Cherokee: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} i forbindelse med skift af layout af standardskabelonen - fjern denne ændring, hvis fladt layout ser bedre ud
m →‎Fra borgerkrigen til i dag: Tilføjet afsnit omn Cherokee Outlet + småret.
Linje 124:
Afstemningen om løsrivelse fra USA var ikke enstemmig, og den splittelse, som John Ross havde ønsket at undgå, opstod alligevel. Ca. 3.000 cherokesere meldte sig på sydstaternes side, mens 1.000 (især vestlige cherokesere), meldte sig til nordstatshæren. Cherokserne deltog i første omgang primært i kampe i Oklahoma, og ofte mod indianske modstandere, fx en stor gruppe af creek-indianere, som stod på nordstaternes side, men senere blev krigen også ført uden for Indianerterritoriet. I [[1862]] blev John Ross taget til fange (nogle mener, at han havde mistet lysten til at slås og selv lod sig tage til fange). Stand Watie, den eneste overlevende leder af det hedengangne Treaty Party, lod sig vælge som overhøvding, og selv om mange stammemedlemmer betragtede John Ross som den "rigtige" overhøvding, blev det Stand Watie, der blev stammens de facto leder. (Den nuværende Cherokee Nation angiver den dag i dag John Ross som overhøvding fra 1828 til sin død i [[1866]], og Stand Watie bliver end ikke omtalt som overhøvding.) Watie "erobrede" stammens hovedstad og nedbrændte John Ross' hjem. Watie stod fortsat på sydstaternes side, og han endte som [[brigadegeneral]] i sydstatshæren. Da borgerkrigen sluttede i [[1865]] var Stand Watie den sidste sydstatsgeneral som overgav sine tropper i juni, 2 måneder efter at [[Robert E. Lee]] havde kapituleret til [[Ulysses S. Grant]] ved [[slaget ved Appomattox Courthouse|Appomattox Courthouse]] i Virginia. Krigen havde været dyr for cherokeserne. 1/3 af stammen var blevet udryddet, og den splittelse i stammen, som var ved at være helet før krigen, var igen brudt ud i lys lue.
 
Samtidigt benyttede [[USA]] det forhold, at cherokeserne havde stået på [[Sydstaterne|sydens]] side i borgerkrigen til at ophæve samtlige indgåede traktater med stammen. John Ross og Stand Watie var i [[1866]] i Washington for at forhandle nye traktater med regeringen. Under forhandlingerne døde John Ross, og Watie var ikke populær på grund af sin indsats under krigen. Sagen endte med at cherokeserne måtte afgive en stor del af deres landområde i Oklahoma til brug for anlæggelse af en jernbane, og det samme gentog sig i [[1868]]. Samtidigt blev stadig flere stammer flyttet til indianerterritoriet, og det kostede også cherokeserne land. I [[1889]] måtte man afgive endnu mere land, der blev givet til hvide nybyggere ([[''Oklahoma Land Race]]''), og der var nu langt flere hvide end indianere i indianerterritoriet.
 
I perioden fra [[1885]] frem til [[1893]] arbejdede regeringen på at få indianerne til at acceptere at jorden ikke længere skulle ejes i fællesskab men skulle udloddes til enkeltpersoner. De fem civiliserede stammer, herunder cherokeserne varvvar undtaget fra denne udlodning, men i 1893 ønskede man også at udlodningen skulle gælde for disse stammer. De nægtede dog, og i [[1895]] blev der så vedtaget en lov, som opløste alle stammeregeringer, herunder cherokesernes, og i [[1901]] blev udlodningen af jorden gennemtvunget. Ejerskabet til jorden lå nu hos enkeltpersoner, og mange hvide forsøgte at svindle sig til indianernes jord, hvilket ofte lykkedes og uden at regeringen i Washington greb ind.

Allerede i 1893 overtog nybyggere store dele af cherokesernes område. Da stammen ikke ville acceptere udlodningen, betalte regeringen stammen for at få lov til at give deres jord til nybyggere, og den [[16. september]] 1893 blev [[Cherokee Outlet]], som området i Oklahoma blev kaldt, frigivet til nybyggere.

I [[1903]] valgte stammen ''William C. Rogers'' som overhøvding, og det skulle blive det sidste valg af overhøvding i 68 år. Rogers døde i øvrigt i [[1917]]. I [[1905]] forsøgte de fem civiliserede stammer at skabe deres egen selvstændige stat, opkaldt efter Sequoyah, i det østlige Oklahoma, men dette mislykkedes. Den [[3. marts]] [[1906]] blev Cherokee Nation officielt opløst af USA's regering. På det tidspunkt ejede cherokeserne kun ca. 10.000 hektar af de 2.800.000 hektar land, de var blevet lovet i traktaten fra [[1835]]. I [[1907]] blev Oklahoma optaget som stat i USA, Dermed var også løftet fra [[1828]], om at cherokeserne aldrig skulle underlægges en stats love, og at grænserne aldrig skulle omsluttes af en stat blevet brudt.
 
I [[1934]] vedtog kongressen ''"The Indian Reorganization Act"'', og i [[1948]] blev den nuværende Cherokee Nation genetableret. I [[1949]] udpegede USA's præsident, [[Harry S. Truman]], [[Billy W. Keeler]] som stammens nye overhøvding og i [[1971]] afholdt man så valg af overhøvding for første gang siden 1903, hvor Keeler blev valgt. I [[1975]] valgtes [[Ross O. Swimmer]] som Keelers afløser, og i [[1984]] blev det første fælles stammeråd mellem cherokeserne i Oklahoma, og Eastern Band of Cherokees i North Carolina gennemført. I [[1987]] skabte cherokeserne historie, da Cherokee Nation som den første stamme af oprindelige amerikanere valgte en kvinde som overhøvding, [[Wilma Mankiller]]. Mankiller underskrev aftalen med USA's regering om stammernes selvbestemmelse, et projekt, hvor 6 stammer selv fik retten til at bestemme over de midler, de fik af USA's regering. Mankiller blev genvalgt i [[1991]] med ikke mindre end 82 % af de afgivne stemmer. I [[1995]] blev Joe Byrd valgt som overhøvding, den første fuldblods cherokeser i næsten 200 år.