgive sig. Så fik man dem også som allierede mod andre vantro. Af tømmeret fra [[kastemaskine]]rne satte man en trækirke op til at døbe Arkonas indbyggere i. RügenRygen blev så lagt under [[Roskilde]] [[bispedømme]].
 
== Referencer ==
 
[[Kategori:Vendisk mytologi]]
[[Kategori:Slavisk mytologi]]
[[Kategori:Folkedrab]]
[[Kategori:Nordisk middelalder]]
 
[[bg:Свентовит]]