Ultralydsscanning: Forskelle mellem versioner

Gravide kvinder tilbydes forskellige former for [[fosterdiagnostik]], hvor ultralydsscanninger indtager en central plads. Omkring uge 13 i graviditeten tilbydes en [[nakkefoldsscanning]], hvor tykkelsen af fosterets nakkefold måles på et ultralydsbillede. Den målte tykkelse bruges i udregningen af risikoen for at fosteret har [[Downs syndrom]]. Risikotallet bruges som beslutningsgrundlag for, om der skal foretages en invasiv undersøgelse i form af en fostervandsprøve eller en moderkageprøve. De invasive undersøgelser giver sikkert svar på, om der er kromosomfejl hos fosteret, men de indebærer en risiko for at fremprovokere en abort.

Ca. halvvejs i graviditeten (omkring uge 20) tilbydes en såkaldt misdannelsescanning. På dette tidspunkt er alle fosterets organer dannet, og detdermed erkan muligtultralydsbillederne at se på ultralydsbillederneafsløre, om der er misdannelser i lemmer eller organer. Dette giver mulighed for at foretage en abort, hvis fosteret er misdannet på en måde, så det ikke kan overleve uden for livmoderen, eller at tage passende forholdsregler hvis barnet har misdannelser, f.eks. hjertefejl, der kræver behandling umiddelbart efter fødslen. Ved misdannelsesscanningen er det også muligt med en vis sikkerhed at bestemme barnets køn. Det er ikke en del af tilbuddet på de offentlige sygehuse, men som regel gør scanningspersonalet det gerne alligevel.