Versionen fra 29. jan. 2010, 17:15 redigér Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.783 edits m →‎Eksterne henvisninger og kilder ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. jan. 2010, 17:29 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.783 edits mNo edit summary Gå til næste forskel →
Linje 5: Hjortspringbåden der er Nordeuropas ældste plankebyggede fartøj, består af en bundplanke og to brede planker i hver side, som er syet sammen med bast. Bådens ender er holdt sammen af to stævnklodser. I begge ender er båden udstyret med to svungne forlængelser. Plankerne er af lindetræ og padleårerne af navr. Dens lighed med de rigelige bronzealder[[helleristning]]er der forestiller både, viser hvordan disse skal tolkes - som plankebyggede både roet med padler. Betydelige dele af Hjortspringbåden og af våbnene blev optaget ved tørvegravning omkring 1880, uden at det dengang kom til arkæologernes kendskab. Først i 1920 blev fundet kendt på Nationalmuseet og stedet besigtiget. I 1921-22 gennemførte konservator Gustav Rosenberg for museet en totalundersøgelse af den lille mose på ca. 45 x 50 m, beliggende 42 m over havet og 3-4 km fra kysten. I 1880erne blev der under tørvegravning fundet træ– og jernstykker i Hjortspring Mose, som tydede på et oldtidsfund, men først ved udgravningerne i 1921–1922, fandt man spydspidser af jern og ben, korte enæggede sværd og skjolde af keltisk type. Der blev endvidere fundet rustne spor af et stort antal ringbrynjer, som ikke kunne bevares. Ved 1921-undersøgelsen optog Rosenberg fundets store mængder af våben af jern og ben samt skjolde og andet udstyr af træ. På grund af træets bløde tilstand måtte såvel frilægning som transport af fundene til museet i København foregå med stor forsigtighed. I 1922 koncentreredes arbejdet om båden, der var stærkt beskadiget ved tørvegravning, men hvoraf der dog var bevaret betydelige partier over en længde på ca. 14 m med dele af begge stævne, orienteret nord-syd. Udgravningen afsluttedes i september 1922. En efterundersøgelse i 1987 kunne bekræfte, at mosen var totalundersøgt. Ved denne lejlighed blev der optaget enkelte løse brudstykker af spydstager og af et af bådens ribbestativer til datering. Fundet er udstillet på [[Nationalmuseet]] i København, hvor de skrøbelige fragmenter af båden er monteret på et metalstativ, som viser den slanke båds oprindelige form. Line 11 ⟶ 13: Hjortspringbådens Laug blev dannet i 1991. Deres mål var at skabe så nøjagtig en kopi af den oprindelige Hjortspringsbåd som muligt. Båden blev søsat i 1999, og den fik navnet Tilia Alsie, Tilia er den latinske betegnelse for [[lind]], træsorten som Hjortspringbåden er lavet af. Båden har stor sødygtighed, og med erfarne padlere kan båden drives op på en hastighed på omkring 8 [[knob]]. Båden kan beses på ''Lindeværftet'' vest for [[Nordborg]] på Nordals. Lauget hjælper nu ~~Nydam~~Nydambådens ~~Lauget~~Laug med at bygge en kopi af [[Nydambåden]] på Nydamværftet i [[Sottrupskov]].

Hjortspringbåden: Forskelle mellem versioner