Heraldik: Forskelle mellem versioner

Fra urgammel tid har krigere brugt at udsmykke deres [[skjold]]e og [[hjelm (hovedbeklædning)|hjelme]] med farver og figurer. Man kender det helt tilbage fra den græske oldtid og [[romerriget]]s [[regiment]]smærker på både [[fane]] og skjold i det [[4. århundrede]]. Figurer og [[symbol]]er som de nævnte, kunne være praktiske som skelnemærker i kamp, og kunne måske som en slags [[amulet]]ter give bæreren [[held]] og [[styrke]].

Brugen af diverse symboler på våbenskjold til at repræsentere en slægt eller person udviklede sig i løbet af [[1100-tallet|1100-]] til [[1200-tallet]] med fremvæksten af [[adel]]sfamilier og udviklingen af det [[feudal]]e system i Vest- og Centraleuropa. Frankrig var den vigtigste drivkraft med lande som [[England]], [[Italien]] og Det hellige Romerske Rige (Tyskland) følgende tæt efter. [[Spanien]] og Nord- og Østeuropa udviklede dels deres egne traditioner, som mere eller mindre havde lighedspunkter med de ovennævnte 4 lande/områder. [[Danmark]] og det øvrige [[Skandinavien]] tilhører den tysk(-nordiske) heraldiske tradition, der ses som den mest enkle og oprindelige.

England fulgte med og kopierede fagtermerne men brugte dem på anderledes vis, her var det også muligt for byer og det bedre [[borgerskab]] at få et våbenskjold. De engelske regler udviklede sig løbende og er i dag ganske omfattende. Der tillægges nu forskellige værdier til diverse farver såsom troskab, mod og visdom m.m. , men det er tvivlsomt at dette gjorde sig gældende for heraldrikken før sen-[[middelalderen]]/tidlig [[renæssance]].

Til heraldikken hører ikke kun våbenskjoldet men også hjelmen, som i tidlig middelalder kunne være et mindre kunstværk i sig selv, som oftest skabt af kogt læder med tilbehør af [[fjer]], [[silke]] m.v.