Da våbnene endelig nåede frem, havde israelerne igen fået overtaget, men genforsyningen styrkede uden tvivl deres moral.<ref>Kenneth Stein: ''Heroic Diplomacy'', side 78-79</ref> Der var aldrig fare for Israels eksistens, idet Israels [[Atomvåben|A-våben]] beskyttede landet mod at blive rendt over ende; af samme grund var sidstnævnte aldrig [[ÆgyptenEgypten]] og [[Syrien]]s krigsmål, men derimod gennem små erobringer at styrke deres forhandlingsposition - for at få de områder tilbage, som Israel besatte i Junijuni [[1967]]. Israel fik efter krigen knyttet USA tættere til sig som strategisk partner; hvor hjælpen fra USA i [[1971]] var på 634,5 $ (heraf 85 % militærhjælp) femdobledes den efter krigen. I [[1976]] blev Israel den største modtager af amerikansk hjælp (og ydermere skete et skift væk fra lån og over til gaver<ref>Clyde Mark, US Congressional Research Service: ''Israel, Foreign Assistance'', side 6,a3)</ref>) - en position landet har haft lige siden. For USA så regnestykket sådan ud: ganske vist blev to af [[USSR|Sovjetunionen]]s klintstater slået - og det kan have været en positiv udvikling set i et videre [[Den kolde krig|koldkrig]]s-perspektiv -, men USA betalte en høj pris for det. Den arabiske olieembargo og efterfølgende produktionsbegrænsning fik prisen på olie til at galopere i vejret og pålagde USA og dets allierede betydelige øko0nomiskeøkonomiske omkostninger. Alene i [[1974]] kostede de USA 48,5 mia. $ - svarende til omkring 140 mia. i [[2000]]-dollars<ref>Robert J. Lieber: ''The Oil Decade: Conflict and Cooperation in the West.'', side 21 (New York:Praeger 1983).</ref>, på grund af højere oliepriser og en anslået reduktion af [[BNP]] på 2 %. Hertil kommer langtidseffekterne af [[inflation]], reale indtægter og produktionsvækst såvel som langsigtede effekter for investeringer, valutakurs-svingningervalutakurssvingninger og andre faktorer. Omkostningerne for [[OECD]]-landene var, at deres olieregning steg fra 35 mia. $ i 1973 til mere enend 100 mia. $ i 1974.<ref>Robert N. Krapels:'' Olicrisis Management:Strategic Stockpiling for International Security'', side 34 (Baltimore: John Hopkins University Press, 1980)</ref> Oliekrisen førte også til alvorlige gnidninger i USA's forhold til nøgle-allierede i [[Europa]] og [[Asien]].
