Middeltone: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m iw
m wiki
Linje 1:
'''Middeltone''' er et stemningsprincip, der var populært i [[renæssancen]] og langt op i [[barokken]]. I middeltone er den store [[terts]] ren på bekostning af en forstemt [[kvint]]. Resultatet er meget vellydende akkorder[[akkord]]er (treklange) ved tonearter[[toneart]]er med få fortegn, hvorimod tonearter med mange fortegn er komplet ubrugelige. Der er tale om et generelt princip for stemning af et instrument, som kan varieres meget, og ikke et fastlagt stemningsprincip som fx [[Valotti]]. Alle stemningsprincipper benytter en kæde af kvinter og kvarter, hvor forstemningen af kvinten og kvarten er afgørende for, hvilken stemning der sættes.
 
Det er normalt at middeltone tager udgangspunkt i tertsen F-A, men det er ikke noget krav. Uanset valget af udgangsinterval, vil der maksimalt kunne dannes otte vellydende, store tertser; de resterende fire tertser vil være stærkt forstemte og kan ikke anvendes. Dertil kommer en ulv-kvint. Trods "faldgruberne" var princippet meget udbredt og de problematiske intervaller kom ikke i spil ved musik med højest to fortegn (ved udgangspunkt i F-A).