|
'''Besættelsen''' af [[Danmark]] indledtes med, at tyske tropper i forbindelse med [[operation Weserübung]] den [[9. april]] [[1940]] besatte Danmark, og den varede indtil den tyske kapitulation til engelske og sovjetiske styrker. Besættelsen sluttede den [[5. maj]] [[1945]]. I modsætning til mange andre besatte lande i Europa fortsatte de fleste offentlige danske institutioner med at fungere relativt uændret indtil 1943. Den danske regering forblev i landet og havde et anstrengt, men fungerende samarbejde med den [[nazisme|nazistiske]] tyske regering. Den danske regering valgte i 1943 at gå af, efter at tyskerne havde stillet den en række uantagelige krav som følge af omfattende arbejdsnedlæggelser.
mange andre besatte lande i Europa fortsatte de fleste offentlige danske institutioner med
at fungere relativt uændret indtil 1943. Den danske regering forblev i landet og havde et
anstrengt, men fungerende samarbejde med den [[nazisme|nazistiske]] tyske regering. Den danske regering valgte i 1943 at gå af, efter at tyskerne havde stillet den en række uantagelige krav som følge af omfattende arbejdsnedlæggelser.
==Invasionen==
beslutningen om angrebet på Danmark ikke endeligt truffet.
Selom der i [[Sønderjylland]] fandtes et tysk mindretal, og selv om denne del af Danmark havde været tysk fra 1864 til 1920, da den af de tyske nazister foragtede [[Versaille traktaten|Versaillestraktat]] ændrede dette, var der ikke noget massivt krav om en ændret grænsedragning fra tysk side. IDer følgevar endog vagkræfter ogi megetdet meretyske langsigtetmindretal, plander håbedeså noglehen nazistertil aten inkludererevision Danmarkaf i1920-grænsen, enmen fra officiel tysk side var man afvisende over for størredisse ønsker.
"nordisk union". Der blev dog aldrig udarbejdet konkrete planer.
Den 9. april 1940 bevægede de tyske tropper sig ind i det neutrale Danmark, og tretten danske soldater blev dræbt under forsøg på at standse den tyske fremrykning. Efter kun to timers militær modstand valgte den danske regering imidlertid at overgive sig. Regeringen håbede at kunne forhandle sig frem til en fordelagtig besættelsesaftale
med Tyskland. [[Jylland]]s flade landskab, der er direkte forbundet med Tyskland, var det perfekte område for den tyske hær at operere i. De tyske, væbnede styrker var langlangt større og teknologisk mere avancerede end de danske. Selv en beslutsom indsats fra det danske forsvar ville kun kunne resultere i en kortvarig forsinkelse af et uundgåeligt militært nederlag.
Besættelsen af Danmark blev gennemført så hurtigt, at mange danskere vågnede den 9. april uden at være klar over, at den tyske besættelse allerede var et faktum. Den tyske besættelse var dog meget upopulær hos langt størstedelen af ▼befolkningen, dette på trods af at befolkningen var delt i spørgsmålet om, hvordan man politisk skulle forholde sig til denne.
Som et resultat af den samarbejdsvenlige indstilling fra de danske myndigheders side, erklærede den tyske besættelsesmagt at Tyskland ville "respektere den danske nationale
suverænitet og terrioritale integritet, så vel som neutralitet." De tyske myndigheder var indstillet på at give lempelige betingelser i forholdet til Danmark, på grund af flere omstændigheder:
indstillet på at give lempelige betingelser i forholdet til Danmark, på grund af flere
omstændigheder:
*Den tyske regering havde ingen specielle strategiske eller ideologiske interesser i landet,
så det at kunne undgå at anvende ressourcer på de forpligtelser og byrder administrationen
af landet krævede, blev opfattet som en fordel.
*Tysklands eneste essentielle interesse i Danmark, var at få del i landets overskud af landbrugsprodukter. Dette formål ville under alle omstændighed blive opfyldt af Danmark,
udfra en økonomisk nødvendighed.
landbrugsprodukter. Denne formål ville under alle omstændighed blive opfyldt af Danmark,
*Tyskerne håbede desuden at opnå en [[propaganda]]mæssig fordel iaf Danmark. Med Hitlers ord skulle Danmark blive et "modelprotektorat". Danmark skulle vise verden, hvordan et ▼udfra økonomiske nødvendigheder.
▲*Tyskerne håbede desuden at opnå en [[propaganda]]mæssig fordel i Danmark. Med Hitlers ord
skulle Danmark blive et "model protektorat". Danmark skulle vise verden hvordan et
fremtidigt nazi-domieret Europa kunne se ud.
*Udover disse mere praktiske mål, gjordevar indholdetdanskerne iifølge den nazistiske ideologi, atmedlemmer danskerneaf den "[[ariske]]" race i modsætning til de "laverestående" racer som polakker og russere.
blev set som medlemmer af den "[[ariske]]" race. Derfor regnede man med fra tysk side, at
danskerne til en vis grænse kunne forventes at varetage deres egne affærer, på en set fra
tysk side fordelagtig måde.
▲Besættelsen af Danmark blev gennemført så hurtigt, at mange danskere vågnede den 9. april uden at være klar over, at den tyske besættelse allerede var et faktum. Den tyske besættelse var dog meget upopulær hos langt størstedelen af
Kombinationen af disse faktorer tillod Danmark at have et i forhold til andre besatte lande favorabelt forhold til Tyskland. Regeringen forblev intakt, og Folketinget fortsatte med at fungere mere eller mindre som før besættelsen. Regeringen var i stand til at beholde meget af sin tidligere kontrol med indenrigspolitikken. Politiet og domstolene forblev på danske hænder, og kongen, [[Christian 10.]], forblev i Danmark. Den danske offentlige mening bakkede generelt op om den nye regerings linie, specielt efter [[Frankrig]]s fald i juni 1940. Der var en generel følelse af, at de ubehagelige realiteter omkring den ▼befolkningen, dette på trods af at befolkningen var delt i spørgsmålet om, hvordan man politisk skulle forholde sig til denne. Der rejste sig hurtigt en meget dansk-national stemningsbølge i befolkningen og fænomener som "algang" og "alsang" greb om sig. Samtidig blev kongen, Christian 10., gjort til et enormt nationalt symbol. Der var dog ikke antydning af aktiv modstand mod besættelsesmagten.
tyske besættelse måtte behandles på en realistisk måde udfra den aktuelle udenrigspolitiske situation. De danske politikere indså, at de måtte forsøge at bevare Danmarks privilegerede position ved at præsentere de tyske myndigheder for en samlet front af de politiske
partier. En ny samlingsregering blev dannet af samtlige de traditionelle partier i Folketinget, og man samarbejdede tæt med Folketinget. Selv om dette i praksis betød at landet blev regeret udfra noget der lignede et et-parti system, forblev det dog en repræsentativ
regering.
▲KombinationenDet afvar dissealtså faktorerogså tilloden Danmarktysk interesse at have et irimeligt forhold til andreDanmark, besatteog landefor favorabeltDanmark forholdbetød tildet, Tyskland.at Regeringenregeringen forblev intakt, og Folketinget fortsatte med at fungere mere eller mindre som før besættelsen. Regeringen var i stand til at beholde meget af sin tidligere kontrol med indenrigspolitikken. Politiet og domstolene forblev på danske hænder, og kongen, [[Christian 10.]], forblevblev i Danmark. Den danske offentlige mening bakkede generelt op om den nye regerings linie, specielt efter [[Frankrig]]s fald i juni 1940. Der var en generel følelse af, at de ubehagelige realiteter omkring den tyske besættelse måtte behandles på en realistisk måde udfra den aktuelle udenrigspolitiske situation. De danske politikere indså, at de måtte forsøge at bevare Danmarks privilegerede position ved at præsentere de tyske myndigheder for en samlet front af de politiske
Den danske regering var domineret af [[Socialdemokraterne|socialdemokrater]], som for
partier. Venstre og De Konservative blev taget med i en samlingsregering, og man samarbejdede tæt med Folketinget.
eksempel [[Thorvald Stauning]]. Stauning selv var dybt foruroliget over udsigterne til et
Den danske regering var domineret af [[Socialdemokraterne|socialdemokrater]] med Stauning i spidsen. Selv var Stauning dybt foruroliget over udsigterne til et nazistisk domineret Europa., Påmen på trods af dette forfulgtefulgte hans partipartierne en samarbejdsstrategi,forhandlingsstrategi og håbede på at kunne bevare [[demokrati]] og danske selvbestemmelse i Danmark så længe som muligt. Der var mange spørgsmål, som måtte afklares i månederne efter den tyske besættelse. For at tilfredsstille tyskerne, accepterede den danske regering en række kompromisser:
*Artikler og nyheder der "bragte det dansk-tyske forhold i fare" blev forbudt.
*Efter [[Operation Barbarossa|angrebet på Sovjetunionen]], blev Danmark efter pres medlem af [[Anti-kominternKomintern]]-pagten, sammen med de øvrige [[nordiske lande]]. Derudover blev [[Danmarks Kommunistiske Parti]] forbudt, og medlemmerne arresteret.
*De almindelige relationer til allierede[[De nationerAllierede]] blev afbrudt.
*Industrien og udenrigshandlenudenrigshandelen var,blev delvisindrettet på grundat afbetjene geo-politiskedet ogtyske økonomiske nødvendigheder, rettet mod Tysklandmarked. Danmark havde traditionelt værethaft England som en væsentlig handelspartner med både England og Tyskland. Myndighederne så en øget handel med Tyskland som vital for at opretholde livsvigtige forsyninger og hermed den sociale orden i Danmark. Øget arbejdsløshed og fattigdom frygtede man ville lede til mere åben modstand i samfundet, da mange danskere typisk bebrejdede tyskerne alleenhver uheldigeuheldig udviklingerudvikling i landet. Man frygtede forfra myndighedernesde danske myndigheders side, at en øget modstand mod den tyske tilstedeværelse ville medføre en skarp reaktion fra tysk side.
[[Erik Scavenius]] var som leder af samlingsregeringen, statsminister igennem den største del af besættelsen. Han var diplomat, ikke en valgt politiker og havde en elitistisk forhold til regeringsførelsen. Han var meget bekymret for at den efter hans mening emotionelle offentlige mening, ville destabilisere hans forsøg på at skabe kompromisser mellem dansk suverænitet of realiteterne omkring den tyske besættelse. Scavenius opfattede sig selv som en af Danmarks mest drevne beskyttere. Efter krigen og besættelsens afslutning, var der megen kritik af hans rolle, specielt fra medlemmerne af den aktive modstandsbevægelse, som mente at han havde lagt hindringer i vejen for den aktive modstand, og dermed truet Danmarks nationale ære. Scavenius mente derimod at hans kritikere blot forsøgte at opbygge deres ry og/eller politiske karriere gennem overdrevent følelsesbaserede argumenter. ▼
▲I 1942 døde Stauning, og han blev efterfulgt som statsminister af [[ ErikVilhelm ScaveniusBuhl]] , varmen somallerede senere samme år blev Erik Scavenius leder af samlingsregeringen, og han var i hvert fald formelt statsminister igennem den størsteresterende del af besættelsen. Han var diplomat, ikke en valgt politiker og havde enet elitistiskelitært forhold til regeringsførelsen. Han var meget bekymret for , at den efter hans mening emotionelle offentlige mening , ville destabilisere hans forsøg på at skabe kompromisser mellem dansk suverænitet ofog realiteterne omkring den tyske besættelse. Scavenius opfattede sig selv som en beskytter af Danmarks mest drevne beskyttereDanmark. EfterBåde krigenunder og besættelsensefter afslutning,krigen var der megen kritik af hans rolle, specielt fra medlemmerne af den aktive modstandsbevægelse, som mente at han havde lagt hindringer i vejen for den aktive modstand , og dermed truet Danmarks nationale ære og position i forhold til De Allierede. Scavenius mente derimod , at hans kritikere blot forsøgtevar atnaive opbyggeog deresfølelsesbetonede ry og/eller politiske karriere gennemi overdreventværste følelsesbaseredefald argumenteropportunister.
De danske myndigheder var istand til igennem samarbejdspolitiken at opnå vigtige indrømmelser. De nægtede konsekvent at indgå i en told- og møntunion med Tyskland. De danske myndigheder var bekymrede for de negative økonomiske og politiske konsekvenser af det tyske forslag. De tyske myndigheder ønskede på den anden side ikke at risikere at ødelægge de specielle relationer de havde til de danske myndigheder, ved at gennemtvinge forslaget, som det var tilfældet i andre besatte lande. De danske myndigheder var istand til at forhale forhandligerne om en retunering af [[Nordslesvig]] til Tyskland og til at forbyde "uniformerede marcher". Det danske nazistparti blev desuden holdt uden for regeringen, og et relativt frit demokratisk valg, med et klart anti-nazistisk resultat blev afholdt i midt under krigen. Repræsentanter for det danske militær fik også adgang til følsomme tyske militære informationer, som de succesfuldt videresendte til de allierede regeringer under krigen. De økonomiske konsekvenser af besættelsen blev også mindsket på grund af det tysk-danske samarbejde. Tilstrømningen af tyske investeringer i industri, landbrug og mest synligt defensive militære installationer, skabte alvorlige problemer med en øget inflation i krigens første år. Den danske regering var i stand til at genforhandle valutabalancen mellem den tyske mark og den danske krone, og løste dermed problemet. ▼
▲De danske myndigheder var istandi stand til igennem samarbejdspolitiken at opnå vigtige indrømmelser . De,men nægtede konsekvent at indgå i en told- og møntunion med Tyskland. De danske myndigheder var bekymrede for de negative økonomiske og politiske konsekvenser af det tyske forslag. De tyske myndigheder ønskede på den anden side ikke at risikere at ødelægge de specielle relationer , de havde til de danske myndigheder , ved at gennemtvinge forslaget, som det var tilfældet i andre besatte lande . De danske myndigheder var istand til at forhale forhandligerne om en retunering af [[Nordslesvig]] til Tyskland og til at forbyde "uniformerede marcher". Det danske nazistparti blev desuden holdt uden for regeringen, og et relativt frit demokratisk valg , med et klart anti-nazistisk resultat blev afholdt i midtbegyndelsen underaf krigen1943. Repræsentanter for det danske militær fik også adgang til følsomme tyske militære informationer, som de succesfuldt videresendte til de allierede regeringer under krigen. De økonomiske konsekvenser af besættelsen blev også mindsket på grund af det tysk-danske samarbejde. Tilstrømningen af tyske investeringer i industri, landbrug og mest synligt defensiveet militæreenormt installationerfæstningsbyggeri, især på Vestkysten, skabte alvorlige problemer med en øget inflation i krigens første år. Den danske regering var i stand til at genforhandle valutabalancenudvekslingskursen mellem den tyske mark og den danske krone , og løste dermed problemet.
Den største succes i forbindelse med den danske politik i forhold til Tyskland var den relative succes med hensyn til at beskytte landets jødiske minoritet igennem en årrække. I de år samarbejdspolitikken fungerede, nægtede regeringen konsekvent at acceptere de tyske krav i forbindelse med landets jøder. Myndighederne nægtede at gennemføre specielle love rettet mod den jødiske befolkning, og deres borgerlige rettigheder forblev de samme som den øvrige befolknings, igennem hele perioden med samarbejdspolitikken. De tyske myndigheder følte sig i stigende grad generet af den danske holdning til spørgsmålet, men ville samtidig ikke gennemtvinge deres ønsker da de forventede at det ville blive set som "politisk uacceptabelt." Selv [[Gestapo]]-officeren, Dr. Werner Best, der var den øverste tyske repræsentant i Danmark fra november 1942, mente at ethvert forsøg på at fjerne jøderne, ville være særdeles skadeligt for forholdet mellem de to regeringer, og anbefalede derfor ikke nogen form for aktion mod de danske jøder. ▼
▲Den største succes i forbindelse med den danske politik i forhold til Tyskland var , denat relativede succesdanske medjøder hensyni tilover attre beskytte landets jødiske minoritet igennemår enundgik årrækkeforfølgelse. I de år samarbejdspolitikken fungerede, nægtede regeringen konsekvent at acceptere de tyske krav iom forbindelseindgreb medover landetsfor jøder. Myndighederne nægtede at gennemføre specielle love rettet mod den jødiske befolkning, og deres borgerlige rettigheder forblev de samme som den øvrige befolknings, igennem hele perioden med samarbejdspolitikkenjøderne. De tyske myndigheder følte sig i stigende grad generet af den danske holdning til spørgsmålet, men ville samtidig ikke gennemtvinge deres ønsker , da de forventede at det ville blive set som "politisk uacceptabelt." Selv [[Gestapo]]-officerenden rigsbefuldmægtigede, Dr. Werner Best, der var den øverste tyske repræsentant i Danmark fra november 1942 og tidligere medlem af [[Gestapo]], mente , at ethvert forsøg på at fjerne jøderne, ville være særdeles skadeligt for forholdet mellem de to regeringer , og anbefalede derfor ikke nogen form for aktion mod de danske jøder.
Kong Christian X forblev i Danmark gennem hele krigen, og var for mange et symbol på mod, der i høj grad blev værdsat af hans undersåtter.
==Øgede spændinger==
Som årene gik blev befolkningen i stigende grad fjendtligt instillet overfor den tyske besættelsesmagt. Tyske soldater stationeret i Danmark oplevede imere stigendeog gradmere en køligt indstillet befolkning, men den forsatte villighed til samarbejde gjorde forholdet tåleligt. Den danske regering forsøgte at bekæmpe sabotage og andre former for voldelig modstand mod besættelsen, men i løbet af efteråret 1942 havde modstanden nået et niveau, hvor Tyskland for første gang officielt erklærede Danmark for "fjendtligt territorium". Efter de tyske nederlag ved [[Slaget om Stalingrad|Stalingrad]] og [[Slaget om El Alamein|el-Alamein]] øgedes den aktive danske modstand eksponentielt. I marts 1943 tillod besættelsesmagten, at der blev afholdt valg, hvis resultat gav en øget opbakning til anti-nazistiskede demokratiske partier.
Valget, utilfredsheden med den tyske besættelse og en voksende optimisme omkring, at krigen ville ende med et tysk nederlag, førte til omfattende strejker og civile uroligheder i sommeren 1943. Den danske regering nægtede at reagere overforover for problemerne på en måde, der villekunne tilfredsstille den tyske besættelsesmagt. Tyskerne rejste bl.a. krav om indførelse af dødsstraf, såog man r regeringen den [[29. august]] [[1943]] opløsteindgav besættelsesmagtensin den danske regering og indførte [[undtagelsestilstand]]afskedsbegæring.
Efter regeringens tilbagetræden blev Danmark i fuldt omfang udsat for den nazistiske besættelsesmagts ønsker. I oktober blev det besluttet at deportere alle jøder fra landet, men takket være lækkede informationer om de tyske planer, og en beslutsom indsats fra befolkningen side, blev langt de fleste af landets jøder transporteret sikkert til det neutrale [[Sverige]].
| 