Winfield Scott: Forskelle mellem versioner

|navn = Winfield Scott

|levede = [[13. juni]] [[1786]] - [[29. maj]] [[1866]]

|kaldenavn =

|fsted = Diwiddie County, [[Virginia]]

|enhed =

|chef =

|senere = Advokat, militærguvernør, præsidentkandidat

}}

nominerede Scott som præsidentkandidat i stedet for den siddende Whig præsident [[Millard Fillmore]]. Scott tabte til [[Demokratiske parti (USA)|Demokraten]] [[Franklin Pierce]] ved valget, men forblev en populær person, og fik i 1856 tildelt midlertidig rang af generalløjtnant, og blev dermed den første amerikaner siden [[George Washington]] med denne rang.

 

Scott blev født på sin families farm i nærheden af Petersburg, [[Virginia]]. Han fik sin uddannelse på [[College of William & Mary]] og var advokat og korporal i kavaleriet i staten Virginias milits inden han blev udnævnt til kaptajn i artilleriet i 1808. Scott's første år i hæren var stormfulde. Hans udnævnelse til oberst blev udskudt i et år som følge af en krigsret for lydighedsnægtelse efter at have kritiseret sin kommanderende general.

 

Under [[den britisk-amerikanske krig (1812)|Krigen i 1812]] blev Scott taget til fange under [[Slaget ved Queenston Heights]] i 1812, men blev friviget ved en fangeudveksling. Derefter tog han til [[Washington D.C.]] for at lægge pres på [[Senatet]] for at det skulle iværksætte straffeforanstaltninger overfor britiske krigsfanger som gengældelse for at briterne havde henrettet 13 amerikanske krigsfanger af irsk oprindelse, som blev fanget ved Queenston Heights (briterne opfattede dem som britiske statsborgere og landsforrædere). Senatet udformede en lov efter Scott's tilskyndelse, men præsident [[James Madison]] nægtede at føre den ud i livet, fordi han mente at summarisk henrettelse af fanger var uværdigt for civiliserede nationer. I marts 1814 blev Scott udnævnt til midlertidig brigadegeneral. I juli [[1814]] kommanderede han den første [[brigade]] af den amerikanske hær under [[Niagara kampagnen]] og vandt [[Slaget ved Chippewa]] afgørende. Han blev såret under det blodige [[Slaget ved Lundy's Lane]], sammen med den amerikanske kommandør generalmajor [[Jacob Brown]], og den britisk/canadiske kommandør generalløjtnant [[Gordon Drummond]]. Scott var så alvorligt såret, at han ikke gjorde aktiv tjeneste i resten af krigen.

 

Scott fik øgenavnet "Old Fuss and Feathers" fordi han insisterede på militær fremtoning og disciplin i hæren, som mest bestod af frivillige. I sine egne kampagner foretrak Scott at have en kerne af regulære tropper, når det var muligt.

 

I præsident Andrew Jackson embedsperiode opmarcherede Scott De Forenede Staters styrker mod staten South Carolina under den såkaldte Nullifikationskrise.

 

I sin tid i militæret kæmpede Scott også i [[Black Hawk krigen]], [[Seminolekrigene]], og ganske kort i [[den amerikanske borgerkrig]].

 

Efter krigen i 1812 oversatte Scott adskillige af [[Napoleon]]s manualer til engelsk. Efter anmodning fra Krigsministeriet udgav Scott

''[http://home.att.net/~Cap1MD/ABFormReg.htm Abstract of Infantry Tactics, Including Exercises and Manueuvres of Light-Infantry and Riflemen, for the Use of the Militia of the United States]'' i [[1830]] til brug for de amerikanske militser.

General Scott var meget interesseret i den professionelle udvikling af kadetterne på militær akademiet [[West Point]].<ref>Waugh, John, ''The Class of 1846: From West Point to Appomattox: Stonewall Jackson, George McClellan, and Their Brothers'', Ballantine Books, 1999, ISBN 0-345-43403-X.</ref>

 

 

Under den Mexicansk-amerikanske krig kommanderede Scott den sydlige af de to amerikanske hære, mens [[Zachary Taylor]] kommanderede den nordlige. I denne kampagne anvendte Scott en militærdoktrin, som ville blive benyttet i alle efterfølgende krige: Angribe fjendens flanker ved hjælp af flådestyrker.

 

Scott's modstander i denne kampagne var den mexikanske præsident og general

 

Som militær guvernør over Mexico City var han vellidt af både amerikanske og civile mexicanske autoriteret. Scott's forfængelighed og korpulence førte til et slagord, som skulle forfølge ham i resten af hans politiske liv. Utilfreds med opgavefordelingen mellem ham selv og general Taylor skrev han i et brev til krigsministeren [[William Marcy]], at omkring kl 18, netop som jeg satte mig for at tage en hurtig tallerken suppe". Præsident Polks administration, som ønskede at sabotere Scott's ry, offentliggjorde straks brevet, og sætningen optrådte i politiske karrikaturer og folkelige sange i resten af hans levetid.

Et andet eksempel på Scott's forfængelighed var hans reaktion på at tabe et spil skak til en ung fyr Fra New Orleans ved navn Paul Morphy i [[1846]]. Scott tog ikke sit nederlag til det 8-årige skakgeni særligt pænt.

 

 

Under præsidentvalget i 1852 afviste Whig partiet at genopstille præsident, [[Millard Fillmore]], som havde overtaget præsidentembedet da helten fra den mexicansk-amerikanske krig General [[Zachary Taylor]] døde. I forsøget på at gentage successen opstillede de i stedet Scott, som stod overfor [[Franklin Pierce]]. Scott's ry som modstander af slaveriet underminerede hans stilling i Sydstaterne, mens partiets positive holdning til slaveri var en ulempe i Nordstaterne, og Scott's modkandidat var også veteran fra den Mexicansk-amerikanske krig. Pierce blev valgt med et overvældende flertal mens Scott kun vandt i fire stater.

I 1859 rejste Scott til den nordlige stillehavskyst for at forlige en grænsedragningsstrid med Storbritannien. Det drejede sig om San Juan Island, som havde eskaleret til den såkaldte grise-krig. Den gamle general skabte god forståelse med briterne, og det lykkedes ham at finde en fredelig løsning.

 

 

Som øverstkommanderende for Unionens hære ved begyndelsen af den amerikanske borgerkrig vidste Scott udmærket, at han ikke selv kunne rykke i felten. Han tilbød kommandoen over Unionshæren til oberst [[Robert E. Lee]]. Da [[Virginia]] trådte ud af [[Unionen]] i april [[1861]], trak Lee sig ud af hæren, og kommandoen over Unionens styrker i felten omkring [[Washington D.C.]] overgik til generalmajor [[Irvin McDowell]].

 

General Scott levede længe nok til at opleve Unionens sejr i borgerkrigen. Han døde i West Point i [[New York (delstat)|New York]], og ligger begravet på [[West Point Cemetery]].

 

Scott gjorde tjeneste under samtlige præsidenter fra [[Thomas Jefferson]] til [[Abraham Lincoln]], i alt 14 regeringer, og var general for 13 af dem i 47 år. Scotts papirer findes på William L. Clements Library på University of Michigan.<ref>[http://www.clements.umich.edu/Webguides/Arlenes/S/Scott.html William L. Clements Library].</ref>

 

Udtrukket "Great Scott!" kan først være sagt af en soldat under Winfield Scott.<ref>[http://www.worldwidewords.org/qa/qa-gre4.htm World Wide Words website]</ref>

 

* Eicher, John H., and Eicher, David J., ''Civil War High Commands'', Stanford University Press, 2001, ISBN 0-8047-3641-3.

 

{{reflist}}

 

* Eisenhower, John S.D., ''Agent of Destiny: The Life and Times of General Winfield Scott'', University of Oklahoma Press, 1999, ISBN 0-8061-3128-4.

* Elliott, Charles Winslow, [http://www.questia.com/PM.qst?a=o&d=54828930 ''Winfield Scott: The Soldier and the Man''], 1937.

* Peskin, Allan, ''Winfield Scott and the Profession of Arms'', 2003.

 

* [http://www.worldwidewords.org/qa/qa-gre4.htm Oprindelsen til udtrykket ''Great Scott!''.]

* [http://ngeorgia.com/people/scott.html Biografi over General Winfield Scott]

{{Amerikanske borgerkrig}}

{{DEFAULTSORT:Scott, Winfield}}

[[Kategori:Født i 1786]]

[[Kategori:Død i 1866]]