Versionen fra 31. aug. 2009, 10:00 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Retningslinier for udformningen af kollektiv trafik: indsat intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. aug. 2009, 10:02 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Retningslinier for udformningen af kollektiv trafik: småret Gå til næste forskel →
Linje 49: #''Fleksible rejsemuligheder''. Dette er delvist omtalt under zonebilletsystemet. Dertil kommer, at [[Busterminal\|stoppesteder for ulige rejsemuligheder]] (ulige tog, buslinier m.v.) samles i tilknytning til hinanden, hvorved [[omstigning]] gøres lettere. Ved indbyrdes sammenpassede køreplaner sikres, at den rejsende kun har korte ventetider ved disse skift. Der indrettes i tilknytning til større stoppesteder (jernbanestationer) cykelparkering, langtidsparkering, steder for kortvarig af- og påstigning (kaldet "Kiss and ride"), og visse tog giver mulighed for at medtage cykel. #''Bekvemmelighed under rejsen''. Både busser og tog indrettes ikke blot med behagelige siddepladser men tillige med serviceydelser så som toiletter, kaffeautomater, radio, internetforbindelse og lignende foruden løbende information og rejsens fremskriden. #''Bekvemmelighed ved på- og afstigning''; hensyn til bevægelseshæmmede. Dette sikres ved at lave [[stoppested]]er i " gulvhøjde" med det rullende materiel og indrette busser og tog uden trapper ved på- og afstigning, hvorved barnevogne, rullestole og andre med bevægelsesbesvær lettere kan bruge rejsemidlet. Stoppestederne indrettes med flade ramper og/eller elevatorer for at lette højdeforskellen mellem platform (perron) og det omgivende højdeniveau. Stoppesteder og busterminaler forsynes med overdækkede ventesale eller skure, der beskytter mod vind og vejr, og kan tillige være forsynet med kiosk, spisested og lignende bekvemmeligheder for de rejsende. == Vigtige kollektive trafikselskaber ==

Kollektiv trafik: Forskelle mellem versioner