Frederik Vermehren: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link endnu rødt |
linkfix |
||
Linje 15:
Efter sin hjemkomst vendte Vermehren sig imidlertid atter til de danske emner; i 1858 kom således ''En gammel Fisker, som hviler sig ved Stranden'' (Museet i [[Århus]]), i 1860 2 hovedværker, ''[http://130.226.236.38/smkweb/VarkBillede.asp?objectid=9344 En Sædemand]'' og ''Huslig Scene i en fattig Bondestue''. Begge disse malerier blev købt til Kunstmuseet; det sidstnævnte hædredes med udstillingsmedaljen. ''En Sædemand'' er det højest vurderede og oftest gengivet arbejde af Vermehren; ikke mindre betydeligt er dog det mindre billede med dets fuldendte behandling af rummet og dets lysforhold og med de kostelig gennemførte figurer året efter købte Museet atter et af hans skønneste værker, ''Tiggerbørn i et Bondekøkken'', 1862 kom hans prægtige ''Parti i Landsbyen Vindstrup'', der tillige med ''Parti ved Særslev'' (1864) og ''Det indvendige af en Bondegaard'' (1865, Kunstmuseet) hører til hans elskværdigste og med størst finfølelse gennemførte danske Friluftsbilleder. Fra 1862 stammer et af hans mest påskønnede interiører, ''En Hestgardist, beskæftiget med at pudse sine Vaaben'', der erhvervedes af kong [[Frederik 7.]]; hvad der i dette kunstværk særlig interesserede, var den mesterlige, til det yderste detaillerede gennemførelse så vel i farve og stofkarakteristik som i formen.
Samme år som ''Hestgardisten'' blev malet, foretog Vermehren med [[Det anckerske Legat]] sin anden store rejse, besøgte gallerierne i Holland og gik derpå over [[Frankrig]] til Italien. Mellem hans senere kompositioner kunne nævnes «En fattig Bondestue ved Middagstid», 1867 (Kristiania Kunstforening), ''En ung Dame ved sit Skrivebord'', 1879, ''En Mand, der stopper sin Pibe'', 1882, ''En ung Mand fra Midten af det 18. Aarhundrede'', 1883, ''Besøg hos det gamle Tyende'', 1885 (Kunstmuseet), ''Skakspillere'', 1891 (Nationalmuseet i [[Stockholm]]), og ''Bedstefader'', 1896. Men fra 1870 har Vermehren dog væsentlig virket som portrætmaler. I dette år var det, han sikrede sig rang som en af fagets ypperste ved det på bestilling af udstillingskomiteen udførte billede af maleren [[Jørgen
Allerede tidligt udviklede Vermehren sig til den sikreste og mest korrekte af alle danske tegnere; han erhvervede sig et overordentligt herredømme over lysvirkningerne og stor dygtighed i at samle alt, hvad der forelå ham, til en malerisk helhed; hans foredrag kan være noget uldent -- i de små billeder – eller læderagtigt -- i portrætterne, men udmærker sig altid ved en i vor kunst enestående delikatesse. Hovedtrækket i hele hans produktion er den grundmurede agtelse for naturen i småt som i stort, den lige så skarpe som fint udviklede evne til sanddru og jævn iagttagelse og den klarhed og ædruelighed i skildringen, der stiller ham på en fremragende plads mellem århundredets realister.
| |||