Perspektivisk konstruktion: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Nyt billede
Illustration tilføjet
Linje 46:
 
=== Målepunktsperspektiv ===
[[fil:Maalepunkt.png|thumb|500px|Principskitse visende målepunktsmetoden. Bemærk, at de viste cirkelslag er rent hypotetiske, idet man i praksis i stedet vil tage mål og afsætte disse. De er kun vist for at tydeliggøre princippet i metoden. Der er for overskuelighedens skyld kun vist konstruktion af to punkter af den perspektiviske grundplan foruden det, der ligger i billedplanen.]]
Ved tenne teknik, der kan minde om frontperspektiven, benyttes kun ét fjernpunkt til konstruktionen kombineret med et eller flere målepunkter. Derved reduceres behovet for en stor arbejdsflade, men til gengæld er metoden temmeligt arbejdskrævende, idet dobbelt så mange punkters beliggenhed skal konstrueres set i forhold til frontperspektiven og kontorperspektiv-metoden, idet man her ikke i samme grad kan benytte sig af, at punkter ligger på linie (i forhold til den retning, hvis fjernpunkt man ikke benytter). Er der tale om en kompliceret konstruktion med mange detaljer, er det en god idé at arbejde med en såkaldt ''kælderplan'' placeret lodret under den rigtige. Derved opnår man bedre skæringer mellem de krydsende linier, og tegningen brænder ikke så let sammen i et virvar af konstruktionsstreger.
 
=== Avancerede perspektivmetoder ===
Perspetivisk eksakte konstruktioner med styrtende linier i lodret retning (til brug for fugleperspektiver eller frøperspektiver) er yderst arbejdskrævende, og det vil føre for vidt her, at beskrive disse detaljeret. Grundprincipperne er dog de samme som for de øvriges vedkommende: Først fremstilles en perspektivisperspektivisk grundplan. Dernæst rejes grundplanen op, så den plastiske efffekteffekt fremstår.
 
=== Brug af EDB ===