Versionen fra 11. nov. 2009, 10:40 redigér JAnDbot (diskussion \| bidrag) 65.020 edits m robot Ændrer: es:Personaje ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. jan. 2010, 18:37 redigér fjern redigering Dannebrog Spy (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 36.742 edits Udvidet artikel Gå til næste forskel →
Linje 1: En '''fiktiv person''' eller '''figur''' er en person eller skabning, der ikke eksisterer i virkeligheden. Dette begreb anvendes blandt andet i [[fiktionsskrivning]] til [[bog\|bøger]], [[film]], [[teater]], [[~~lydspil~~hørespil]], [[computerspil]], o.l. Fiktive personer kan godt være portrætteret af [[skuespiller]]e, og sagtens være baseret på eller afledt af mennesker der lever eller har levet. Ofte vil forfattere også forsøge at afspejlse en [[arketype (fiktion)\|genkendelig personlighed]] i en fiktiv person, således at modtageren kan ~~forbinde~~forholde sig til vedkommende. == Myter og sagn == En gråzone når det gælder fiktive personer er myter og sagn. I en del tilfælde er de først nedskrevet flere århundreder efter at begivenhederne angiveligt skal have fundet sted, og hvor det er umuligt at give et sikkert svar på, om personerne overhovedet har eksisteret, og om begivenhederne i øvrigt har udspillet sig som beskrevet. Det gælder f.eks. [[Robin Hood]] og en række danske sagnkonger. I andre tilfælde har personerne nok eksisteret, men de tilskrives hændelser, som måske slet ikke har fundet sted eller på en helt anden måde. Og i begge tilfælde ses tilknyttede personer, historier og oplysninger, som de ældste kilder slet ikke kender, og i nogle tilfælde med sikkerhed først er kommet til langt senere. Som f.eks. [[De tre vise mænd]] som Bibelen hverken sætter antal eller navne på. En anden gruppe er folketroens overnaturlige væsener. Det gælder f.eks. [[trold]]e, [[nisse]]r, [[elver]]e og [[havfrue]]r, som der er mange historier om men ingen beviser for. Deres baggrund fortaber sig ofte i det uvisse og kan være alt fra rester af religiøse forestillinger til bevidst opfindelse til brug for gode historier eller afskrækken. I atter andre tilfælde kan folk vitterligt have set noget, de ikke vidste hvad var, og så have dannet sig en ide om det. Forestillingen om [[kentaur]]er, der er halvt menneske og halvt hest, kan således meget vel stamme fra folk, der har set ryttere for første gang. Endelig er der så fiktive personer, som voksne gerne bilder små børn ind, men hvor disse, når de bliver ældre, må se i øjnene, at der nok ikke er så meget om snakken alligevel. Klassiske eksempler er her [[Julemanden]] og [[Ole Lukøje]]. == Virkelige fiktive figurer == En anden gråzone, hvor der dog ikke er så meget tvivl, er hvor forfattere benytter virkelige personer, afdøde såvel som stadig levende, og sætter dem ind i øvrigt opdigtede historier sammende med ligeså opdigtede personer. Et eksempel på det er det danske skuespil [[Elverhøj]], hvor den i høj grad virkelige Kong [[Christian 4.]] optræder sammen med forskellige fiktive personer, der så igen støder på folketroens elvere. == Se også ==

Fiktiv person: Forskelle mellem versioner