Kanonbåd: Forskelle mellem versioner

De tidligste danske kanonbåde var typisk beregnet til forsvar af havne, især Flådens leje i København. Da englænderne tog den danske [[flåde]] og ødelagde de [[skib]]e, der lå på blokken, var der ikke [[tømmer]] eller tid nok til at konstruere nye store krigsskibe. Men Englænderne glemte at tage [[Orlogsværftet]]s tegninger og modeller, så man gik straks i gang med lave de små kanonbåde. De mindste var ikke meget andet end store [[jolle]]r med kun en [[kanonade]] i stævnen. Andre var 82 fod (26m) lange med en [[kanonade]] i hver stævn. Man brugte [[kanonade]]r istedeti stedet for små kanoner, da de var hurtigere at lade og skød med større kraft. Kanonbådene havde beskeden sejlføring og blev primært roet frem. Dette gjorde dem til et anvendeligt chancevåben ved vindstille, hvor de - som regel i flok - kunne angribe de engelske skibe.

Som erstatning for sejlskibstidens [[brig]]ger og [[korvet]]ter byggede sømagterne større kanonbåde, på op til 2.000 tons. De havde typisk et antal kanoner af mellemsvær kaliber (7 til 15  cm) og var i stand til at hævde landenes suverænitet og diplomatiske interesser, selv i fjerne egne. Denne type indsats betegnes ofte kanonbådsdiplomati. De søgående kanonbåde fik endnu større betydning, da [[undervandsbåd]]ene skulle bekæmpes under de to Verdenskrige. Navnemæssigt blev ringen sluttet til sejlskibstiden, idet man gik over til at kalde dem korvetter og [[fregat]]ter.