Foråret i Prag: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} I forbindelse med skift af layout - fjern gerne denne ændring hvis fladt layout ser bedre ud; kosmetiske ændringer
No edit summary
Linje 4:
Betegnelsen dækker over både den indenrigspolitiske kamp for at gennemføre reformerne, som især kom til udtryk i hovedstaden [[Prag]], men i større verdenspolitisk betydning også over den voldsomme reaktion fra [[Warszawapagten]]s medlemmer under ledelse af [[Sovjetunionen]], der fandt sted for at forhindre Tjekkoslovakiets brud med de kommunistiske grundideer (jf. [[Brezjnevdoktrinen]]). Pragforåret sluttede med en militær indgriben fra de kommunistiske nabolande og en efterfølgende militær okkupation og genindsættelse af en mere [[Moskva]]-venlig tjekkoslovakisk regering og partiledelse.
 
Pragforåret kan ses som endnu et trin i de centraleuropæiske befolkningers protest mod den situation, der var skabt efter [[Jaltakonferencen|JataaftalenJaltaaftalen]] og afslutningen af [[2. verdenskrig]]. Først protesterede arbejderne i Østberlin i 1953, så kom uroen i [[Poznan]] og [[Ungarnopstanden]] i 1956. Derefter fulgte foråret i Prag i 1968, og så kom det frie fagforbund [[Solidaritet (fagforbund)|Solidaritet]] i [[Gdansk]] i 1980 og endelig [[Berlinmuren#Murens fald|Berlinmurens fald]] i 1989. Det er sandsynligt, at de sovjetiske ledere har lært af hver protestbølge, men det er også givet, at befolkningerne lærte af hinandens fejltagelser. På begge måder fik Foråret i Prag stor betydning for den historiske udvikling i Centraleuropa gennem den sidste tredjedel af det 20. århundrede.
 
== Tidslinje for Pragforåret<ref>Kilden til denne tidslinje er [http://beta.archivum.ws/files/holdings/300/8/3/text/18-1-161.shtml Open Society Archives (Radio Free Europe): ''Czechoslovakia in 1968 - A Chronology'']. [[Radio Free Europe]] var en amerikansk propagandasender, som søgte at påvirke forholdene bag "Jerntæppet". Denne kronologi blev dog offentliggjort umiddelbart efter årsskiftet 1968-69, hvor alle kunne huske begivenhederne. Derfor er den pålidelig som kilde for en simpel opregning af kendsgerninger.</ref> ==