Forskel mellem versioner af "Akutbil"

3 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
et par stavefejl
m (Retter iw)
m (et par stavefejl)
[[Fil:MHE - akutlæge og ambulance.jpg|thumb|Akutlæge ([[Mercedes-Benz W163]]) fra Region Hovedstaden ankommet til skadestedet sammen med primærambulance ([[Volkswagen Eurovan|Volkswagen Transporter]])]]
[[Fil:NEF.jpg|thumb|[[Østrig]]sk "nødlæge-indsatskøretøj" ([[Tysk (sprog)|ty.]] ''Notarzteinsatzfahrzeug'') bemandet med både læge og lægeassistent]]
Begreberne '''akutbil''', '''hurtig responsenhed''' (forkortet '''HRE'''), '''paramedicinerenhed''', '''lægeambulance''' og '''akutlægebil''' (og tillige køretøjer markeret med ''akutlæge'' og ''ambulancelæge'') dækker alle et [[køretøj]], der er en [[præhospital]] støtteenhed, som rykker ud og yder hjælp til alvorligt nødlidende personer. Formålet er hurtigere at kunne indlede en behandling, hvilket især er relevant i områder med langt til nærmeste behandlingssted. Begreberne anvendes lidt forskelligt på internationalt og regionalt plan, f.eks. kan de enten være bemandet med en [[læge]], en særligt uddannet [[redder]] (f.eks. en [[paramediciner]]) eller [[sygeplejerske]] og evt. en specialuddannet chauffør, der kan assistere på skadestedet. Fælles for disse køretøjer - og modsat den "almindelige" [[ambulance]], der ofte omtales ''primærambulancen'' - er, at de ikke er indrettede til at transportetransportere patienten fra skadestedet til videre behandling på et [[hospital]].
 
== Køretøjer uden læge ==
Enheden bemandes med en paramedicnerparamediciner, sygeplejerske eller anden form for personale, der er uddannet til at varetage opgaven. Uddannelsesniveauet kan således variere en hel del: Visse steder rykker ikke-medicinsk personale ud for at yde basal [[førstehjælp]] - eks. i tilfælde af [[hjertestop]]. Andre steder er det mandskab på paramediciner-niveau, der yder en forholdsvist avanceret indsats.<ref name="Trauma">[http://books.google.dk/books?id=SJPI4HcZsV8C&pg=PA43 Trauma: Critical Care v. 2, side 43-45], af William C. Wilson, Christopher M. Grande og David B. Hoyt. Udgivet af Informa Healthcare februar 2007. ISBN 0-8247-2919-6</ref>
 
Idéen med at kunne nå hurtigt frem med en støtteenhed, er ret udbredt blandt moderne [[ambulancetjeneste]]r.<ref>{{cite web|url=http://www.ambulance.nsw.gov.au/about_us/ambulance_operations/emergency_response.html#rapid_response|title=Ambulance Service of NSW > Emergency Response: Rapid response|accessdate=26. november 2008}}</ref> Det er særligt i forbindelse med hjertestop blevet understreget, hvor vigtigt det er, at der inden for kort tid kan indledes en behandling.<ref>[http://books.google.dk/books?id=m0bNaDhkaukC&pg=PA298 Cambridge Textbook of Accident and Emergency Medicine, side 298], af David V. Skinner, Andrew Swain, Colin Robertson og J. W. Rodney Peyton. Udgivet af Cambridge University Press marts 1997. ISBN 0-521-43379-7</ref>
631

redigeringer