Tysk litteratur: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Ændrer Kategori:Tysk litteratur; kosmetiske ændringer
m Typo fixing, typos fixed: sexualitet → seksualitet
Linje 9:
I løbet af barokken gik man for alvor over til at bruge det tyske sprog i digtning og litteratur. Man betegner den tyske barok som det egentlige startpunkt for den tyske litteratur. Tyskeren Martin Opitz skrev ud fra antikke forbilleder en bog der skulle komme til at danne grundlag for tysk digtning de næste hundrede år frem. "Buch von der deutschen Poeterey" beskrev hvordan man skulle digte på tysk. Versemålet [[Aleksandriner]]en og brugen af skiftevis hævninger og sænkninger ([[alternation]]) blev af ham anbefalet til det tyske sprog. De romanske sprog benytter sig af skiftevis lange og korte stavelser for at skabe rytme i digte, men i germanske sprog er akzentuering, altså hævning og sænkning en bedre metode til at danne rytme.
 
Tiden var præget af generelt opbrud, der ofte slog sig ud i en stor pessimisme. Ikke bare havde det kopernikanske verdensbillede rystet troen på verden og de faste dogmer, den altødelæggende [[trediveårskrigen|trediveårskrig]] i det tyske rige forårsagede også enorm ulykke og død. For nogle digtere kom denne ulykkelige situation klart til udtryk i digtningen. Dette var især klart for den mest kendte tyske digter fra barokken, [[Andreas Gryphius]], der med smukke [[Sonet|sonettersonet]]ter som "Es ist alles eitel" (det er alt sammen forgæves) og "Tränen des Vaterlandes" (Fædrelandets tårer) anlagde en meget pessimistisk, sørgmodig og nærmest undergangspræget stil.
 
== Oplysningstid (1720-1800) ==
Linje 49:
{{uddybende|Naturalisme|Fin de Siecle}}
 
[[Charles Darwin]]s banebrydende undersøgeler af [[arternes oprindelse]] og det efterfølgende nærmest totale sammenbrud for etablerede dogmer, hovedsageligt kristendommens, betød starten på det man kalder [[det moderne gennembrud]]. Følgen af dette dogmernes sammenbrud betød at alt nu var til debat. Diskussionern om kvindernes rolle, sexualitetenseksualiteten, driften, og gamle og tilsyneladende moralbegreber var startet. Den kraftige urbanisering, industrialiseringens meget voldsomme samfundsmæssige konsekvenser og den stigende international tilspidsning mellem nationerne fik mange forfattere til at føle hvordan glansbilledet krakelerede fuldstændig bag facaden. Blandt naturalisterne betød dette at man gik over til at beskrive menneskets kamp i sit indre, og vise hvordan indre kampe fik store ofte utilsigtede virkninger i det ydre liv, når de indre dæmoner blev sluppet løs. Ofte tog man udgangspunkt i en almindelig arbejders liv, så litteraturen også fik en socialrealistisk dimension. Ifølge den naturalistiske strømning var mennesket i høj grad underlagt indre drifter, en opfattelse der gik fint i tråd med Darwins opdagelser, der som konsekvens måtte betyde at mennesket var i beslægtning med dyrene. Naturalismen fik ikke så stor gennemslagskraft i Tyskland som i eksempelvis Skandinavien, men forfatteren [[Gerhart Hauptmann]] var en vigtig tysk naturalist. [[Rainer Maria Rilke]] var vel nok periodens vigtigste lyriker.
 
== Ekspressionisme (1910-1925) ==
{{uddybende|Ekspressionisme}}
== Eksil-litteratur og Nationalsocialisme (1933-1945) ==
 
== Tysk litteratur efter 1945 ==