Carl Fredrik Ehrensvärd: Forskelle mellem versioner

I København trådte han i venskabeligt forhold til flere frisindede forfattere som [[Knud Lyne Rahbek]] og [[Peter Andreas Heiberg]] og blev af den sidste indført i hans hus. Det skulle få skæbnesvangerafgørende betydning for hans fremtidige liv og binde ham til Danmark. Thomasine Heiberg forelskede sig i ham, og han i hende. Heiberg forvistes i begyndelsen af 1800 for statsskadelige skrifter. Den efterladte Thomasine begærede skilsmisse, og afstod fra sønnen Johan Ludvig for at kunne ægte Gyllembourg. Denne beslutning mødte stor kritik i samtiden, men parret Gyllembourg blev ikke udstødt, de valgte selv at flytte.

Da Gyllembourg i december [[1801]] blev viet til Heibergs fraskilte hustru, Thomasine, bosatte ægteparret sig på den lillestore gård [[Ruhedal]] (Gyrstinge Sogn, Sorø Amt), som Gyllembourg, der altid havde haft lyst til og interesse for landvæsenet, havde købt med penge lånt af sin nye svigerfar. Da Ruhedal brændte nogle år efter, flyttede de til hovedstaden.

Her var det, at Gyllembourg efter modtagelsen af en præmie fra [[Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]] søgte audiens hos dettes præses, [[Frederik 6.|kronprinsen]], rimeligvis for samtidig at anbefale sig. Da kronprinsen på sin ligefremme, barske vis svarede Gyllembourg, at "den, som havde været utro mod een Herre, ogsaa kunde være det mod en anden", indleverede Gyllembourg en memoire, hvori han gennem en udførlig beretning om begivenhederne i [[Stockholm]] 1792 søgte at forsvare og undskylde sit forhold til kongemordet. Gyllembourg havde kun haft rollen som budbringer under sammensværgelsen, der sluttede med Gustav IIIs død efter attentat under maskebal i katastrofenStockholm.