Ski: Forskelle mellem versioner

Af ekstra-udstyrekstraudstyr anvendes ofte briller, hjelm og handsker. Der findes specialbutikker i Danmark, der kun sælger skiudstyr.

Mange mennesker vælger at tage til lande som f.eks. [[Sverige]], [[Norge]] og [[Italien]] for at stå på ski, da der tit er meget sne, og højeterrænet bakkerer velegnet. Hvis man tager til udlandet for at stå på ski, er der som regel chance for at der erofte skiskoler, hvor man kan få undervisning i at stå på ski af professionelle instruktører. I Danmark findes en forening ved navn [[Dansk Skiforbund]] for skientusiaster eller bare mennesker med almindelig interesse for ski og skisport.

Det menes, at skien er opstået i [[Skandinavien]] og nordlige [[Rusland]] som en videreudvikling af sneskoen. Det ældste norske fund man har, er fra [[Drevja]] og er et ca. 65 cm. langt stykke af en bagski. Drevja-fundet er vurderet til at være godt 5000 år gammelt.

I den nordiske [[mytologi]] er [[jætte]]kvinden [[Skade (nordisk mytologi)|Skade]] gudinde for jagt og skiløb, og [[Aser|asen]] [[Ull]] skulle være en fremragende skiløber.

Der har gennem tiden været mange forskellige udformninger af ski. En populær version i det 18. og 19. århundrede er "Østerdalsskien". Her har man på den ene fod en langski på ca. 3 meter og den anden en "andor",der er ca. en meter kortere. Andoren bruges til at sparke sig frem med, mens man glider på langskien. Ofte blev andoren beklædt med skind på undersiden for at give øget friktion.

Oprindelig var skien et transportmiddel brugt til f.eks. jagt. Det er først i det 19. århundrede, at man begynder at bruge den til sport og leg. Det er især i [[Morgedal]] i [[Telemarken]] hvor "det moderne skiløbs fader" [[Sondre Norheim]] med sine udviklinger inden for udstyr og teknik gør skiløbet populært som fritidsinteresse. Norheim tilskrives udviklingen af 'hælbindingen', hvor en læderstrop bag om hælen gav betydelig bedre kontrol over skiene end hidtil, hvor kun skosnuden var hæftet til skien. Han gav også sine ski 'indsving' eller talje, som de moderne carvingski, for lettere at kunne svinge.

De tidligste optegnelser om ski brugt til militære formål er fra 1200-tallet under '[[Slaget om Oslo]]', hvor spejdere gik på ski, når de skulle spionere påudspionere den svenske fjende.

Slalomski er helt plane bortset fra spidsen og bør behandles med [[glider (ski)|glider]], så [[friktion]]en minimeres. I forhold til langrendsski er slalomski ret kortkorte og brede. Skiene har stålkanter, så man bremses, når kanten vendes mod kørselsretningen.

I modsætning til slalomski er langrendsski med spænd, hvilket vil sige, at den midterste del af skien ikke rører sneen, før der lægges ekstra vægt på den. Denne hævede zone kaldes fæstezonen, og her påføres [[skivoks]], som fungerer som bremse, når skien trykkes ned. Skiens spænd skal være tilpasset skiløberens vægt, så fæstezonen er fri af sneen, når vægten er fordelt ligeligt på skiene, men er trykket ned, når hele kropsvægten er ovre på den ene ski. Generelt er skien længere end skiløberen er høj, men da der både findes ski med hårdt og blødt spænd uanset længden, er der ingen fast formel. Når det drejer sig om træski, kræver et større spænd en længere ski. Dette betyder også en længere fæstezone. Med moderne materialer er det muligt at lave ret korte ski med hårdt spænd og dermed en kort fæstezone.

I modsætning til slalomskistøvler er støvlerne til langrend kun fastgjort i spidsen, så hælen kan løftes, og foden har en vis bevægelsesfrihed.