Versionen fra 1. jan. 2010, 10:28 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Bondebevægelsen: rettet intern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. jan. 2010, 10:41 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits →‎Bondebevægelsen: indsat billede Gå til næste forskel →
Linje 108: === Bondebevægelsen === [[File:Balthazar Christensen.jpg\|thumb\|Balthazar Christensen. Maleri af [[Constantin Hansen]].]] Samtidig startede en ny politisk bondebevægelse omkring [[skomager]] [[Jens Andersen Hansen\|J.A. Hansen]] og [[skolelærer]] [[Rasmus Sørensen]], der begyndte at udgive bladet ''[[Almuevennen (København)\|Almuevennen]]'' i [[1842]]. Udgangspunktet for denne folkerørelse var målet at nedbringe og afvikle de afgifter, som fæsterne (endnu) ydede godserne, i særdeleshed afviklingen af hoveriet. Line 117 ⟶ 119: #indførelse af almindelig værnepligt. Bondebevægelsen nåede et foreløbigt højdepunkt i 1844-1845. Stænderforhandlingerne i [[1844]] - ikke mindst på ~~stænderforsamlingen~~[[stænderforsamling]]en for øerne i [[Roskilde]] - blev helt domineret af landbospørgsmål med skarpe modsætninger mellem godsejere og andre konservative på den ene side og tilhængere af bøndernes og husmændenes reformkrav på den anden. Vigtigt var det, at foruden [[Johan Christian Drewsen\|J. C. Drewsen]] trådte nu [[Orla Lehmann]] og [[Balthazar Christensen]] frem som talsmænd for bøndernes krav. Derved var en alliance mellem land og købstæder i syne. Det bevirkende en styrkelse af landboernes agitation og fremkaldte uro hos godsejere og embedsmænd. Ved et [[folkemøde]] på [[Ulkestrup mark]] i [[Holbæk amt]] den [[30. juni]] [[1845]] viste bonderørelsen sin styrke, og i oktober begyndte husmænd på sjællandske godser i fællesskab at stille krav om forandringer i deres vilkår. Reaktionen blev ''[[bondecirkulæret af 8. november 1845]]'', der forbød afholdelse af møder om bondestandens retsforhold uden tilladelse fra den stedlige politimyndighed og deltagelse i sådanne møder af udensogns personer, hvorved møder i købstæder ikke kunne finde sted. Cirkulæret var især rettet mod [[Rasmus Sørensen]] og [[Peder Hansen]], der havde rejst rundt og talt ved ulige møder. Cirkulæret blev snart atter ophævet, idet det vakte kritik både blandt bondevenner og nationalliberale og blot bevirkede tilnærmelse af disse folkerørelser til hinanden, kulminerende med oprettelsen af [[Bondevennernes Selskab]] den [[14. maj]] [[1846]], hvorved oppositionen til godsejere og konservative havde fundet fælles ståsted.

Danmarks historie (1814-1848): Forskelle mellem versioner