Efter gymnasiet begyndte Lérmontov i 1830 på [[Moskvas Universitet]]. Samme sommer udspilledes den sidste, tragiske akt i familiefejden. Yuri Lérmontov følte sig fremmed for sin søn, og dybt berørt af dette forlod han huset Arseniev for altid; han døde kort tid efter. Faderens død på et sådant tidspunkt var et forfærdeligt tab for Lérmontov, og dettedet reflekteredesafspejledes i hans digtning: "Tilgiv mig, Mødes vi igen?" ("Forgive me, will we meet again?") og "Faderens og Sønnens forfærdelige skæbne" ("The Terrible Fate of Father and Son").
Lérmontovs tid på universitetet varblev kort; han kom troligt til forelæsningerne, men sad tit i et hjørne af auditoriet og læste og han deltog sjældent i fællelskabet. En grov spøg begået af en gruppe studerende mod en professor ved navn Malov satte en stop for dennesMalovs tid på universitetet; mange forfattere til biografieraf omLérmontovs Lérmontovbiografer ser dettedet som grunden til, at han også forlod det.
