Wikipedia

Kritik: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m robot Ændrer: ms:Kritikan
Rydder lidt op
Linje 1:
{{harflertydig}}
'''Kritik''' (af [[græsk (sprog)|græsk]] ''kritikē'' (κριτική), bedømmelse, egentlig ''kritiké techne'', kunsten at bedømme) er en bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget. Kritik foregår i princippet alle steder i verden hele tiden, i hverdagen og i videnskaben<ref>Boltanski & Thevenot: On Justification</ref>. Særlig omfattende og betydningsfuld er den æstiske kritik, som kan inddeles i litteratur-, kunst- og [[musikkritik]] baseret på kritikkens forskellige formål. Indenfor [[bibelkritik]]ken, undersøges gennem [[kildekritik]] værdien af de forskellige historiske [[Kilde (historievidenskab)|kilder]].
{{sprog}}
'''Kritik''' (af [[græsk (sprog)|græsk]] ''kritiké'', bedømmelse, egentlig ''kritiké techne'',
kunsten at bedømme) er en bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget.
 
== Former for definitioner ==
Eftersom kritikerens personlighed altid sætter sig præg på kritikken skelner man ofte mellem [[objektivitet|objektiv]] og [[subjektivitet|subjektiv]] kritik, hvor man det første mener en kritik, søger at gennemføre strengt saglige synspunkter og støtter sig til en systematisk opfattelse af hele det emne, som det kritiserede tilhører. Tendentiøs kaldes en kritik, som fremfører en forudfattet mening og ser genstanden for kritiken fra f.eks. et konfessionelt eller politisk synspunkt. Negativ kritik opholder sig udelukkende ved det fejlagtige og forkastelige, mens den positive kritik søger at belyse sig emne alsidigt eller opholder sig ved det rigtige og prisværdige. I almindelig sprogbrug betragtes kritik ofte som negativ kritik.▼
Der findes flere former for definitioner af kritik.
 
=== Positivistisk ===
Til grund for enhver virkelig kritik må der være en målestok for bedømmelsen. Denne målestok er i visse [[videnskab]]er (f.eks. [[matematik]]) faste og ubestridelige principper, mens andre som f.eks. [[litteraturkritik|litteratur]]- og [[kunstkritik]], æstetisk kritik, drejer sig om værdidomme, der jo i regelen kan anfægtes og kunne blive målet for en modkritik. I videnskabelige fremstillinger er en kritisk behandling af [[årsag]]er, [[hypotese]]r og [[metode]]r sædvanligvis grundlaget for opstillingen af hver ny [[teori]], indtagelsen af hvert nyt standpunkt. Den almindeligvis negative betydning af ordet kritik stammer fra den tid, hvor den [[filologi]]ske kritik frem for alt gik ud på at undersøge beskaffenheden af de litterære [[antikken|antikke]] sprogmindesmærker. Denne kritik gik ikke bare på selve skrifternes ægthed eller uægthed, men også hvert udtryk og forms rigtighed ([[tekstkritik]]).▼
▲EftersomI kritikerenspositivistisk personlighed altid sætter sig præg på kritikkenvidenskabsteori skelner man ofte mellem [[objektivitet|objektiv]] og [[subjektivitet|subjektiv]] kritik, hvor man det første menerer en kritik, der søger at gennemføre strengt saglige synspunkter og støtter sig til en systematisk opfattelse af hele det emne, som det kritiserede tilhører. Tendentiøs og subjektiv kaldes en kritik, som fremfører en forudfattet mening og ser genstanden for kritiken fra f.eks. et konfessionelt eller politisk synspunkt. Negativ kritik opholder sig udelukkende ved det fejlagtige og forkastelige, mens den positive kritik søger at belyse sig emne alsidigt eller opholder sig ved det rigtige og prisværdige. I almindelig sprogbrug betragtesligestilles kritik ofte sommed negativ kritik<ref>Øiestad, Guro: At give og tage imod kritik</ref>.
 
=== Kritisk teori ===
Indenfor et område har kritikken udviklet sig særlig rigt, nemlig i [[bibelkritik]]ken. [[Kildekritik]], undersøgelsen af de forskellige historiske [[Kilde (historievidenskab)|kilder]]
Indenfor den kritiske teori skelnes der ikke umiddelbart mellem objektiv/subjektivt, da enhver kritik altid allerede anses som politisk. Ligeledes i feministisk perspektiv anses enhver kritik som farvet af sit standpunkt (hvorfor kritikeren altid bør erkende sit eget standpunkt – såkaldt "standpunktfeminisme"). En kritik der betegner sig selv som neutral skjuler derved sit standpunkt, for at hæve sig over det kritiserede, og analysere med et "gudeblik" <ref>Haraway, D.: Situated Knowledges</ref>
indgår i både bibelkritikken og historievidenskaben og disses [[hjælpevidenskab]]er.
 
== Retfærdiggørelse ==
Særlig omfattende og betydningsfuld er den æstiske kritik, som kan inddeles i litteratur-, kunst- og [[musikkritik]] baseret på kritikkens forskellige formål.
▲Til grund for enhver virkelig kritik må der være en målestok for bedømmelsen, således at kritikken kan retfærdiggøres. Denne målestok er i visse [[videnskab]]er (f.eks. [[matematik]]) faste og ubestridelige principper, mens andre som f.eks. [[litteraturkritik|litteratur]]- og [[kunstkritik]], æstetisk kritik, drejer sig om værdidomme, der jo i regelen kan anfægtes og kunne blive målet for en modkritik. I videnskabelige fremstillinger er en kritisk behandling af [[årsag]]er, [[hypotese]]r og [[metode]]r sædvanligvis grundlaget for opstillingen af hver ny [[teori]], indtagelsen af hvert nyt standpunkt. Den almindeligvis negative betydning af ordet kritik stammer fra den tid, hvor den [[filologi]]ske kritik frem for alt gik ud på at undersøge beskaffenheden af de litterære [[antikken|antikke]] sprogmindesmærker. Denne kritik gik ikke bare på selve skrifternes ægthed eller uægthed, men også hvert udtryk og forms rigtighed ([[tekstkritik]]).
 
 
== Noter ==
{{reflist}}
 
[[Kategori:Erkendelsesteori]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kritik"