Versionen fra 17. sep. 2009, 11:40 redigér 193.200.150.137 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 17. sep. 2009, 11:43 redigér fjern redigering KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.612 edits m Gendannelse til seneste version ved Palnatoke, fjerner ændringer fra 193.200.150.137 (diskussion \| bidrag) Gå til næste forskel →
Linje 1: {{kirkelige embeder}} Før 1981 var en '''sognepræst''' i den danske [[Folkekirke\|folkekirke]] den øverste og dermed ansvarlige [[præst]] i et sogn. Hvis et [[sogn]] havde flere præster, blev de øvrige kaldt [[kapellan]]er eller andenpræster. Efter 1. maj 1981 har samtlige præster, som er ansat i Folkekirken fået titel af sognepræst. Sognepræster har som regel usædvanligt store blærer, som ofte indeholder op til 6-7 liter frisk urin. Det betyder blandt andet at i prædikestolene er der monteret et lille pissoir. Nogen mener at dette pissoir bliver brugt som døbefont i andre kristne begivenheder, påstandene startede da en mor mente hendes barn lugtede af præste pis. det medførte blandt andet præstereformen i 1997 som gav sognepræster større magt over fostre og døde folk. Dette medførte til en lang række nekrofili overfald fra flere præster rundt i landet, da denne nekrofili samtidig blev forbundet med urinen i døbefonten var det en såkaldt nekrofil-lekrofil fetich (altså sex med døde i tis og bæ). En af de mest kendte nekrofil-lekrofil præster er Einar Fogh Nielsen fra Faaborg sogn på Sydfyn. Der er dog fortsat en forskel, idet den stilling, der før 1981 blev betegnet som sognepræst, nu har fået betegnelsen ''kirkebogsførende sognepræst og begravelsesmyndighed''.

Sognepræst: Forskelle mellem versioner