Wikipedia

Allegori: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m småret
m ..oplysning om kilden i Salmonsen mv.
Linje 19:
Foto fra glyptoteket i München.]]
 
Også i [[kunst]]en finder allegorien anvendelse hos grækerne og hænger sammen med den [[antropomorfisme|antropomorfistiske]] opfattelse og gengivelse af [[gud]]erne. Da grænsen mellem egentlige guder og blotte personifikationer efterhånden udviskes, opstår let skikkelser, der med rette må betegnes som allegoriske fremstillinger; en af de tidligste er den berømte gruppe i glyptoteket i [[München]] <ref>Artikel om [[:de:Glyptothek (München)|glyptoteket i München]] (tysk{{de Wiki)sprog}} og [[:en:Glyptothek|Glyptothek]] (engelsk{{en Wiki)sprog}} &nbsp; – &nbsp; [[:de:Eirene (Mythologie)|Eirene]] (freden) med drengen [[Plutos]] (rigdommen) på armen </ref> af [[Eirene]] (freden) med drengen [[Plutos]] (rigdommen) på armen; her har tanken - hvis restaurationen er rigtig - været anskueliggjort ved et overflødighedshorn i hendes anden hånd.
 
:Det oprindelige [[Quadriga (firspand)|firspand]] på [[Brandenburger Tor]] havde en bevinget fredsgudinde Eirene. Da denne blev krigsbytte under napoleonskrigene, skete der en omtolkning til sejrsgudinden Victoria [''Kilde'': [[:de:Eirene (Mythologie)|Eirene]], (tysk Wiki)]
Linje 30:
I det [[13. århundrede]] er allegorien altbeherskende; den kendes fra [[Giotto di Bondone|Giotto]]'s [[Frans af Assisis liv i Giottos billeder|billeder]] i [[Padua]] og [[Assisi]], såvel som fra [[Dante Alighieri|Dantes]] digterværker, og her mere abstrakt og mere sammensat end nogen sinde.
 
[[Renæssance]]n bringer også her en fornyelse; [[Raffaello Santi|Raffaels]] ''Filosofien'' osv., [[stanze]]rne <ref>''Stanzerne'', en række sale i Vatikanet med [[fresko|fresker]] af [[Raffaello Santi|Raffael]] (1483–1520, han kaldes også: Raffael da Urbino, Raffaello Santi, Raffaello Sanzio eller Raphael. Om [[:de:Raffael|Raffael]] på{{de tysk Wiki)sprog}} &nbsp; – &nbsp; ''Stanze di Raffaello'': &nbsp; [[:en:Raphael Rooms|Raffaels værelser]] i Vatikanet. (engelsk Wiki){{en sprog}}</ref>, og [[Michelangelo Buonarroti|Michelangelos]] figurer på [[Medici]]-gravene er enkle og klare menneskeskikkelser, men har som sådanne sprængt den allegori, de skal udtrykke.
 
I den følgende tid, navnlig i [[barok]]stilen, finder allegorien rig anvendelse i et vidtløftigt [[mytologi]]sk apparat både i [[skulptur]] og malerkunst og ikke mindst i de
[[kobberstik]], som pryder bøgernes titelblade, og den har trods [[Gotthold Ephraim Lessing|Lessing]]'s protest holdt sig til vore dage, navnlig i [[monument]]kunst, hvor figurer som ''[[Bavaria]]'' <ref>Læs mere om den kolossale bronzestatue [[:de:Bavaria|''Bavaria'']] i München (tysk Wiki){{de sprog}}</ref> , ''Den danske kvinde'' osv. endnu anses for en rimelig udtryksform.
 
<gallery caption="Eksempler på 'monumentkunst'"><!-- Der er plads til flere og måske bedre eksempler -->
Linje 42:
 
De [[attribut]]ter, der tjener til vejledning i den allegoriske kunst, er oftest af symbolsk art; symbolet betegner en enkelt side af det væsen eller den tanke, der skal udtrykkes, medens allegorien skal være et billede på det hele.
:'''''W. N.''''' &nbsp; (<small>signatur i [[Salmonsens konversationsleksikon|Salmonsen]]</small>)
----
 
== Allegori i litteraturen, herunder Bibelen ==
Line 59 ⟶ 56:
 
Hovedmotivet for den allegorisk fortolkning's anvendelse på de bibelske skrifter er en <!-- ejendommelig --> særlig [[verbalinspiration|inspirationslære]], der i opfattelsen af skriften, som stammende fra Gud, al visdoms indehaver, slutter, at Gud må have nedlagt al visdom i skriften, en teori, som, når teksten, bogstavelig forstået, ikke tilfredsstiller fortolkeren, fører ham til at søge mere i teksten, end den umiddelbart indeholder.
 
:'''''J. C. J.''''' &nbsp; (<small>signatur i Salmonsen</small>)
----
 
== Noter ==▼
{{Reflist}}▼
 
== Se også ==
Line 81 ⟶ 72:
 
== Eksterne henvisnnger ==
{{Commonscat|AllegoryAllegories}}▼
* '''Allegori''': &nbsp; [[:en:Allegory in the Middle Ages|Allegori i Middelalderen]] (engelsk{{en Wiki)sprog}}
* '''Bavaria-statuen''', som står foran ''Ruhmeshalle'', de berømtes bygning, i München: Billeder på [[:commons:Bavaria statue|Commons]] &nbsp; – &nbsp; [[:de:Bavaria|Bavaria]] på tysk{{de Wikisprog}} &nbsp; – &nbsp; [http://www.toytowngermany.com/lofi/index.php/t48501.html Bavaria statuen] indefra
* '''Michelangelo''': &nbsp; billeder fra [[:commons:Category:Michelangelo Buonarroti|Cappelle Medicee]], Mediciernes grave på Commons▼
* '''Nilguden''' [[:en:Hapy|Hapy]] ▼
 
▲== Noter ==
▲* '''Michelangelo''': &nbsp; billeder fra [[:commons:Category:Michelangelo Buonarroti|Cappelle Medicee]], Mediciernes grave på Commons
▲{{Reflist}}
 
==Kilde==
▲* '''Nilguden''' [[:en:Hapy|Hapy]]
* Denne artikel bygger på ''W. N.'' og ''J. C. J.'''s [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0570.html artikelOpslag] af cand.mag. W. Norvin og professor J.C. Jacobsen og i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udgave (1915–1930), bd. 1, s. 536▼
 
[[Kategori:Stilistik]]▼
▲{{Commonscat|Allegory}}
 
▲* Denne artikel bygger på ''W. N.'' og ''J. C. J.'''s [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0570.html artikel] i [[Salmonsens konversationsleksikon]], 2. udgave (1915–1930).
 
{{Salmonsens}}
 
▲[[Kategori:Stilistik]]
 
[[ar:أمثولة]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Allegori"