Debet og kredit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Sir48, fjerner ændringer fra 82.211.244.152 (diskussion)
No edit summary
Linje 1:
'''Debet''' er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en kontodebetkonto tilskrives [[penge]]. OmvendtLigeledes anvendes '''kredit''' for denen kontokreditkonto, somder pengenetilskrives kommerpenge. Skal man fjerne penge fra en konto, skal man derfor ved en debetkonto kreditere beløbet og ved en kreditkonto debitere beløbet.
 
For at kunne anvende debet og kredit korrekt, skal man derfor vide, hvilke konti der er debetkonti og hvilke der er kreditkonti:
De to betegnelser er faste bestanddele i "[[Det dobbelte Bogholderi]]" - dobbelt, fordi man altid angiver de to posteringer: 1) Hvor kommer pengene fra (kredit) og 2) hvor kommer pengene hen (debet).
{| class="wikitable"
|-
!
! Debet
! Kredit
|-
| Resultatopgørelsen
| Udgifter
| Indtægter
|-
| Balancen
| Aktiver
| Passiver
|}
 
Ved en virksomheds aktiver forstår man alt det som virksomheden har af værdi. F.eks. penge, biler, tilgodehavende og varelager.
 
Ved en virksomheds passiver forstår man alt det, der finansiere aktiverne. F.eks. egenkapital, kassekredit, varekreditorer og langvarig lån.
 
DeBetegnelserne todebet betegnelserog kredit er faste bestanddele i "[[Det dobbelte Bogholderi]]" - dobbelt, fordi man altid angiverposterer deet tobilag posteringer:i 1)både Hvordebet kommerog pengene fra (kredit) og 2) hvor kommer pengene hen (debet).
 
Eksempel:
Line 10 ⟶ 30:
Værktøj 400 kr
 
Beløbet krediteres i kassen, da kassen er en del af virksomhedens aktiver og derved en debetkonto. Skal man mindske den, skal man derfor kreditere (se tabellen ovenfor).
Pengene går fra den ene kasse til den anden - fra Kasse til Værktøj.
Beløbet debiteres i værktøj, da det er en udgift.
(hvor kontoen Værktøj i virkeligheden bør forstås som Isenkrammerens kasse, eller endnu mere præcist, summen af alle de værktøjhandlendes kasser, med andre ord de penge man har anvendt til værktøj.
 
Når moms skal med i billedet bliver bogføringen således:
Line 20 ⟶ 40:
Købsmoms 100
 
En trekantspostering. Der er gået 500 kr ud af kassen (kredit). Pengene er gåetposteret tilsom en udgift på kontoen værktøj (400 kr debet) og tilmomsbeløbet er posteret som et tilgodehavende på kontoen Købsmomskøbsmoms(100 kr debet).
De 400 kr modsvares af en vare, en sav, så her er handlen afsluttet.
De 100 kr til Købsmoms er ikke modsvaret af noget, og er derfor et lån. De penge har jeg til gode hos Skat. Kontoen Købsmoms skal altså forstås som Skat (skattevæsnet) i rollen som långiver.
 
Bemærk at bogføringen af en transaktion altid munder ud i en situation, hvor der er anført lige meget i de to kolonner debet og kredit. Et beløb tages fra et sted og placeres et andet sted. Det samme beløb i kredit og i debet, men gerne fordelt over flere konti.
Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der hele tiden være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi, nemlig, at når man lægger alle tallene sammen i debetkolonnen og i kreditkolonnen, så skal det give samme beløb! og gør det ikke det, ved man at der er begået en fejl. Denne checkmulighed har været en virkelig kvalitet igennem århundreder, hvor man førte regnskab med håndkraft. I dag benytter computerprogrammer sig af denne mulighed og hjælper bogholderne med at udarbejde et korrekt regnskab.
I dag, hvor man har computere til rådighed, har man ikke brug for denne specielle checkmulighed.
 
==Specielt==
Man kunne udskifte kredit med minus og debet med plus. På den måde ville "Det dobbelte Bogholderi" komme mere i pagt med tidens matematik, og en væsentlig hindring for den umidelbareumiddelbare forståelse af et regnskab ville forsvinde.
Bogføringen ville så komme til at se således ud:
 
Køber en sav med moms:
 
Kasse............. - 500 kr
Værktøj......... + 400 kr
 
Købsmoms.... + 100 kr
Værktøj.........+ 400 kr
 
Købsmoms....+ 100 kr
 
For en enkelt transaktion gælder som det ses, at summen af posteringerne er 0.