Sejlskib: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Rmir2 (diskussion | bidrag)
Linje 10:
#en eller flere ''master'' til sejlføringen,
#''anker''.
Jo større skibet er, desto flere dele vil det bestå af. Skibe vil ofte få et ''dæk'', hvor de søfarende opholder sig og som samtidig med sine dæksplanker beskytter lasten mod vejrlig og havbølger, desuden opholdsrum for besætningen (''kahyt'' agter og eventuelt ''lukaf'' fortil med køjer, skabe og bænke). Opholdsrum for besætning og rejsende kunne danne grundlag for et hævet dæk, der kunne blive til et ''kastel'' (henholdsvis ''agterkastel'' og ''forkastel''). Især agterkastellet kunne udbygges med vinduer og dekorerende udskæringer som et ''agterspejl'' (eller blot ''spejl''). Fortil kunne skibet have en ''gallion''(sfigur) og over denne et ''bovspryd'', der forlængede forpartiet af hensyn til sejlføringen. Agterud kunne en lignende forlængelse, en såkaldt ''papegøjestok'', tilføjes.
 
Selve sejlskibets skrog bestod af en ''køl'', der fastlagde skibets størrelse i længderetningen. Over denne udspændtes en let konstruktion af ''spanter'' (faste spanter, fyldespanter) og ''senter'', der fastlagde skrogets udformning og hvorpå ''bordplankerne'' (skrogets yderplanker) blev fastgjort.
 
Masten (eller masterne) blev fastholdt i deres stilling med et ''kølsvin'' samt med skibets rebning. I større sejlskibe var der to, tre (eller endog fire og fem) master. I takt med at sejlføringen med tiden udvidedes, kom heleføringsarrangementethele føringsarrangementet til at omfatte mange dele:
 
[[Image:Tackling.png|right|thumb|450px|En fregat og dens sejlføring]]