Fyrstendømmet Litauen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 13. nov. 2009, 18:25

Fystendømmet Litauen (litauisk: Lietuvos kunigaikštystė; latin Ducatus Lithuaniae) var en statsdannelse af etniske litauere, der eksisterede fra 1100-tallet,^[1] til 1413, hvor det blev en del af det nyoprettede Vilnius voivodskab. Det meste af tiden, var fyrstedømmet en del af, og politisk centrum i Storfyrstendømmet Litauen. I perioden 1000 tallet til 1200-tallet kaldtes området også Aukstaitija eller "Lietuvos Země" (dansk: Litauernes Land), og fra 1300-tallet til det tidlige 1400-tal "Fyrstendømmet Vilnius". Andre kilder bruger betegnelsen "Det egentlige Litauen" (litauisk: Lietuva siaurąją prasme eller tikroji Lietuva; latin: Lithuania propria). Hovedstaden for fyrstendømmet var indtil slutningen af 1200-tallet Kernavė, der er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Historie

De baltiske stammer omkring 1200-tallet

Fyrstendømmet formodes at være dannet under storfyrst af Litauens, Vytenis', regeringstid, ca. 1295 til ca. 1316, på venstre bred af Neris-floden, i den centrale del af det nuværende Litauen i slutningen af det 1200-tallet og uvidedes hurtigt mod øst, hvor det kom til at omfatte hele Aukstaitija. Området blev allerede nævnt i 1009 som Litua, et område der regeredes af fyrster (latin: Dux Lithuania),^[2] fra den litauiske stamme, Aukštaitijans, eller "litauere", i den oprindelige betydning af navnet. Efter udvidelsen af den litauiske stat i 11- og 1200-tallet, hvor Litauen var kendt som Kongeriget Litauen (1251-1263) og senere som Storfyrstendømmet Litauen, gik Fyrstendømmet Litauen i arv mellem fyrsterne som en administrativ enhed. Fra 1300-tallet blev Fyrstendømmet Litauen kendt som Fyrstendømmet Vilnius og under Gediminas' regeringstid blev den sydvestlige del omdannet til et særskilt fyrstendømme, Trakai. Gedeminas holdt hof i det nyopførte Senieji Trakai slot. Det menes også, at Kęstutis i begyndelsen af sin regeringstid (omkring 1337) holdt hof i Fyrstendømmet Trakai. Fyrstendømmet. Trakai blev gundlaget for det senere Trakai voivodskab.

Den sidste fyrste af Litauen var Vytautas den store overtog titlen i 1392 efter Jogaila som et resultat af Ostrów traktaten.^[3] Jogaila havde arvet fyrste-titlen fra sin far Algirdas. Efter Vytautas administrative reform i 1413, baseret på Horodło traktaten^[4] blev fyrste-titlen nedlagt og Fyrstendømmet blev til Vilnius voivodskab.

Se også

Referencer

^ S. C. Rowell (1994): "Lithuania ascending: a pagan empire within east-central Europe, 1295-1345", Cambridge University Press, ISBN 978-0-52145-0119, Google bøger s. 289 (engelsk)
^ På litauisk: kunigas, (fra tysk: könig, tidligere künig) på dansk: konge
^ Traktat undertegnet i 1392 mellem Jogaila, konge af Polen og storhertug af Litauen, og hans fætter Vytautas den store. Traktaten afsluttede den litauiske borgerkrig og magtkampen mellem de to fætre. Iflg. traktaten overgav Jogaila regeringen af Litauen til Vytautas i bytte for fred. Vytautas blev udnævnt ”Storhertug” latin: Magnus Dux
^ Traktat mellem Storfyrstendømmet Litauen og Polen, som bl.a. betød, bibeholdelse af storfyrste-titlen, oprettelse af egen sejm i Litauen og ligestilling af præsteskabet i Litauen og Polen

[Row-1] S. C. Rowell (1994): "Lithuania ascending: a pagan empire within east-central Europe, 1295-1345", Cambridge University Press, ISBN 978-0-52145-0119, Google bøger s. 289 (engelsk)

[kungis-2] På litauisk: kunigas, (fra tysk: könig, tidligere künig) på dansk: konge

[ost-3] Traktat undertegnet i 1392 mellem Jogaila, konge af Polen og storhertug af Litauen, og hans fætter Vytautas den store. Traktaten afsluttede den litauiske borgerkrig og magtkampen mellem de to fætre. Iflg. traktaten overgav Jogaila regeringen af Litauen til Vytautas i bytte for fred. Vytautas blev udnævnt ”Storhertug” latin: Magnus Dux

[hor-4] Traktat mellem Storfyrstendømmet Litauen og Polen, som bl.a. betød, bibeholdelse af storfyrste-titlen, oprettelse af egen sejm i Litauen og ligestilling af præsteskabet i Litauen og Polen

[1]

[2]

[3]

[4]