Langbue: Forskelle mellem versioner

Langbuen er især er berømt forpå grund af de engelske Yeomenyeomen, der brugte dem på slagmarken ved [[Slaget ved Crécy|Crécy]] ([[1346]]) og [[Slaget ved Agincourt|Agincourt]] ([[1415]]) under [[hundredårskrigen]] mod Frankrig.

En kraftig langbue kan skyde op til ca. 400 meter, men har ikke den store effekt på tungt panseredepansret kavaleri klædt i f.eks. [[pladejakke]]r, [[pladerustning]]er, [[hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]]e og skjolde.

Til gengæld gik engelske Yeomen yeomen-bueskytter efter det tunge kavaleris heste. Grunden til dette er, at en pil fra en langbue hurtigt mister sit moment. Det var derfor næsten umuligt for en langbueskytte direkte at gennembryde panser, med mindre dehan var indenfor en rækkevide af 20 mtrmeter. Den enkelte bueskytte var af denne grund som regel beskyttet af en spydbærer som sidemand.

Styrken af langbuer varierer meget, men de kraftigste, der er fundet, var op imod 180 pund. DetteSå kraftige buer må dog forventes at høre til blandt sjældenhederne med så kraftige buer. På en mere normal langbue kræver det en trækkraft på omkring 500 [[Newton (enhed)|newton]] (50 kg) at spænde en langbue. Men der findes også langbuer, der kræver langt mindre trækkraft. [[Arkæologi]]ske fund af [[bueskytte]]r viser små forandringer på arm- og skulderknoglerne, på grund af den langvarige træning.

Verdens ældste langbuer er fundet i [[Holmegård]]s mose på [[Sjælland]] i [[1944]]. De er ca. 9000 år gamle. To af dem var næsten komplette [[elmetræ]]sbuer. Til buerne har man brugt pile med spidser af [[flintesten]], og de knoglefund, man har fra [[jægerstenalder]]en, viser, at våbenet har været effektivt til jagt.

Særligt iberisk taks regnes for godt buetræ, men andre træsorter som [[ask]], [[elm]] og [[røn]] er egnetegnede.

Laminatbuer, altså buer, der består af to forskellige slags træ, kendes helt tilbage fra [[middelalderen]]. SærligtSærlig kombinationen af ask og elm er repræsenteret. Den ene træsort er god til at strække sig, mens den anden kan komprimeres. Det særlige ved taks er, at splintvedetsplintveddet (den yderst del af træet) er godt til at strække sig, mens kernetræet kan komprimeres.