Urnordisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
wiki, staveret etc.
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner; kosmetiske ændringer
Linje 2:
 
Man har fundet ca. 200 forskellige runeindskrifter på det urnordiske sprog fordelt over hele [[Skandinavien]]. Indskriften på [[guldhornene]] ([[ældre futhark]]), som sandsynligvis er fra [[400-tallet]] e.Kr., er det bedst kendte eksempel på urnordisk sprog. Den lyder således:
:ek Hlewagasti<span style="font-size:90%">R</span> holtija<span style="font-size:90%">R</span> horna tawid&#333;tawidō.
Teksten ville på [[norrønt]] lyde omtrent sådan:
:Ek Hlégestr Hyltir táða hornit.
Linje 13:
 
Det er stort set den samme sprogform, man møder overalt i Skandinavien på urnordiske runeindskrifter, men nogle mener at se enkelte lokale forskelle i grammatikken. Nogle af de forskelle, der findes i de nuværende nordiske sprog og dialekter, må desuden føres tilbage til urnordisk tid. Eksempler er:
* [[Omlyd|''a''-omlyd]] i [[Norsk (sprog)|norsk]], vestsvensk og vestdansk, f.eks. *''fuglaR'' > ''fogl'' ~ ''fugl''. Guldhornsindskriften ''HoltijaR'' er afledt af et ''a''-omlydt *''hultaR'' > *''holtaz''.
* Østdansk ''jeg'' og [[svensk]] ''jag'' over for norsk ''eg'', [[islandsk]] ''ég'' går tilbage til urnordisk ''eka'' over for ''ek''. (Det er almindeligt, at ''e'' bliver til ''ja'' ([[dansk (sprog)|dansk]] ''je'') foran et oprindeligt ''a'' i den følgende stavelse.)
 
Urnordisk er en så gammel og arkaisk [[Germanske sprog|germansk]] dialekt, at man tidligere fra [[Tyskland|tysk]] side har sat spørgsmålstegn ved, om guldhornindskriften overhovedet var på nordisk. Indskriften dokumenterer ingen særnordiske lydudviklinger. På den anden side er der heller ingen sprogtræk, der skulle pege positivt i retningen af vestgermansk (og dermed [[Tysk (sprog)|tysk]]). Der er dog ét træk, der peger bort fra vestgermansk og dermed gør det næsten sikkert, at guldhornsindskriften er på urnordisk, nemlig det personlige [[stedord|pronomen]] ''ek'', der på alle de vestgermanske sprog har former, der kommer af *''ik'' ([[Tysk (sprog)|højtysk]] ''ich'', [[Nedertysk (sprog)|nedertysk]], [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''ik'', [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''I''). En anden teori er, at runeindskrifterne repræsenter en slags nordisk "koinë". Dette bliver dog anfægtet af gode grunde.{{kmkilde mangler|dato=Uge 47, 2009}}
== Noter ==
{{Reflist}}
Linje 33:
[[eo:Praskandinava lingvo]]
[[nl:Oernoords]]
[[sv:Urnordiska]]
[[no:Urnordisk]]
[[nn:Urnordisk språk]]
[[no:Urnordisk]]
[[sv:Urnordiska]]