|
'''''Nibelungens Ring''''' (originaltitel ''Der Ring des Nibelungen'') er en cyklus af fire episke [[opera]]er af [[Richard Wagner]] inspireret af [[Germansk mytologi|germansk]] og [[nordisk mytologi]] samt det [[middelhøjtysk]]e [[Epos|heltekvad]] ''[[Nibelungenlied]]''. Både musikken og [[libretto]]en er komponeret af Wagner over en periode på 26 år, fra 1848 til 1876.
[[Image:Gwyneth Chéreau.jpg|thumb|[[Gwyneth Jones]] i [[Patrice Chéreau]]s iscenesættelse af ''Der Ring des Nibelungen'' i Bayreuth i 1976.]]
Første færdigkomponerede opera i værket, ''Rhinguldet'', havde urpremiere i 1869. ''Nibelungens Ring'' blev uropført som samlet værk i august [[1876]] i det nyopførte Festspilhus i [[Bayreuth]] i [[Tyskland]], hvor den mest berømte opførelse af værket stadig foregår med adskillige års ventetid på en billet.
'''''Der Ring des Nibelungen''''' (''Nibelungens Ring'') er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist [[Richard Wagner]]. Wagner skrev [[libretto|librettoen]] og [[partitur|partituret]] over et forløb på 26 år, nemlig fra 1848 til 1874.
De fire operaer i Nibelungens Ring er:
Operaerne er løst baserede på figurer fra de nordiske sagaer og fra det middelhøjtyske heltekvad, ''[[Nibelungenlied]]''. De fire operaer er:
* ''[[Rhinguldet]]'' (originaltitel ''Das Rheingold'')
* ''[[Valkyrien]]'' (originaltitel ''Die Walküre'')
* ''[[Siegfried (opera)|Siegfried]]''
* ''[[Ragnarok (opera)|Ragnarok]]'' (originaltitel ''Götterdämmerung'')
== Plot ==
* ''[[Das Rheingold]]'' (''Rhinguldet'')
* ''[[Die Walküre]]'' (''Valkyrien'')
* ''[[Siegfried]]''
* ''[[Götterdämmerung]]'' (''Ragnarok'')
Værket er ca. 15 timer langt og handler om dilemmaet mellem magt og kærlighed. Historien starter med verdens skabelse og slutter med gudeverdenens undergang. Værket starter i en mytisk tid, men ender i nutiden:
Værket omtales ofte som ''Ringen''.
I ''Rhinguldet'' præsenteres guder, halvguder, kæmper, dværge og elvere, men ingen mennesker.
Cyklussen er et monumentalt værk og fremstår i operasammenhæng som noget særligt alene på grund af sin længde: En fuld opførelse af værket forløber normalt over fire aftener i [[operahus|operahuset]], idet der totalt er omtrent 15 timers musik, alt afhængig af [[dirigent|dirrigentens]] tempo. Den første og korteste af operaerne, ''Das Rheingold'', varer typisk to en halv time, mens den sidste og længste, ''Götterdämmerung'', kan vare op til seks en halv time.
I ''Valkyrien'' dukker enkelte mennesker op. Men det er guderne og de mytiske væsener som har magten.
Selvom de enkelte operaer kan opføres som selvstændige værker, kræver en fuld forståelse af historien, at man ser alle fire operaer i den rigtige rækkefølge, sådan som det var komponistens hensigt og forventning. ''Das Rheingold'' spilles først, men ''Ringen'' begynder egentlig med ''Die Walküre'', da Wagner selv anså den første af operaerne for en slags forspil, en ''Vorabend'', mens de øvrige operaer hhv. fik undertitlerne første, anden og tredje dag.
I ''Siegfried'' skaber menneskene deres egen selvstændighed og deres eget liv, i modsætning til gudenes verden.
Historien, som ringcyklussen fortæller, udspilles i et episk format. Den følger kampe mellem guder, helte og mytiske skabninger om den magiske ring, som har givet værket navn, og som giver magt over hele verden. Dramaet involverer tre generationer af hovedpersoner, indtil det endelige sammenbrud indtræffer ved afslutningen på ''Götterdämmerung''.
I ''Ragnarok'' lever menneskene i et moderne samfund i samspil og konflikt med hinanden. Menneskenes verden er nu en selvstændig verden, som guderne ingen indflydelse har på. Guderne og deres verden går til slut under og menneskene må klare sig på egen hånd.
Værkernes musik består af mange lag og bliver stedse mere kompleks, efterhånden som cyklussen skrider frem. Wagner skrev for et meget stort orkester og en stærkt udvidet blæsersektion med nye instrumenter som [[wagnertuba]], [[bastrompet]] og [[kontrabastrombone]]. Wagner byggede endog et særligt operahus i Bayreuth, ''[[Bayreuth Festspielhaus]]'', hvor det var tanken, at værket skulle opføres. Teatrets [[scene]] og [[orkestergrav]] er specielt konstrueret, så [[sanger|sangernes]] stemmer og [[orkester|orkestrets]] lyd blandes harmonisk, uden at sangerne pålægges at synge unaturligt højt, hvilket ville have været anstrengende i betragtning af værkernes længde.
==Rolleliste==
*Guderne
**[[Wotan]] ([[basbaryton]])
**[[Fricka]] ([[mezzosopran]])
**[[Freia]] ([[sopran]])
**[[Donner]] ([[baryton]])
**[[Froh]] ([[tenor]])
**[[Erda]] ([[kontraalt]])
**[[Loge]] (tenor)
**[[Norner]] (kontraalt, mezzosopran, sopran)
*[[Vølsunger]]
**[[ Siegmund]] (tenor)
**[[Sieglinde]] (sopran)
**[[Siegfried]] (tenor)
*[[Valkyrier]]
**[[Brünnhilde]] (sopran)
**[[Waltraute]] (mezzosopran)
**[[Helmwige]] (sopran)
**[[Gerhilde]] (sopran)
**[[Siegrune]] (mezzosopran)
**[[Schwertleite]] (mezzosopran)
**[[Ortlinde]] (sopran)
**[[Grimgerde]] (mezzosopran)
**[[Rossweisse]] (mezzosopran)
*[[Rhindøtre]]
**[[Woglinde]] (sopran)
**[[Wellgunde]] (sopran)
**[[Flosshilde]] (kontraalt)
*Kæmper
**[[Fasolt]] (basbaryton)
**[[Fafner]] ([[bas]])
*[[Nibelunger]]
**[[Alberich]] (baryton)
**[[Mime]] (tenor)
*Dødelige
**[[Gunther]] (baryton)
**[[Gutrune]] (sopran)
**[[Hagen]] (bas)
**Hunding (bas)
*En skovfugl (sopran)
== Danske opførelser ==
==Historien i og kilderne til ''Ringen''==
Historien starter med verdens skabelse i en mytisk tid og slutter med gudeverdenens undergang. Værket handler om en magisk ring, der giver magt over hele verden. Den blev smedet af dværgen Alberich af en mængde guld, som han stjal fra [[Rhinen]]. Adskillige mytiske figurer kæmper i løbet af operaerne for at få ringen i deres besiddelse, herunder Wotan, den øverste af guderne. Wotans plan, der omfatter flere generationer, er en af drivkræfterne i handlingen. Helten Siegfried erobrer ringen, som Wotan havde tænkt det, men han bliver senere forrådt og slået ihjel. Værket ender med, at valkyrien Brünnhilde smider ringen tilbage i Rhinen, hvorefter verden går op i flammer, og guderne dør.
''Nibelungens Ring'' er et meget krævende værk at opføre, bl.a. på grund af værkets længde. Den lettest tilgængelige, ''Valkyrien'', blev som den første opera i værket uropført på [[Det Kongelige Teater]] i [[København]] i 1891. I 1909 opførte man for første gang i Danmark den samlede ''Nibelungens Ring'' på Det Kgl. Teater. Det blev til i alt seks opførelser af Ringen mellem 1909 og 1912. Næste gang man kunne opleve hele ''Ringen'' i Danmark var i 1975, hvor et svensk gæstespil opførte en enkelt cyklus med sopranen [[Birgit Nilsson]] i rollen som Brünnhilde. I 1987 blev værket opført af [[Den Jyske Opera]] i [[Musikhuset Århus]]. Fra den 25. april 2006 opføres det samlede værk for første gang siden 1912 i København med [[Kasper Bech Holten]]s [[iscenesættelse]] af Nibelungens Ring i [[Operaen]] på Holmen.
Wagner skabte historien om ringen ved at sammensætte elementer fra forskellige tyske og skandinaviske myter og historier. De gamle nordiske [[edda|eddaer]] gav stof til store dele af ''Das Rheingold'', mens ''Die Walküre'' i høj grad er baseret på [[Vølsungensagaen]]. ''Siegfried'' indeholder elementer fra eddaerne, vølsungensagaen og [[Thidreks saga]], hvorimod den sidste opera, ''Götterdämmerung'', trækker på det højtyske digt, ''[[Nibelungenlied]]'', der synes at have været Wagners egentlige inspirationskilde, og efter hvilket cyklussen da også har navn. En detaljeret studie af Wagners kilder og hans behandling af dem findes i [[Deryck Cookes]] ufærdige værk, ''I Saw the World End'', og i [[Ernest Newman|Ernest Newmans]] ''Wagner Nights''. Om det filosofiske grundlag for ''Ringen'' har [[Bryan Magee]] skrevet ''Wagner and Philosophy''.
I overensstemmelse med datidens praksis for operaopførelser blev ''Ringen'' først sunget i dansk oversættelse. Den vanskelige opgave at tilvejebringe en acceptabel dansk tekst løstes af [[Karl Gjellerup]]. Først i de senere år er man fornuftigvis gået over til at opføre Wagners (og andre mere seriøse komponisters) operaer på orginalsproget.
Værket benytter således nordiske myter og tysk middelalderstof, men Wagner har i sin sammenvævning af sine forlæg til en sammenhængende historie tilsat kilderne mange moderne tanker og ideer. En af de overordnede ideer i ''Ringen'' er temaet om kærligheden, som også associeres med naturen og med friheden, overfor magten, som associeres med samfundet og loven. I den allerførste scene i ''Ringen'' sætter den af rhindøtrene forhånede dværg Alberich handlingen i gang ved at afsværge kærligheden, en handling der giver ham magt over verden, fordi han da kan smede den magiske ring. I sidste scene af den første opera mister han atter ringen - og forbander den.
==Kilder/eksterne henvisninger==
Ringen har fra første færd været genstand for en lang række af fortolkninger. I ''The Perfect Wagnerite'' argumenterer [[George Bernard Shaw]] fx for, at Ringen egentlig er en socialistisk kritik af det industrialiserede samfund, hvorimod [[Robert Donington]] i ''Wagner’s Ring and its Symbols'' fortolker den efter [[Jung|Jungs]] psykologi som en studie i udviklingen af ubevidste, mentale arketyper.
* [http://www.musikbibliotek.dk/Artikel_vis.asp?ArtikelId=1192 Musikbibliotek.dk]
* [http://home.no.net/wagner/ringintro-no.html Richard Wagner Web Site]
* ''Bayreuth - ventelisterne er flere år lange'' i Nordjyske Stiftstidende, torsdag 17. juli 2003, 3. sektion, side 2.
{{operastub}}
==Musikken i Der Ring des Nibelungen==
Allerede i sine tidligere operaer var Wagner slået ind på en vej, der i et vist omfang førte væk fra den gængse operas opdeling i [[recitativ|recitativer]] og [[arie|arier]], men i ''Ringen'' går han et skridt videre og antager en gennemkomponeret stil, hvorved hvert akt i operaerne bliver ét langt stykke uden pauser i musikken. I et essay kaldet ''Oper und Drama'' om operateori fra 1851 beskriver Wagner den måde poesi, musik og bildende kunstarter skal indgå i ''Das Kunstwerk der Zukunft'' (''Fremtidens kunstværk''). Han benyttede herefter betegnelsen musikdramaer og refererede sjældent til sine værker som ”operaer”.
===Ledemotiver===
Som et grundlag for sine musikdramaer brugte Wagner noget, han kaldte grundtemaer, der som regel kaldes ''[[ledemotiv|ledemotiver]]'' på dansk. Et ledemotiv er en genkommende [[melodi]] og/eller en harmonisk progression, som nogle gange er bundet til en bestemt toneart og ofte til bestemte [[instrument|instrumenter]]. Et ledemotiv er et musikalsk signal om en handling, en genstand, en følelse, en person eller et emne, der nævnes i teksten eller optræder på scenen.
I ''Oper und Drama'' refererer Wagner til dem som følelsesanvisninger og forklarede, hvordan de kunne bruges til at oplyse lytteren gennem kommentarer til det, der foregår på scenen, på samme måde som et græsk kor kunne kommentere handlingen i et græsk drama. Andre komponister havde brugt ledemotiver før Wagner, men i ''Ringen'' blev de brugt i en hidtil ukendt grad og blev kombineret på nye og intelligente måder.
De fleste vigtige emner i ''Ringen'' følges således af et ledemotiv; faktisk er der store dele af musikken, som udelukkende består af ledemotiver, fx i ''Götterdämmerung'', hvor Siegfrieds rejse på Rhinen (''Siegfrieds Rheinfart'') beskrives gennem en udvikling af Siegfried-temaet og siden Rhin- og Gibichung-temaerne. De mange ledemotiver i ''Ringen'' optræder således typisk som en musikalsk reference til en person på scenen eller som en direkte eller indirekte henvisning til librettoens tekst. Nogle af dem optræder i flere af operaerne, nogle af dem i alle fire. Som det er tilfældet med skovfuglen, kan der være knyttet flere motiver til én af stykkets karakterer.
Som cyklussen skrider frem, bruges motiverne i stadigt mere indviklede kombinationer, særligt fra og med tredje akt i ''Siegfried''. Wagner var inspireret af [[Liszt]], der kunne skabe en dynamisk udvikling fra et ledemotiv til et andet. Det ses fx hos Wagner i ''Das Rheingold'', hvor et tema, der er forbundet med den nyligt smedede rings magt, transformeres til det motiv, der er knyttet til [[Valhal]], Wotans nyligt byggede slot, hvorfra han som den øverste af guderne vil kunne herske over verden gennem sin lov, der repræsenteres af hans spyd. Musikken antyder altså noget, der ikke udtrykkes i librettoen: Ring-motivet knyttes til Valhal, som vil gå under sammen med ringen, men på dette tidspunkt er forbindelsen endnu kun udtrykt musikalsk.
De ideer om orkestrering og tonalitet, som Wagner bragte frem med dette værk, er af stor betydning for vestlig musik. Wagner skrev for et meget stort orkester med 17 forskellige instrumentgrupper, der både optræder hver for sig og i en række forskellige kombinationer for at udtrykke den store række af begivenheder og følelser, der optræder i dramaet. Wagner bestilte endda flere nye instrumenter, der skulle specialdesignes for at indfri hans kunstneriske ambitioner. Således fik han produceret den såkaldte [[wagnertuba]], hvis lyd skulle ligge mellem et [[valdhorn]] og en [[trombone]].
==Instrumentering==
==Ringens tilblivelseshistorie==
===Teksten===
I sommeren 1848 skrev Wagner sin første prosaskitse til værket, ''Der Nibelungen-Mythus, Entwurf zu einem Drama'' (''Nibelungenmyten, et udkast til et drama''), hvori han forenede de tidligere nævnte middelalderlige kilder og sammenskrev dem til et plot, der skulle komme til at ligge tæt på den endelige historie, omend der var væsentlige forskelle. Senere på året skrev han en libretto under titlen ''Siegfrieds Tod'' (''Siegfrieds død''), idet han formentlig var inspireret af en række artikler i ''Neue Zeitschrift für Musik'', som inviterede komponister til at skrive en national opera, der skulle bygge på ''Nibelungenlied'', et højtysk digt fra det 12. århundrede, som, siden det var blevet genfundet i 1755, havde været omtalt af tyske romantikere som et tysk ”nationalepos”, og som netop havde den Siegfried, der optræder i Wagners ''Siegfrieds Tod'', som den centrale helteskikkelse.
I 1850 havde Wagner skrevet et udkast til musikken til ''Siegfrieds Tod''. Han følte da behov for en forudgående opera, som skulle forklare begivenhederne, der førte til handlingen i ''Siegfrieds Tod''. Teksten til operaen ''Der junge Siegfried'', senere blot kaldet ''Siegfried'', var færdig i maj 1851. I oktober det år traf Wagner beslutningen om at udvide værket til en cyklus bestående af fire værker - og i december 1852 var teksten færdig.
===Musikken===
I modsætning til teksten skrev Wagner musikken til værkerne i kronologisk rækkefølge og startede således med at komponere ''Das Rheingold'' i november 1853. Han fortsatte med at komponere indtil 1857, hvor han var blevet færdig med [[partitur|partituret]] til og med anden akt af ''[[Siegfried]]''. Wagner lagde da arbejdet til side - i 12 år. I denne periode skrev han ''[[Tristan und Isolde]]'' og ''[[Die Meistersinger von Nürnberg]]''.
I 1869 boede Wagner i [[Tribschen]] ved [[Vierwaldstättersøen]] med støtte fra [[Kong Ludwig II]] af [[Bayern]]. Han genoptog da arbejdet med at komponere ''[[Siegfried]]'', hvor han havde sluppet det 12 år tidligere; i oktober havde han tillige færdiggjort partituret til cyklussens sidste værk, som i stedet for ''[[Siegfrieds Tod]]'' fik titlen ''[[Götterdämmerung]]'', idet guderne går til grunde i modsætning til den oprindeligt planlagte, mere optimistiske afslutning.
==Opførelser==
===De første iscenesættelser===
[[Image:Maternagrane.jpg|thumb|Amalia Materna, den første Brünnhilde i Bayreuth med Cocotte, en af Kong Ludwigs heste, der ”spillede” hesten Grane.]]
Selvom Wagner protesterede, insisterede Kong Ludwig på, at der blev givet særlige forpremierer på ''Das Rheingold'' og ''Die Walküre'' på [[Nationaltheater]] i [[München]], før resten af ''Ringen'' fik premiere. ''Das Rheingold'' fik derfor premiere den 22. september 1869, ''Die Walküre'' den 26. juni 1870. Wagner forsinkede herefter bevidst bekendtgørelsen om, at ''Siegfried'' var færdig, for at undgå, at også denne opera skulle blive førsteopført imod hans ønsker.
Wagner havde nemlig længe ønsket at tegne og opføre et særligt festivalhus, hvor ''Ringen'' skulle opføres. I 1871 besluttede han sig for at huset skulle stå i den bayerske by, [[Bayreuth]], og året efter flyttede han dertil, og grundstenen blev lagt. I de følgende to år forsøgte han at skaffe penge til byggeriet, men hans held med det var til at overse. Det var Kong Ludwig, der reddede projektet i 1874 ved at donere de fornødne midler, så den første komplette opførelse af ''Ringen'' kunne stå i ''Das Bayreuther Festspielhaus'' fra den 13. til 17. august 1876.
I udlandet blev det impressarioen [[Alfred Schulz-Curtius]], der arrangerede den første opførelse af ringcyklussen i [[London]] i 1882 i [[Angelo Neumann]]s iscenesættelse med [[Anton Seidl]] på dirigentpodiet. I [[Italien]] fik ''Ringen'' først premiere i 1883 på [[Teatro La Fenice]] i [[Venedig]], den by hvor Wagner var død blot to måneder forinden.
===Senere opførelser===
====Bayreuth====
Den komplette cyklus opføres de fleste år ved festivalen i festspilshuset i Bayreuth: Premieren på en ny iscenesættelse tiltrækker jet settet samt nøglepersoner som politikere, skuespillere, musikere og sportsfolk. Billetter til disse opførelser og til forestillingerne i Bayreuth i særdeleshed er svære at få fat i og må ofte bestilles år i forvejen.
''Ringen'' er et krævende værk at gå i gang med for et operakompagni; at sætte fire operaer op i sammenhæng kræver både kunstnerisk engagement og økonomisk vovemod. De fleste operahuse bruger et par år på at sætte ''Ringen'' op, idet et eller to af værkerne får premiere om året på vej frem mod den samlede opførelse. I den henseende indtager Bayreuth en særstatus, idet en ny cyklus næsten altid produceres på blot et år.
Ringcyklussen er blevet iscenesat på mange forskellige måder af forskellige operakompagnier. De tidligste opførelser fulgte som regel Wagners oprindelige iscenesættelse fra Bayreuth, og den praksis for opførelser, der følges i Bayreuth, har da også stadig stor betydning. Efter at festspilshuset havde været lukket under Anden Verdenskrig blev værket produceret af Wagners børnebørn, [[Wieland Wagner|Wieland]] og [[Wolfgang Wagner]] i den såkaldt ”nye stil”, som lagde mere vægt på de menneskelige aspekter af historien, idet man nedtonede det eventyrlige og anvendte abstrakte kulisser.
Den måske mest berømte moderne iscenesættelse af ''Ringen'' er 1976, der var 100-året for førsteopførelserne. Med [[Patrice Chéreau]] som [[instruktør]] og [[Pierre Boulez]] som dirigent førte denne produktion handlingen frem til den industrielle revolution, idet Rhinens dybder var skiftet ud med en dæmning ved et vandkraftværk. De grå kulisser blev befolket med mennesker og guder udklædt som forretningsfolk - en opsætning, der klart knyttede an til en læsning af ''Ringen'' som et revolutionært drama og en kritik af den moderne verden, som det fremgår af [[George Bernard Shaw]]s berømte ''The Perfect Wagnerite''. De første opførelser blev buet ud, men i 1980, som var det sidste år iscenesættelsen gik over scenen i Bayreuth, gav publikum et 90 minutter langt bifald efter den sidste forestilling. Produktionen betragtes nu som en banebrydende klassiker.
====Traditionalisme versus nyfortolkning====
Der er to typer af iscenesættelser: Der er dem, der ønsker at følge Wagners originale anvisninger om scenens indretning og regibemærkninger (fx [[Peter Hall]], Bayreuth, 1983), mens en anden skole forsøger at fortolke ''Ringen'' for et moderne publikum, idet de bruger kulisser, kostumer og rekvisitter, som Wagner selv givetvis ikke ville kunne genkende (fx [[Richard Jones]], [[Royal Opera]], 1994-1996).
Visse operakompagnier som fx [[Seattle Opera]] sætter en ny ringcyklus op hvert 4. til 6. år. I Seattle er der således planlagt opførelser af ''Ringen'' i 2009 og i 2013.
I 2004 opførtes værket i sin helhed i [[Australien]] for første gang. Det skete i [[Adelaide]] i [[Elke Neidhardt|Elke Neidhardts]] instruktion. Optagelserne af disse opførelser er i handelen og de første optagelser af værket, der kan fås i det såkaldte SACD-format.
[[Canadian Opera Company]] opførte sin første ringcyklus i 2006 ved åbningen af det nye opera- og ballethus i [[Toronto]], [[Four Seasons Centre for the Performing Arts]]. Værket blev her instrueret af de to canadiske filminstruktører, [[Atom Egoyan]] og [[François Girard]].
Der er flere eksempler på kontroversielle opførelser; den iscenesættelse, der er planlagt til opførelse i [[Los Angeles]] i 2010, har fx skabt blandt lokale yndere af Wagner. Cyklussen iscenesættes af den tyske kunstner [[Achim Freyer]] og dirigeres af [[James Conlon]].
Nogle operakompagnier opfører ''Ringen'' i nedskalerede versioner. I 1990 opførte ''The City of Birmingham Touring Opera'' (der nu hedder ''[[Birmingham Opera Company]]'') værket over to aftener i en komprimeret udgave for et mere begrænset antal solister og for blot 18 musikere. Denne version har også været vist i [[USA]] på [[Opera Theater of Pittsburgh]] og på [[Long Beach Opera]].
====Danske opførelser====
Som det lettest tilgængelige af de fire værker, blev ''Die Walküre'' opført først på [[Det Kongelige Teater]] i København. Det skete i 1891. I 1909 opførte teatret for første gang i [[Danmark]] den samlede cyklus; det blev til i alt seks opførelser af ''Ringen'' mellem 1909 og 1912. I overensstemmelse med datidens praksis for operaopførelser blev den sunget i dansk oversættelse, der var foretaget af [[Karl Gjellerup]]. Først i de senere år er man gået over til at opføre de fleste operaer på originalsproget.
Næste gang man kunne opleve hele ''Ringen'' i Danmark var i 1975, hvor et svensk gæstespil opførte en enkelt cyklus med sopranen [[Birgit Nilsson]] i rollen som Brünnhilde. I 1987 blev værket opført af Den Jyske Opera i [[Musikhuset]] i [[Århus]].
[[Den Kongelige Opera]] opførte de fire operaer i maj 2006 på Operaen på [[Holmen]] i [[København]] i en iscenesættelse af [[Kasper Holten]]. Dennes version af historien ser handlingen fra Brünnhildes synspunkt og antager således en feministisk vinkel. I nøglescene i ''Die Walküre'' er det fx Sieglinde og ikke Siegmund, som trækker sværdet Notung ud af træets stamme. Og ved afslutningen på cyklussen i ''Götterdämmerung'' dør Brünnhilde ikke, men føder Siegfrieds barn.
==Indspilninger af den komplette ringcyklus==
''Ringen'' er blevet opført i sin helhed mange gange, men der findes relativt få komplette indspilninger af den, hvilket givetvis skyldes økonomiske overvejelser. De fire operaer udgør ca. 15 timers musik, hvilket kræver mange plader, bånd eller CD’er for ikke at tale om lang tid i studiet. Af denne grund er mange komplette ringindspilninger uofficielle optagelser af live-opførelser, særligt fra Bayreuth, idet nye iscenesættelser som regel transmitteres af tysk radio.
Mange af liveoptagelserne er i mono med en noget svingende lydkvalitet til følge, men liveindspilningen har en dramatisk intensitet og et nærvær, som studieindspilningerne ikke har. Optagelser i studiet muliggør derimod at indfange præcis det udtryk, man ønsker.
===Udvalgte CD-indspilninger===
* Wilhelm Furtwängler, La Scala Opera Orchestra, 1950. Live, mono. [Music & Arts, Gebhardt]
* Wilhelm Furtwängler, Orchestra Sinfonica e Coro della Radio Italiana, 1953. Live, mono. [EMI, Gebhardt]
* Clemens Krauss, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1953. Live, mono. [Gala, Archipel]
* Joseph Keilberth, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1955. Live, stereo. [Testament]
* Joseph Keilberth, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1952 and 1953. Live, mono. Forskellige pladeselskaber.
* Hans Knappertsbusch, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1956. Live, mono. [Music & Arts]
* Hans Knappertsbusch, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1957. Live, mono. [Music & Arts]
* Hans Knappertsbusch, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1958. Live, mono. [Melodram]
* Sir Georg Solti, Wiener Philharmoniker, 1958–1965. Studieindspilning, stereo. [Decca/Polygram records]/
* Herbert von Karajan, Berliner Philharmoniker, 1966–1970. Studieindspilning, stereo. Deutsche Grammophon/Polygram]
* Karl Böhm, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1966-67. Live, stereo. [Philips]
* Hans Swarowsky, Großes Symphonieorchester, 1968. Studieindspilning, stereo (Remastered i 1995). [Weltbild Verlag]
* Sir Reginald Goodall, English National Opera Orchestra, 1975. Live, stereo. Sunget på engelsk (Andrew Porters oversættelse). [Chandos]
* Pierre Boulez, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1980–1981. Live, stereo. [Philips]
* Marek Janowski, Staatskapelle Dresden, 1980–1983. Studieindspilning, stereo. [Eurodisc/BMG]
* James Levine, Metropolitan Opera Orchestra, 1987–1989. Studieindspilning, stereo. [Deutsche Grammophon]
* Sir Bernard Haitink, Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, 1988-1991. Studieindspilning, stereo. [EMI Classics]
* Wolfgang Sawallisch, Bayerische Staatsoper, 1989. Live, stereo. [EMI Classics]
* Daniel Barenboim, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1991-1992. Live, stereo. [Warner Classics]
* Günter Neuhold, Badische Staatskapelle, 1993–1995. Live fra Badisches Staatstheater Karlsruhe, stereo. [Bella Musica, Documents]
* Asher Fisch, Adelaide Symphony Orchestra, 2006-2007. Live, multichannel, fra The State Opera of South Australia. Hybrid SACD. [Melba Recordings]
* Hartmut Haenchen, Nederlands Philharmonisch Orkest, 2005. Live, multichannel, fra Muziektheater Amsterdam. Hybrid SACD. [Et'Cetera 2007]
===Udvalgte DVD-inspilninger ===
* Pierre Boulez, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1980–1981. [Philips/Deutsche Grammophon]
* James Levine, Metropolitan Opera Orchestra, 1990. [Deutsche Grammophon 073 043-9]
* Daniel Barenboim, Orchester der Bayreuther Festspiele, 1991-1992 [Warner Classics]
* Hartmut Haenchen, Nederlands Philharmonisch Orkest, 2006 [Opus Arte]
* Bertrand de Billy, Orquestra Simfònica del Gran Teatre del Liceu, 2006 [BBC Opus Arte]
De fire førstnævnte kan også købes som lyd-CD’er.
[[Kategori:Operaer af Richard Wagner]]
| 