Velkommen!

Hej og velkommen til Wikipedia. Vi takker dig for dine bidrag, og håber at du vil vende tilbage. Her er nogle gode links at starte med:

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 14. apr 2006 kl. 20:04 (CEST)


Hej David. Jeg er gået i gang med at kategorisere de klassiske komponister. I den forbindelse har der været lidt diskussion om, hvorvidt den "klassiske" periode i musikken (og dermed kategorien) skal kaldes for Klassikken eller Wienerklassikken. Jeg kan se, at du har bidraget til en del musikartikler, så jeg håber meget på, at du vil komme med et bud på diskussionssiden Kategori_diskussion:Klassiske_komponister_efter_periode. Med venlig hilsen --Malou 25. apr 2006 kl. 19:24 (CEST)


Hej igen. Tak for din besked på min side og dit input til diskussionen om Wienerklassik. Spændende artikler, du er kommet med. Jeg havde fx ikke hørt om Die Hochzeit før. Rart med en ny bidragsyder, der rent faktisk ved noget om musik, så vi kan få hævet niveauet på dansk Wiki. Jeg tænker også, at det er godt at have nogle "allierede" / ligesindede i diverse diskussioner. Hvis du har gang i en diskussion om musik eller film på en af diskussonssiderne og har brug for input, er du i hvert fald velkommen til at give mig et tip om det. For tiden er jeg i gang med at rydde op i forskellige musikkategorier, og poster også på kategoriernes diskussionssider, hvis du har lyst til at give din mening til kende... Husk i øvrigt at tilføje dine nyoprettede artikler til en eller flere kategorier - så kan vi andre nemmere finde dem igen, og det ville jo være synd andet. Med venlig hilsen --Malou 29. apr 2006 kl. 22:08 (CEST)


Overblik over kategorier (klassisk musik) redigér

Efter min erfaring er den bedste metode til at få overblik over relevante kategorier simpelthen at "klikke rundt" i kategorierne.

Du kan fx starte i Kategori:Opera eller Kategori:Klassisk musik, når du leder efter en relevant kategori. Eller helt fra toppen i hierarkiet: Kategorier


Tips til kategorisering:

Klassiske komponister

Operaer

  • alle operaer lægges i Kategori:Operaer (så man kan finde dem blot ved at kende titlen)
  • plus evt. kategorisering efter komponist, sprog og (på sigt) genre, se underkategorier i Kategori:Operaer

Håber det var brugbar information. --Malou 5. maj 2006 kl. 12:55 (CEST)


Hej! Du spurgte til oprettelse af kategorier. Det fungerer ligesom oprettelse af artikler. Det vigtige er at "melde kategorien ind" i allerede eksisterende relevante kategorier. (Se en vejledning her: Hjælp:Kategorier.) Det er en god idé at oprette en Kategori:Librettister. Jeg vil mene, at den skal "meldes ind" i, altså være underkategori til Kategori:Opera og Kategori:Forfattere. Hvad siger du til det? Og vil du evt. oprette den? (Du kan bare svare her, jeg skal nok kigge...) --Malou 7. maj 2006 kl. 15:31 (CEST)

Hej! Og tak for svaret. Jeg har oprettet kategorien nu og håber at have gjort det rigtigt. Kategorien bliver nok hurtigt omfangsrig - hver gang der er en opera, er der jo også en librettist ... Så måske skal vi allerede nu begynde at underopdele? Eller hvad synes du? David Michelsen 7. maj 2006 kl. 20:32 (CEST)
Super! Mht. til underopdeling, har du så nogen idéer hvad vi skal underopdele efter? Nationalitet, periode eller...? Men vi kan jo lige lade kategorien "vokse" og så se om der opstår et logisk mønster eller en af os får en genial idé til underopdeling. (Hvis du altså ikke allerede har fået den?) Forresten, hvad med musicallibrettister - hvis der er noget der hedder det? Stødte tidligere på Tim Rice, som jeg i mangel på kategori placerede i Kategori:Dramatikere. Der findes vel også operettelibrettister og måske andre typer? --Malou 7. maj 2006 kl. 20:57 (CEST)
Cool! Ja, lad os lade kategorien vokse lidt og se hvad der sker, ikke? Måske viser det sig, at nogle opdelinger er mere relevante end andre? Efterhånden som vores operaprojekt vokser... Mvh. David Michelsen 7. maj 2006 kl. 23:21 (CEST)


Angivelse af årstal for en opera? redigér

Hej, kan du hjælpe mig? Jeg er kommet i tvivl om det årstal, man sætter i parentes efter en opera angiver årstal for kompositionstidspunkt eller uropførelsen? --Malou 9. maj 2006 kl. 16:35 (CEST)

Hej Malou. Jeg kan egentlig godt forstå din tvivl, for man skriver jo tit, at en bestemt opera blev komponeret i dette eller hint år. Men jeg mener dog, at det må være førsteopførelsen, der tæller. Jeg ville fx sige, at hele Nibelungens Ring var fra 1876, selvom værket jo blev til over en ganske lang periode. Jeg redigerede for nylig en liste over Gaetano Donizettis operaer, og her var der opgivet premieredatoer i det engelske forlæg, jeg brugte. Men hvis et værk først har fået premiere efter komponistens død, ville jeg nok tilføje en note om, hvornår værket blev komponeret. Håber at du kan bruge dette. Venlig hilsen David Michelsen 9. maj 2006 kl. 17:13 (CEST)
Tak for svaret. Det anede mig, så fint med en bekræftelse, når jeg nu var kommet i tvivl. --Malou 9. maj 2006 kl. 17:41 (CEST)


Operagenrer redigér

Hvad synes du om idéen med at kategorisere operaer efter genre? Indtil videre har jeg lavet en kategori til opera seria i Kategori:Operaer efter genre. Men hvis du synes om idéen med genre-kategorier, ville det være fedt med hjælp eller forslag fra dig, når du har tid og lyst. Jeg spekulerer bl.a. over hvilke genrer, der er mest relevante som kategorier. --Malou 11. maj 2006 kl. 13:29 (CEST)

Hej. Det synes jeg er en rigtig god ide. Jeg har i hvert fald nogle gange savnet nogle flere genrer, fx syngespillet. Jeg tror, at man af og til vil have svært ved lige at finde en passende genre, men på den anden side behøver vi vel ikke kategorisere alle efter genre.
Man kunne evt. gå efter den genrebetegnelse komponisten selv bruger. Jeg tror, at Don Giovanni er et dramma giocoso. Eller bliver det for rodet? Vi skal også være opmærksomme på, at der er forskellige nationale traditioner, der overlapper mere eller mindre, fx opéra comique på fransk, opera buffa på italiensk. Begge er nok værd at have med eller hvad synes du?
Jeg hjælper gerne med at kategorisere - og prøver at huske det når jeg skriver. I øvrigt kunne man også dele operasangerne op i underkategorier, men der er jo så mange projekter at tage fat på her... :-) David Michelsen 11. maj 2006 kl. 14:45 (CEST)
Godt, at du er med på idéen! Jeg tror godt det kan betale sig, hvis vi tænker os godt om, inden vi opretter en masse genrer, jf. dine egne bemærkninger. Jeg tænker lidt mere over det og kommer med et forslag senere... Venlig hilsen, --Malou 11. maj 2006 kl. 17:27 (CEST)
Nu har jeg gjort et forsøg på at liste de vigtigste operagenrer i opera-artiklen. Det ville være fedt, hvis du gad se listen igennem med kritiske øjne. Mon ikke nogle af disse betegnelser er anvendelige som genrekategorier? Mht. til dit eksempel om Don Giovanni som "dramma giocoso", så mener jeg umiddelbart, at det er et eksempel på en blandingsgenre, der er "for lille" (i udbredelse) til sin egen kategori. (Kan man ikke argumentere for, at dramma giocoso er en slags "undergenre" til buffa?) Enkelte operaer kan jo (som du også nævner) være svære at genrebestemme, men det kan vi jo tage løbende? --Malou 14. maj 2006 kl. 19:02 (CEST)

Det er en fin udvidelse du har lavet af artiklen Opera. Der er dog to ting, som jeg gerne vil anholde. Du omtaler en række komponister ved deres efternavn alene, hvilket kan betyde at links bliver forkerte. Weber peger eksempelvis en fysisk enhed og ikke på komponisten (jeg har rettet), men der kommer også en række røde links, som egentlig burde være blå, hvis blot man husker at medtage fornavnet. Det samme gælder i øvrigt en række titler på operaer, hvor du har angivet originaltitlen (som bliver et rødt link) samtidig med at der findes en artikel om den under det danske navn. Vil du ikke prøve at kigge artiklen igennem under denne synsvinkel? --Nis Hoff 8. jun 2009, 20:01 (CEST)