Wikipedia

Inerti: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
småændr
Forsøg på lidt mere klar formulering
Linje 1:
'''Inerti''' er et [[fænomen]] inden for [[fysik]]ken. Detog skalbetyder bemærkes,egentlig attræghed man(latin: endnu''iners'' ikke= ved hvad der forårsager inertidoven).
Det, som det betyder er, at alle legemer, der har en bestemt jævn retlinet fart, vil fortsætte dermed, indtil det bliver påvirket af en kraft, som får det til enten at miste hastighed (negativ acceleration = f.eks. bremseeffekten i en bil, der bremses), at øge sin hastighed (positiv acceleration = f.eks. når man giver et køretøj gas) eller får legemet til at skifte retning (sideværts acceleration = f.eks. når man drejer på rattet i en bil og hjulenes friktion mod vejbanen får bilen til at skifte retning)
 
Et typisk eksempel på interti, altså en retlinet bevægelse der sker uden kraftpåvirkning, er en billardkugle, der netop er blevet stødt afsted. Først når kuglen rammer banden eller en anden kugle, skifter den hastighed og retning under påvirkning af den kraftpåvirkning (reaktion), der finder sted ved mødet med det objekt, den støder ind i.
 
Det skal bemærkes, at man endnu ikke ved hvad der forårsager inerti.
<ref>[http://einstein.stanford.edu/content/relativity/a11195.html Special & General Relativity Questions and Answers: Is the gravity of distant objects the cause of inertia?]</ref>
 
Line 9 ⟶ 14:
</blockquote>
 
MedDer andrekræves ordikke krævernogen detkraft ikkeat -holde somen manbevægelse ellersi kunnegang. troTvært -imod nogenkræves resulterendeder kraft for at holdestandse eneller bevægelsehæmme i gangbevægelsen. Tænker man sig et [[rumfartøj]], der bevæger sig uden for [[jorden]]s (og [[solen]]s og alle andre [[himmellegeme]]rs) [[gravitation]], vil rumfartøjet kunne fortsætte i det uendelige med samme [[hastighed]] i samme retning uden motorkraft, indtil det påvirkes af andre [[kraft|kræfter]].
 
Betingelsen for at en [[bil]] bevæger sig med konstant hastighed, er, at bilens motorkraft præcis er stor mok til at overvinde de kræfter i modsat retning af bilens bevægelsesretning, der hæmmer bevægelsen, såsom luftmodstand og gnidningsmodstand samt eventuel modstand forårsaget af tyngedekraften, hvis bilen bevæger sig op ad bakke.
Når en [[bil]] bevæger sig med konstant hastighed, skyldes det, at luftmodstanden og gnindningsmodstanden mellem [[hjul]] og [[vej]] sammenlagt er lige store (men modsatrettede) [[motor]]ens kraft. Dermed bliver den resulterende kraft nul, og der er så ingen [[acceleration]].
 
Det fremgår nemlig af [[Newtons anden lov]], at når et legeme er under påvirkning af en resulterende kraft, forekommer der en acceleration. Ved kraftpåvirkning ændrer et legeme altså [[fart]] og/eller retning. Uden kraftpåvirkning holder legemet sin hastighed.
Line 19 ⟶ 24:
Et legeme som bringes til at rotere om sit eget [[Masse (fysik)|massemidtpunkt]], vil fortsætte med at rotere så længe [[inertimoment]]et ikke omsættes til f.eks. [[friktion]] eller tappes på anden vis.
 
Et [[svinghjul]] er et eksempel på et legeme, som er [[design]]et til at kunne gemme [[energi]] i form af [[inertimomentrotationsenergi]].
 
==Kilder/referencer==
{{reflist}}
{{eftersyn}}
 
[[Kategori:Inerti| ]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Inerti"