Spolebånd: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link |
småret |
||
Linje 4:
Magnetbåndet består af magnetisk jernoxid belægning på et langt stykke [[polyester]] (eller acetat eller papir) viklet om en [[spole]], der kan have forskellig diameter. De typiske spolebånd har en diameter på 7'' eller 10,5'' (18 eller 26,5 cm), og båndets længde er typisk mellem 1200' og 3600' (370 og 1100 meter). Afhængig af båndhastigheden og -tykkelsen kan der på et sådant bånd lagres 1-4 timers lydoptagelse. Ved indkøb af rå mængder bånd kan de leveres i større længder på op til 7200'.
Ved brug af et spolebånd skal der også bruges en tom spole. Typiske maskiner har det fulde bånd til venstre for tonehovedbroen og den tomme opsamlingsspole til højre for. Siden kan båndet spoles tilbage, og processen kan gentages, eller ved optagelser i begge retninger vendes begge spoler og igen fyldt spole til venstre og tom til højre og så kan båndet spilles til ende i modsat retning. Professionelt brug udelukker normalt begge retninger. Nogle maskiner til hjemmebrug har mulighed for automatisk at afspille eventuelt indspille båndet i modsat retning,
For forbrugere blev spolebånd mere eller mindre afløst af [[kassettebånd]], som indeholder to spoler i en kassette. Men spolebånd rummer ofte mere information. I 1976 forsøgte producenten [[Sony]] at markedsføre en mellemting af en kassette og et spolebånd nemlig ElCaset, som består af en kassette som er lidt tyndere end et [[VHS]] videobånd, og omtrent samme bredde og højde, hvori der er et bånd på to halve spoleflanger som overlapper på midten. Hastigheden er 3 3/4'' (9,5 cm/s) og med stereo i begge
Spolebånd er et samlingsbegreb, der også dækker over de professionelle bånd, som anvendtes i pladestudier, bånd i flyenes sorte bokse og ældre video bånd typer. Af dem findes der også forskellige typer. Den 'normale' - radiofonistandard er en kvart tomme bred. Den typiske afviklingshastighed på radiostationer er 7,5" pr. sekund. Men ved optagelse i pladestudier bruger man oftest 15'' eller
De maskiner, der blot står hos almindelige mennesker til brug i hjemmet er normalt ikke en lydmæssig perle, for her er båndhastigheden også meget langsom selvom maskinen bruges til musik og mere krævende lyde. 1 7/8'' = 4,76 cm/s. Endda ofte langsommere end kassettebåndets 4,75 cm. i sekundet. Men i mange år har normal været 3 3/4'' samt 7,5'' på samme apparat. De fleste af disse apparater kan maksimalt klare 7'' (18 cm) spoler og de mindre spoler er ikke anbefalelsesværdige til en maskine med blot en motor idet
Efter trådoptagerens tid hvor også de store transcriptionsplader kunne holde megen information kom de første bånd overhovedet. De var lavet på papir basis hos [[AGFA]] i [[Tyskland]] i midten af 30'erne, og kom til at spille en rolle under [[anden verdenskrig]] idet [[Hitler]]s taler blev udsendt i [[radiofoni]] samtidigt flere steder i [[Det Tredje Rige]] medens de allierede undrede sig over at han var flere steder på samme tid. Efter at amerikaneren Jack Mullins fandt en [[Telefunken]] maskine og 50 papirbånd og tog dem hjem til [[USA]] for at studere fænomenet blev amerikanerne de væsentligste udviklere i flere år.
[[Bing Crosby]] søgte at slippe for fem shows hver aften som sendtes videre til fem tidszoner og spille mere golf
Frem til midten af 60'erne havde man såkaldte homogene spolebånd (uden for fagligt sprog kaldet "stålbånd", se ''[[ODS]]'' under "Staalbaand"). Det var spolebånd uden plastikbase - altså den plastik, som båndemulsionen er sprøjtet på. Den type bånd er imidlertid meget 'skøre'. Til gengæld var det ligegyldigt hvilken side af båndet, der blev indspillet på - blot skal afspilningssiden være den samme.
Hurtigt vandt plastiktyperne dog frem på grund af både smidighed og redigeringsvenlighed. Flere fabrikanter kom til, både Ampex i USA, [[Philips]] og BASF i Europa, [[Zonal]] og [[EMI]] Tape i England og Maxell og [[TDK]] i Asien. Ampex hedder i dag Quantegy. Medens AGFAs
Philips og alle de øvrige producenter leverede også bånd til andre firmaer som kunne sætte deres navn på. Eksempelvis Shamrock hos Radio Shack, God Tone hos [[Bilka]], [[Grundig]], [[Revox]], [[Telefunken]] og så videre. Eksempelvis er alle bånd som Expert har ført som ikke var AGFA eller BASF, billige bånd som blev produceret af de få producenter i store mængder og lagt på næsten ens plastik spoler og æsker med forskelligt tryk på.
Linje 27:
Størrelsen påspolen kan variere fra 3'' til 14''. Fra små spoler til batteridrevne transportable apparater og til forsendelse af tale mellem familie og firmaer og op til 10,5'', 11,4'', 12'' og 14'' for de professionelle brugere.
De billigste batteridrevne maskiner har en varierende
De fleste almindelige
Linje 36:
Der findes forskellige måder at redde dem på, men det er et job for professionelle! man kan under afspilning lægge mærke til det fænomen at bånd ikke så slipper venstre spole, og at det klæber sig til båndstyr og tonehoveder, og i små ryk sidder fast på fast båndstyr. I en hurtig bevægelse hvor båndet skiftevis flytter sig hurtigt et lille stykke og sidder fast et øjeblik, dette lyder meget forvrænget. Samtidigt med dette fænomen aflejres en masse oxid fra båndet overflade, på båndstyr og tonehoveder, hvilket kan være så ekstremt at det er vanskeligt at overføre båndet til et andet media uden at dehydrere båndet forinden og skille siog af med det bagefter. Spolen og i mange tilfælde og æsken dertil kan genbruges. Ved dehydrering er der to metoder, en hurtig og en langsom.
Den hurtige baserer sig på en varmluftsovn, hver båndet på laveste grader opvarmes og afgiver fugt. Samme kan også gøres i en af de moderne frugt snack maskiner hvor man fylder en hullet bakke med frugt for at tørre dem, dvs. dehydrering af frugtens overflade. Bånd placeres i en sådan maskine som kører indtil båndet er dehydreret. I begge tilfælde kan det tage mange timer.
Den langsomme metode er den hvor båndplaceres uden flanger i en mylar pose, samme type som til fotopapir eller chips, dog ubrugt. I posen lægges også nogle små poser med fugt absorberende materiale, det kan være moler eller silica gel perler, ligesom det kendes fra lædervarer, værktøj og elektronisk udstyr. Processen er enkel og kræver ikke strøm eller varme tilført; luften pressen ud af posen som forsegles, og efter nogen tid åbnes posen og eventuelle mættede perler erstattes. Moleret (
Spolebåndoptagere kræver, ligesom alle andre magnetbånd-medier, en defluxning i ny og næ. Herved 'trækker' man magnetismen ud af maskinen. En magnetisme, der er opsamlet ved at båndet kører over båndmaskinen (båndstyret). Det vil sige, at alle de metalflader på båndmaskinen, der er i direkte berøring med båndet, skal afmagnetiseres.
Bemærk her, at defluxning skal læres, for forkert brug af en defluxer kan fuldkommen ødelægge din båndmaskine!
Man sørger for at defluxeren tændes et par meter fra maskinen. Så flyttes defluxeren over mod båndoptageren, hvor man langsomt kører langs båndruten (altså langs alle båndstyr, ruller, arme og tone hoveder). Når alle delene er defluxet, skal du roligt fjerne defluxeren fra maskinen imens du drejer defluxeren rundt om sin egen længdeakse. Når du har fjernet defluxeren cirka to meter væk, slukker du den. Det kan være, du skal have en hjælpende hånd til at tage stikket ud af kontakten. Populært sagt, kan man sige, at du trækker magnetismen ud af maskinen.
Defluxeren skal meget tæt på alle de steder, båndet kører på maskinen. Men defluxeren må ALDRIG komme i direkte kontakt med maskindelene!
Inden man starter, er det vigtigt at fjerne alle bånd (samt MiniDisc's og rewriteable cd'er) i nærheden. Andre båndmaskiner bør også stå nogle meter væk fra stedet. Den båndmaskine du defluxer, skal være slukket. Øv dig på en billig (møg)båndoptager, overvåget af en erfaren defluxer.
Linje 48:
Manuel redigering af bånd har normalt to former.
Overspilning af udvalgte sektion fra et eller flere bånd til et nyt.
Fraklipning af de dele som skal udelades i en optagelse på et bånd og
Der er fordele og ulemper ved begge metoder.
Den første metode er nænsom ved båndende som kan genbruges rigtigt mange gange.
Den anden metode bevarer kvaliteten imellem hver redigering men grundet at båndene splittes op og samles med et
Overspilninger kræver to båndmaskiner, en til afspilning og en til optagelse, den maskine som afspiller kan med fordel være en maskine dedikeret til formålet, men det er kun til større projekter eller
Splejsning bruges ikke bare ved redigering men også ved reparation af bånd. Knækker et bånd er det bedst at klippe til i en 45 graders vinkel på smalle bånd op til 1/2'', og placere dem tæt imod hinanden, normalt i en lille skinne, og placere et 4-6cm langt tape henover på langs, disse kan fås i længder på 10-25 meter og klippes efter
Bredere båndtyper klippes til i en knap så brat vinkel og får normalt et tape stykke på tværs langs med klippet. Spolebånd fås fra 1/4'' op til 2''.
Udover at et bånd kan knække kan det også strækkes, det er muligt at strække et spolebånd et par procent som led i normal anvendelse. Dette forekommer oftest i consumer sammenhæng hvor trækket på retur spole kan være meget kraftigt på mere simpelt opbyggede maskiner med blot en motor. Og consumer bånd
Når båndet strækkes for langt forbliver det længere på det forstrukne stykke, og smallere ikke bare i tykkelse men også i bredden, derved er det ikke længere muligt for båndstyr at guide det korrekt henover tonehovedet. Man reparerer båndet ved at klippe det til som ved splejsning således at det ikke længere er et forstrukkent stykke.
Ved splejsning er det vigtigt at have for øje at bånd som kun har optagelse i en retning er nemme at splejse, idet det oftest gøres for at fjerne en stump som derved udebliver, og eventuelt fjernede brudstykker af materiale høres blot som udeladelser i denne retning, hvor senere nye
Bånd med værdifuldt indhold bør undersøges for materiale i modsat retning, inden redigering vha splejsning, eventuelt vælges den mindst nyttige optagelsesretning og en kopi af hele den retning oprettes på andet bånd hvorefter begge bånd lader sig redigere som bånd med optagelse i en retning.
|