Montagebyggeri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Baggrund: småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 19:
*''Langenæs'' i [[Århus]] (opført 1957-1960).
Fælles for disse byggerier var, at de blev opført efter anvisningerne i et omdiskuteret cirkulære fra Boligministeriet om utraditionelt byggeri og blev støttet af arkitekt [[Eske Kristensen]] og ingeniør [[P.E.Malmstrøm]] samt ingeniør [[W.R.Simonsen]], der virkede som konsulent for Boligministeriet i industrialiseringsspørgsmål, desuden arkitekt i ministeriet [[Marius Kjeldsen]].
== 1960-erne ==
Efter de både mere og mindre gode erfaringer fra 1950-ernes elementbyggeri vedtog regeringen i marts 1960, kort efter Jens Kampmanns tiltræden som statsminister en såkaldt "montagekvote" på 7.500 lejligheder, der fik tilskud fra staten i kraft af brugen af byggeelementer. De byggerier, som blev omfattede heraf, var:
*''[[Ballerupplanen]]'' (opført 1962-1965) med 1.700 lejligheder i 3-4 etager i Ballerup og Skovlunde;
*''[[Gladsaxeplanen]]'' (1.900 lejligheder);
*''[[Albertslundplanen]]'' (1.500 lejligheder);
*''[[Sydjyllandsplanen]]'' (1.800 lejligheder);
*byggerier i [[Rødovre]] og [[Kalundborg]] (i alt 600 lejligheder)<ref>Gaardmand, s. 73, 75f</ref>.
Af andre af tidens elementbyggerier kan nævnes<ref>Gaardmand, s. 150-153</ref>:
*''[[Peder Lykkes Vej]]'' på [[Amager]] (opført 1965-1974) med omkring 2.700 lejligheder;
*''Taastrupgaard'' i [[Høje-Taastrup]] (opført 1970-1973) med omkring 950 lejligheder;
*''[[Bakkevænget]]'' i [[Hundested]];
*''[[Randersvej]]'' i [[Århus]];
*''[[Farum Midtpunkt]]'' (opført 1970-1975) med omkring 1.375 lejligheder;
*''[[Gjellerupplanen]]'' (opført 1967-1972) med omkring 3.000 lejligheder:
*''[[Vollsmose]]'' i [[Odense]] med omkring 3.000 lejligheder;
*''[[Kvaglund]]-kvarteret'' i [[Esbjerg]].
== Sociale problemer ==
Kendetegnende for de fleste af disse og mange tilsvarende massive industrielle boligbyggerier er, er de er blevet opsamlingssteder for omfattende sociale problemer. Mange er blevet ophobningssteder for indvandrere, der derved er blevet samlede i mere eller mindre rene "ghettoer", hvor håbet om integration i det danske samfund er minimal. Samfundets indsats for at rette op på de sociale problemer har været temmelig omfattende men uden synlige resultater.
Kun få var i sin tid forudseende med hensyn til etageboligernes problemer. I sin bog "''Parkpolitik i Sogn og Købstad''" fra [[1931]] bringer [[C.Th.Sørensen]] s. 73 et avisudklip:
:"''- Hvad mener De ellers om vore Byggeforhold i Almindelighed?''"
:"''- Danmark er virkelig et højst mærkeligt Land... her har De Verdens bedste Arkitekter, og disse Mennesker tvinger man til at bygge Lejekaserner, samfundsmæssigt set den elendigste og daarligste Byggeform, Fanden har skabt. Det er mig ufatteligt, at man i dette højdemokratiske Land endnu ikke er kommet videre, end at Stat eller KOmmune stadig fremmer Lejekasernerne i Stedet for Enfamiliehusene. ...Lejekasernerne er dog socialt set det værste af alt i en Storby. Det har forbavset mig at se, at samtidigt med, at man i Danmark i Organiseringen af Landbruget er længere fremme end i andre Lande, er man hvad Byernes Boligforhold angaar næsten lige saa langt tilbage som i Tyskland.''"
== Litteratur ==
*Arne Gaardmand: ''Dansk byplanlægning 1938-1992'';
*Erik Nygaard: ''Tag over hovedet. Dansk boligbyggeri fra 1945 til 1982''; Arkitektens Forlag 1984
*C.Th.Sørensen: ''Parkpolitik i Sogn og Købstad''; Christian Ejlers Forlag, København 1978; ISBN 87-7241-405-7
== Noter ==
{{Reflist}}
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg]]
| |||